Sene aftener
7. jan 2010 20:14, RuntzeTo dage har jeg besøgt den smukke bygning.
Igår for at blive evalueret på min præsentation. Jeg bruger sådan set kun 20 ord for meget ...i minuttet.
Gang på gang får jeg af vide at jeg taler for hurtigt. Den lune Britiske evaluør kunne give mig et par opgaver som gerne skulle forbedre min talehastighed. Den skal ned. Jeg syntes bare det bliver så kedeligt. Men det kan jo ikke nytte at budskabet ikke modtages fordi det ikke kan forståes.
Men igår var en lang dag og idag endnu længere. Klokken var halv otte før den smukke bygning blev forladt. Nogle gange er jeg lidt misundelig på dem som sidder i den smukke bygning. Den er lys og som sagt meget smuk. Men den er vist kun til at holde ud når man besøger dens mødelokaler. For alle dem som sidder i samme rum, uanset om de sidder i stuen eller på 2. sal, må det være trættende. Små-støj er der hele tiden i baggrunden. Så bliver man pludselig glad for den sorte tændstiksæske jeg normalt sidder i. Hvor vi trods alt kun er ca 14 i samme lokale.
Nu er jeg træt. Fredagen burde blive en kort dag efter disse to maraton-dage, men efter to dage i den smukke bygning er der desværre en masse hængepartier på mit bord. Og en præsentation til næste uge (hvor jeg allerede kan øve mig på talehastigheden) og en mere til Beijing.

