Navlepilleri

Det kan sagtens lade sig gøre at tage på ferie alene med tre børn. Det kan også sagtens lade sig gøre at slappe af, nyde det og stå på temposki alene med tre børn.

Lige da vi ankom var jeg noget træt, og manglede lidt et par ekstra hænder, men pigerne er jo efterhånden så store at de kunne hjælpe godt til. Vi fik lejet ski og købt skipas fredag aften.

Lørdag var en helt fantastisk dag. Solen skinnede på toppen fra morgenstunden, sneen var dejlig og op på formiddagen var tågen/skyen blevet spredt så der var sol over hele bjerget. Men det er nu betagende at stå på toppen og se hvordan andre bjergtoppe stikker op af skyerne.

Yngste stod meeeget langsomt og forsigtigt. De store blev reddet fra den langsomme søster af svigerfamilien som kom og tog dem med på tur. Men efter de store var taget afsted spiste vi en Kaisersmarn og den gav fart i skiene på yngste og pludselig skulle jeg strenge mig an for at følge med.

2. dagen var lige så skøn. I løbet af denne dag kom solen også frem og vores venner kom endelig på bjerget. De var noget forbløffede over den fart yngste lagde for dagen. 6 år og allerede ved at stå fra moderen. SUK.

3. dag var ungerne på skiskole og jeg havde nu fornøjelsen af at stå igennem uden at skulle holde øje med ungerne i tre solrige og frostklare dage. Onsdag blev det dog en smule tøvejr om eftermiddagen. Ulempen ved at have ungerne på skiskole var at de skulle afleveres og hentes helt nede ved den store lift hvor der var kø på de tidspunkter. Men begge pigerne havde i år nogle super gode skilærere og lærte utrolig meget.

De sidste to dage var præget af tøvejr især om eftermiddagen hvor det var en omgang slush ice at stå i.

Ældste havde også et ordentlig styrt den sidste dag. Men kom heldigvis ikke synderlig til skade, men skiløbet var alligevel slut for hendes vedkommende.

Det jeg husker ferien bedst for er det super gode skikøb, solskin, god mad, gode øl, en god tur på bar med live-musik (og afsyngning af Vimmersvej...) godt selskab med gode venner og svigerfamilien.

Endnu en gang syntes vi alle at en uge på ski er alt for lidt, vi er slet slet ikke mætte af skiløb, hvis man nogensinde bliver det. Måske en weekend i Sverige i marts kan råde bod på det. Ellers så skal vi måske tage afsted i julen og igen i uge syv -næste vinter....så slipper vi også for juleræset ;-)

Jeg frygtede det, her den seneste uge. Men håbede da hele tiden at det nok skulle gå.

Men idag blev det slået fast. Det er en re-prolaps manden render rundt med. Så nu står den på fysio og skiferien er aflyst for hans vedkommende.

Vi andre tager nu afsted alligevel. Men svigerfamilien bliver vi stadig fire voksne til de to biler, så det er muligt at komme derned og hjem i god ro og orden. Vi skal jo også derned med nogle gode venner, så det bliver ikke bare børnene og jeg der skal stå på ski.

Men det er altså ikke lige drømmeudgaven af skiferien at skulle af sted uden manden :-(

Efter den første solrige dag på ski, skulle alle tre piger på skiskole og moderen skulle have sin private skilærer.

Vi var godt klar over at manden lige skulle holde øje med yngste og mellemste som begge var på hold med Østrigske lærere. Ja det var ældste jo også men hun taler jo så meget engelsk efterhånden og har prøvet det før. Mellemste har også prøvet det før men kun med en svensk skilærer. Det var yngstes første gang på skiskole.

Den Østrigske skiskole er ikke så god som den Svenske. Den varer hele dagen fra 10-15, ungerne skal have penge med til frokost og så kører hele holdet på 8-12 børn efter skilæren. Men af en eller anden grund så lærer de alligevel noget, og så længe der er et par andre danske børn, så går det. Ja mellemste har en tendens til at blive gode venner med Østrigeske børn også. Faktisk så syntes de at det var sjovt og da jeg nævnte at de måske ikke behøvede på skiskole til næste år eller at det måske var bedre at få privatundervisning til de to store blev de sure. For de ville i hvert fald overhovedet ikke høre tale om at undværre skiskolen.

Jeg lærte om små korte sving, at køre i takt med min skilærer og så fik jeg sat lidt mere skik på carvingsvinget af min privatlærer, en sød svensk pige. Jeg havde undervisning om formiddagen og legede selv lidt med øvelserne om eftermiddagen. Det passede mig rigtig fint.

