Min blog ender med at være en rejsedagbog. Jeg skriver snart så sporadisk at det kun er når jeg lige skal skrive om en rejse at jeg får forvildet mig herind.
Men nu er den næste rejse på plads. En weekend alene med manden i Luxenbourg. Han skal derned med arbejdet så jeg får en ekstra dag alene til at drysse rundt (=shoppe)
I påsken har jeg også fri, men skal heldigvis ikke rigtig noget. Andet end i haven. Som en anden tosse går jeg og kigger på små krokus-toppe og toppene af de tidlige tulipaner. De lyserøde snepryd er ikke dukket op endnu.
Men i april står den altså på tur til Luxenbourg. Som om det ikke var det eneste, så er vi ved at planlægge juleskiferien. Uhm det glæder vi os til.
Men bare rolig, når jeg ikke skriver om ferier så er jeg ved at blive opslugt af hverdagen. Faktisk lidt for meget. Jeg er lige på kanten til at have for travlt for tiden. Jeg har været der før og jeg kan tydeligt mærke det. En lille del af det er at jeg får en størrer appetit på motionen. Simpelthen for at kunne klare hverdagen.
Jeg kiggede lidt på tulipanerne hos grønthandleren. Mest fordi de havde nogle flotte farver, men de var nok lidt for billige. De havde stået for varmt så et par enkelte var længere end de andre og resten var slatne.
Men grønthandleren mente at jeg lignede dem....tak for den sammeligning.
Jeg kan vist kun give ham ret, hvor nogen ting bare kører på skinner i mit liv lige nu, så er der andre som ikke gør.
Heldigvis så var hjælpen ikke så langt væk. Gode venner som læser en og sætter ind der hvor det hjælper allermest, er guld værd. At man så er et utaknemmeligt skarn som tuder bare fordi der er nogen som kan se det og hælper uden at blive spurgt? Hvorfor gør man det?
Jeg er træt indtil benet for tiden. En forklaring kan selvfølgelig været min fucked up døgnrytme somfik mig til at vågne uden at kunne sove videre klokken halv seks lørdag morgen, overhovedet ikke udhvilet.
Når jeg kigger tilbage på min uge er det vist heller intet under.
Når man kommer hjem fra rejse, så er det øverste på ens ønskeliste ikke en halvinvalid mand så man kan starte på vasketøj, rengøring, snerydning oven i en almindelig arbejdsuge og et par aftenaftaler, heriblandt gæster til middag fredag aften, hvilket gør at huset må klat-rengøres midt i ugen.
En lørdagsskoledag med fællesspisning giver heller ikke ligefrem luft i programmet. Herregud det var da hyggeligt nok, men efter at have kørt mand og barn til ridning (jeg kan altså ikke stå for opsadling), købt ind, lavet mad, aflevet børn, siddet og set på forestilling, anrettet mad, siddet og snik-snakket med andre forældre, ryddet op, kørt hjem så var jeg brugt for hele weekende.
Resten af dagen har jeg da heller intet lavet. Sovet et par timer, hvilket nok skal vise sig at give endnu flere problemer med søvnrytmen. Men meget tiltrængt.
Nu er der kun en smule jet-lag tilbage. Jeg kom hjem fra Beijing søndag. Efter at have været "på benene" i 23 timer smuttede jeg træt i seng. For at vågne kl 1. Det var jo 8 Beijing time. Jeg formåede at falde i søvn og sove til klokken 3....
Så i går var jeg noget træt. Til morgen sov jeg da også til klokke fem, så til weekenden kan jeg måske sove lidt længere...?
Turen har været meget blandet.
Jeg har blandt andet mødt et meget spændende menneske som jeg faldt fuldstændig i hak med.
Mødt en by som var meget kaotisk, levende og grim.
En omgang fødevareforgiftning med en ødelagt nat og formiddag, efterfulgt af en præsentation med bløde knæ, ikke fordi jeg var nervøs, men fordi jeg kun lige havde fået en cola ovenpå min opkastende nat.
En rehearsal med bløde knæ og bankende hjerte fordi jeg var nervøs. Scenen var stor, der var ingen talerstol og al min øvelse i at tale laaangsomt gik i vasken den første halvdel af præsentationen.