Det var snevejr om søndagen, men ikke særlig koldt, kun lige under frysepunktet så man blev godt varm og våd. Mandag var det forrygende vejr. Strålende solskin hele dagen. Tirsdag hvor jeg var færdig med min undervisning, men hvor ungerne havde sidste dag på skiskole var vejret også godt, ikke strålende sol hele dagen, men mest sol, og en smule skyer. Manden og hans bror stod om morgenen, mens jeg havde ungerne med på toppen.

At tage den første lift op sammen med skilærerne før lifterne officielt åbner og stå ned i den tidlige morgensol på de nypræparerede pister, at sætte de første spor i sneen som slet ikke er kørt op. At køre temposki i den fine sne kan slet ikke beskrives. Det er derfor vores gale familie sætter vækkeuret til klokken syv i hele vores ferie. Sneen denne tirsdag morgen var helt perfekt. Præpareret og med fem cm nysne oveni. Fantastisk.

Men manden havde lidt svært ved at lade være med at stå om kap med broderen og vice versa efter at ungerne var aflevet til skiskolen og til sidst blev jeg sur over ikke at kunne følge med og træt af at de kørte først og bestemte hvilken vej vi skulle køre. Så jeg kaldte dem nogle fæhoveder og stod fra dem.....ned ad den sorte.....aldrig har jeg stået så fint og hurtigt som da jeg blev gal.

Resten af ugen gik fint. Men skiløbet kom aldrig op i samme højder. Det sneede kraftigt resten af ugen. En lille meters penge kom der. Så der var dels noget reduceret sigtbarhed, dels meget nysne, hvilket jeg ikke lige er så vant til og den blev noget kørt op i løbet af dagen, pistemaskinerne havde svært ved at følge med.

Men så kan jeg da virkelig mærke at jeg bliver bedre på ski, fordi jeg for to år siden havde store problemer med at stå i det nysne som der faldt der.

Næste år må være året hvor vi tager en nytårstur inden den store tur, for da ferien var slut var vi bare slet ikke færdige med at stå på ski. Og øv hvor er der bare alt for lang tid til næste år.....

Vi var taget ned til svigermor torsdag aften. Så kunne vi stå tidligt op fredag og komme hurtigt til færgen. Vi kørte fra svigermor klokken tyve i fire og var i St Johann kl lidt i to. Så fik vi købt skipas, lejet ski til ungerne, bestilt skiskole og set os lidt omkring i byen. Så kørte vi til vores pension hvor vi skulle overnatte den første nat.

Dagen efter var vi tidligt oppe og kom af sted til pisterne. Belært af tidligere års erfaringer ved vi at der skal startes forsigtigt op. Især de yngste skal lige finde rytmen igen, så vi stod af på mellemstationen. Det var et klogt valg for yngste ville i hvert fald ikke stå på ski. De var dumme og hun ville bare hjem NU!

Inden vi nåede halvvejs ned fik piben heldigvis en anden lyd for nu gik det pludselig godt nok. Der var overskud til skil og latter. Så vi tog helt op og over imod en restaurant hvor vi ofte tager et krus cacao om formiddagen. Men ak, yngste spændte åbenbart for hun blev hurtigt træt i benene. De to ældste og faderen stod i forvejen.

Yngste begyndte at smide sig i sneen efter hver to meter og jeg endte med at tage hende mellem mine ski. Det har jeg gjort før uden problemer og de første sving gik da også fint. Lige indtil hun som jeg skulle svinge pludselig tog godt fat om mine ben og løftede sine egne ski og ben. Så fik vi for meget fart på og røg ud i en af de pinde som afgrænser pisten, ud over kanten slog en koldbøtte med ski på og endte et par meter nede i den bløde sne.

Der var vist ingen som så os forsvinde ud over kanten. Der kom i hvert fald ingen til undsætning. Men jeg fik udløst vores ski og kastet dem lidt deropad og løftet yngste lidt fri så hun selv kunne kravle op og jeg fulgte efter. Så sad vi lidt og sundede os inditil yngste mente at nu ville hun gerne selv. Helt selv. Så kom vi ganske langsomt ned til de andre.

Yngste var helt uskadt. Jeg havde lidt ondt i den ene skulder og den anden hofte, men heldigvis ikke så meget at det gav problemer med skiløbet.

Fin kørsel indtil syd for Munchen hvor der skete et uheld umiddelbart foran os. En lille time, med at stoppe trafikken, trøste fuld og forslået dame og underrette politi inden vi kunne køre videre. Jeg fordoblede min søvn i bilen fra et kvarter sidste år til en halv time i år.

Lækker nysne og høj solskin lørdag. Fint skiløb, yngste hurtigt tilbage på niveauet fra sidste år.

Søndag med storm, lukkede lifter men god sne i læsiden. Et liftkabel faldt ned, så den store lift blev lukket for et par dage. I byen med svoger og svigerinden om aftenen.

Mandag kørte vi til andet skiområde. Hårdt at have tømmermænd på ski, det har jeg aldrig prøvet før. Køber nye ski, manden overtager de gamle som er lige lange nok til mig.

Tirsdag ligeledes på andet skiområde, høj sol og nysne begge dage. De nye ski er fantastiske, skiløbet får et kæmpe løft, alting er lettere, og hurtigere. Kæmpe skænderi med svigerfamilien om aftenen.

Onsdag liften igen åben, yngste ned af røde pister, navnet pisten racer er opstået da hun frygtløst kaster sig ud i alt hvad vi byder hende.

Torsdag, grundet tø tager vi til det andet skiområde, der er perfekt med nysne, dog er der lavthængende skyer som til frokost forsvinder til fordel for solen. Stilen afpudses samtidig med at mellemste læres parallelle sving og carving sving.

Fredag, rigtig god skidag der races ned af bjerget indtil mellemste brager ind i mig og jeg slår hovedet i pisten.

Lørdag; hjemrejsen præges af hovedpine og meget ømme nakke og hals muskler.

Det tog lidt over elleve timer at køre derned og lidt over tolv at komme hjem, fra vi kørte til vi ankom. Den nye bil kører fantastisk og der er dejlig meget plads.

Der faldt 15 cm igår. Tak for det. Selv om det stadig ser ud til at blive lidt rigeligt varmt imorgen, så er der sne og frost på programmet igen fredag.

Besøg fra jydelandet hen over weekenden, indkøb til skiferien og fremfinding af den store piges ting til samme.

Den store tager hjem til sin mor imorgen og vi henter hende først på vej af sted, så her i weekenden har vi lagt til side af hendes ting. Det har givet en nærmest euforisk stemning hos husets unger som næsten ikke kan vente. Men så blev vi så lige ramt af en gang racermave. Først yngste og dernæst mig.

Men ellers så kører bilen stadig fint. Jeg har brændt MP3 filer på CDere en masse og så viser det sig at de sidste tre vil den ikke genkende. Meget mærkeligt, men jeg prøver da bare igen. I MP3-format kan man få en hel lydbog ala det gyldne kompas til at være på en CD. Det er sådan rimelig ok, så har man ikke så mange CDer til at flyde i bilen. Jeg har selfølgelig systematiseret det så der er en CD med klassisk, en med jazz og latin, en med easylistening/pop og en med rock. Så burde vi kunne klare os, problemet bliver nok at blive enige om hvad der skal høres. Men jeg har også købt et minijack/minijack kabel så min walkmann kan afspilles over bilradioen, og der ligger allerede det meste af musikken.

Yngste har fået en ny flyverdragt. Den hun ellers har brugt har hun arvet efter mellemste og yngste har brugt den i to vintre nu. Hvor mange mellemste brugte den i kan jeg ikke huske, men den er præget af et par småhuller ved ærmerne og af at foret ikke føles tykt og varmt mere. Heldigvis er det udsalg. Alligevel koster en Reima knaster, i hvert fald når det kun er deres flagskib af en flyverdragt som findes i den størelse yngste skal have. Men hun er glad for sin fine sorte og varme flyverdragt.

Så har jeg kigget på kort til TOMTOM'en. Herrens mobiltelefon indeholder nemlig sådan en. Men jeg har en mistanke om at der rent faktisk fulgte et europakort med på CD men at det ligger i kassen et eller andet sted. Men for at det kan komme på telefonen skal der et størrer hukommelseskort til. De koster heldigvis ikke alverden mere.

Mellemste og jeg løber stadig, vi var afsted i onsdags og i går. Vi løber 3 kilometer, men nu har vi tilmeldt os til griseløbet så om to måneder skal vi løbe 5. Det skal nok også gå. I skitræningens tegn har vi løbet op og ned af trapperne bagefter nogle gange, så der er overskud til mere end de tre allerede nu.

Hjemme hos os er vi ret enige; vi vil ikke have et sommerhus eller nogen fast feriebolig for den sags skyld. Vi tager heller ikke gerne til det samme sted igen. Slet ikke året efter. Vi vil gerne opleve nye ting når vi tager på ferie eller weekend. (Undtaget herfor er selvfølgelig når vi besøger familie eller venner i ferien).

Men når det så kommer til skiferie så daffer vi gladeligt af sted til samme sted igen og igen. To gange tog vi til Åre og så fik manden ret og vi tog til Østrig. Til St Johann hvor svigerfamilien harværet i snart 30 år, mange år endda to gange.

Men skiferie handler ikke om at se og opleve et andet sted og en anden kultur, lære nyt om hvordan andre er nu og hvordan de har været. Næ skiferie er en aktiv ferie hvor det handler om at få stået på ski sammen. Men der er selvfølgelig både natur og kultur oplevelser på sådan en ferie selvom sidstnævnte kan ligge på et meget lille sted. En såkaldt tiroler abend, med musik og dans. Ellers står vi på ski fra morgen til aften, falder ned sammen, varmer noget mad og spiller nogle spil indtil vi tidligt går til ro. Så det er ikke så vigtigt at det er nyt hver gang.
 

Grunden til at vi vælger det kendte er flere. For det første får vi en billig skiferie i St Johann, jeg har på trods af mange timers kiggen endnu ikke fundet noget andet som er så billigt og som stadig er tæt på lifter og skiområde. Men det er også det genkendelige i det. Det er en kort ferie, så hvor lang tid man bruger på udenoms-ting er en faktor man skal huske på. Man ved præcis hvor man står lidt kortere i kø til at købe liftkort, hvornår man skal komme de gode steder til frokost så der ikke er overfyldt. Man kender området og ved at står den ene del af familien derover så kan de stadig nå tilbage til de andre inden frokost osv. Vi ved hvilke pister vi kan tage yngste med ned ad, hvilken side vi skal holde os til hvis det ikke skal være for stejlt og hvilken side de store gerne vil på små hop på.

Men der er ingen tvivl om at når yngste er blevet ældre så vil vi gerne prøve noget andet. Noget størrer og måske endda Frankrig eller Italien. Men Indtil da så er den lille St Johann im Tirol et ganske udemærket valg. Så må vi være en anelse dobbeltmoralske i vores ferievalg.

Er der noget som AHA-oplevelser. Når man pludselig får en indsigt som man ikke før dette øjeblik kunne forestille sig var præcis sådan!

Sådan en oplevelse fik jeg igår da jeg fortalte en veninde om hvordan jeg på ski fik lagt min indre kylling bag mig og turde køre med langt størrer fart end tidligere. Faktisk så meget at jeg vandt over manden min, som har stået på ski siden han var en stor knægt og som vejer minimum 15 kilo mere end mig. (at han så var stoppet på vejen for at hjælpe en falden dame er en anden sag turen derefter vandt jeg på ærlig vis ;-))

Men som jeg fik sagt det gik det op for mig at mit vinderinstinkt overvandt min indre kylling, således at jeg pludselig ville vinde mere end jeg var bange for farten. Ikke noget med bortforklaringer om at det var fordi jeg ikke skulle holde øje med og samme på familiens børn, ikke noget med at det var friheden. Bare at når jeg skal konkurere om noget så er jeg altså en vindertype, sådan en som virkelig bare VIL vinde, uanset hvad. Det er også derfor jeg ikke kan køre langsomt på cykel, jeg vil ikke ligge bag nogen andre og jeg hader når nogen overhaler mig (også hvis det er et grønt bud)

En lidt anden oplevelse, som dog også er rar er i undervisningssituationer når man hører et tydeligt nårhhhh eller aha fra de studerende, så ved man at man har gjort det godt nok. Når stoltheden så lyser ud af dem bagefter fordi de ikke bare har forstået men også formår at bruge det i øvelserne så er det dejligt at være formidler af disse aha oplevelser, selv om det selvfølgelig også er rart selv at opleve så tror jeg man lægger mere mærke til det når det sker for andre.  

Så sluttede ferien. De varer aldrig så langt som man ønsker.

Ferien var ren lise for hele familien.

Yngste lærte at stå på ski, bremse både med plov og ved at dreje og at svinge rundt efter forgodtbefindene. Ingen skal fortælle hende hvor hun skal stå hun er ret så egensindig. Men at kunn stå, bremse og dreje som 3½ årig er vist bare fint nok i sig selv. Hun kører ind imellem med parallelle ski og drejer ned ad indimellem plover hun bare dernedad og indimellem både plover og drejer hun. Onsdagen var lidt af et gennembrud for der turde hun slippe hånden/skistaven som ellers var hendes støttepunkt selv om hun stod selv ville hun gerne have den ekstra sikkerhed. Torsdagen sneede det og så kunne hun i hvert fald ikke stå på ski! Fredag stod hun igen selv.

Mellemste var på skiskole hos en svensk lærer tre dage og fik flere tyske og østrigske veninder som hun snakkede med, på en eller anden måde. Hun kører nu stærkere end moderen.

Ældste var også på skiskole, hos en østriger og forstod fint det engelske. Her var dog også et par danske piger. De stod på det hurtige hold. Som læreren sagde; I go fast, if you want to go with me you have to go fast. Og det gjorde de skal jeg da lige love for. Pigebarnet er nu slet ikke til at stoppe, endsige skyde igennem.

Moderen og faderen skiftedes til at stå med yngste og godt for det, for der skal stor tålmodighed til at klare hendes temperement.

Vi stod tidligt op, var ved lifterne kort efter åbningstid, og tog først fra bjerget når de lukkede. Om aftenen varmede vi den medbragte mad, spillede spil og læste bøger.

Nys hjemme igen har vi fået booket vores parforholdspleje weekend for dette forår. Vi plejerjo at tage en weekend fri for børn og bruge nogle af mandens bonuspoint på os selv. 2005 var vi i Rom, 2006 var vi på kur-ophold i Varberg og i år går turen igen til Sverige, i år skal vi dog på ski, en enkelt dag, måske to, men jeg tror nu også vi skal nyde hinanden og ikke kun sneen.

Husk nu at svare på mit blogtjek her jeg ved godt I måske er trætte af det nu, men bare en enkelt læser har jeg vel ;-)

Kan I huske den gang i de store klasser og i gymnasiet hvor man sang den sang?

Det er nu lidt en sandhed med modifikationer, for manden snød med vaskemaskinen igår så tøjet var ikke skyllet inden det kom i tørretumbleren så der kører nu en vask som skal tumbles før noget af det skal pakkes ned.

Lige om lidt tager jeg mig en lur, så jeg er frisk til at køre i nat. jeg skulle gerne sove mindst to timer. Men det kan jeg nok også, når nu det meste er pakket og klar.

I dag har jeg for første dag slet ikke taget noget smertestillende og det er helt OK, så jeg nåede alligevel at blive frisk om ikke i go form til ferien.

Imorgen på denne tid, er vi enten på bjerget eller ved at pakke ud skulle vi være heldige at få lejligheden tidligt.

Ungerne er helt elektriske. Meget mere end i sommers. Skiferie er for vores familie blevet det bedste i løbet af året. Det vi ser mest frem til. Mange spil er blevet pakket ned. Knap så mange bøger som vi plejer. Af alle de bøger og lydbøger vi bestilte på biblo er der kun kommet een. Flere af dem skulle være på hylden men to uger efter er de her alligevel ikke.

Der skal smøres sandwiches i eftermiddag og en tidlig aftensmad spises og så kører vi omkring halv seks.

Der kommer nok til at være lidt stille den næste uges tid.

Så er lejligheden blevet bestilt.

Vi troede jo ellers at vi skulle til Maria Alm i Østrig til næste vinterferie. Det er et meget børnevenligt område med danske skilærere på skiskolen. Men ak og ve, skulle vi have haft en af de store lejligheder der skulle vi have skrevet os op i april i år. Det er næsten et år før ferien skal stå. Ret god tid.

Men nu viser det sig vist at skiskolen i St Johann begynder med skandinaviske skilærere, så om ikke dansktalende så svensk- eller norsktalende og det har jo vist sig at gå ganske fint de år vi var i Åre i Sverige på ski.

Vi har bestilt en treværelses lejlighed i St Johann. Svigermor er glad fordi hun jo efter at have kommet der i over 25 år (!) får en god rabat på alting i denne by. Det er da også en dejlig by, selv om området faktisk er mindre en Åre i Sverige (som er det eneste jeg kan sammenligne med) så er det faktisk dejlig varieret og den Østrigske gemütlicheit sammen med de lidt højere temperaturer, solskinnet og de flere dagslystimer gør at St Johann for mig er et meget bedre valg end Åre.

Vi snakker stadig om hvornår vi skal med færgen. Jeg har dog flere feriedage i år end sidste år så jeg tager nok fri om fredagen. Jeg vil dog helst af sted senere end sidste år. Klokken halv fem om eftermiddagen er lige tidligt nok. Hvis vi tager af sted senere vil jeg kunne nå en længere lur og forhåbentlig være lidt mere frisk om lørdagen ved ankomst.

Ihh hvor jeg glæder mig.