Et besøg på muren, som var krævende for lårmusklerne, hvor er den stejl. Men den del jeg besøgte blev besejret helt til tops.
En dag på den himmelske fredsplads og i den forbudte by, hvor alting hedder noget med Union, Peace, Heavenly Beauty, Superior Harmony, Earthly Tranquil eller Accumulated Elegance. Kineserne trænger i den grad også til disse ting så kaotisk som deres land er. Et par Hutong'er blev besøgt og Silke-markedet.
Så kom søndagen, den begyndte tidligt, med pakning af kuffert, en smule morgenmad i den nervøse mave. Et par vandringer op og ned af den store scene og så den store præsentation. Fast og langsom stemme. Jeg kunne rent faktisk smile til publikum bare fordi...
Fornemmelsen af sejr, resten af dagen.
Turen til et andet og bedre marked end silkemarkedet.
Udtjekning, afgang, lufthavnsshopping og ombord på flyet.
Ingen underholdning i flyet, men en mindre fest med gode øl, indtil stewardessen mente vi larmede for meget.
Landing, venten på bagage, venten på bagage, venten på bagage, taxa hjem, glade børn, gaver.
Nu glæder jeg mig bare til næste gang jeg skal afsted....
Ja det har været en af de der weekender hvor jeg nu tænker; puh det skal blive godt at komme på arbjede imorgen, så kan jeg i det mindste blive siddende i længere tid uden at blive afbrudt hele tiden.
Eller jeg bliver jo afbrudt, men jeg får alligevel lov til at blive siddende og fordybe mig i tingene. Ikke ligefrem noget som er sket her i denne weekend.
Først og fremmest så hænge det hele jo unægtelig på mig, når manden har en diskos prolaps. Så lørdagen gik stort set med indkøb og rengøring. jeg mangler faktisk stadig noget. Men pigerne begyndte at keeedee sig, så vi tog ind til Frederiksberg runddel for at stå på skøjter. Enten var mine lejede skøjter bare for slidte så de gav for lidt støtte til anklerne eller også har jeg efterhånden meget svage ankler. For øv hvor blev de hurtigt trætte og gjorde ondt.
Mellemste har jo stået en del og hun var stadig god, yngste som var på skøjter for anden gang gjorde det faktisk også rigtig fint og hun blev ikke alt for skræmt af den dame som ikke kunne styre uden om hende, først væltede hende og dernæst faldt ned over hende. Hun slog hagen i isen og en rokketand blev noget mere løs end tidligere.
Men hjem igen og igang med aftensmaden efterfuldt af noget lektielæsning.
Dagen idag er mest af alt gået med vasketøj, skift af sengetøj, mere lektielæsning og så lige et smut til Futsal. Vores første sejr. Skønt. Det fik også lige løsnet lidt op for mine muskler som efter fredagens yoga var ømme. Vel hjemme igen kunne jeg gå igang med aftensmaden.
Så det bliver helt dejligt at komme på arbejde med mulighed for at sidde lidt på den flade imorgen...
Spørg mig ikke hvorfor jeg er så vild med den overskrift. Den har været brugt før. Måske fordi jeg godt kan lide at tage vendinger, ordsprog og talemåder og vinkle dem lidt så de enter er helt forkerte eller bare får en ny ekstra dimmension.
Men altså nu er det lige om snart at jeg suser til Beijing. Alle mine piger har smuglyttet når jeg har øvet på min ene time-lange præsentation -og kommenteret når hastigheden er løbet af med mig. Jeg syntes stadig jeg lyder som en stewardesse der gennemgår sikkerhedsforanstaltningerne når jeg taler så langsomt.
Den anden lidt kortere (og interne) præsentation mangler tre måske fire slides før den er færdig.
Der er planlagt tre halve dages udflugter; shopping, den forbudte by og muren. En kinesisk kollega er hjælpsom med turen til muren og hvor den gode shopping er ;-)
Når jeg kommer hjem er der kun små to uger til skiferien starter. Det hele sker lige om snart...
Igår for at blive evalueret på min præsentation. Jeg bruger sådan set kun 20 ord for meget ...i minuttet.
Gang på gang får jeg af vide at jeg taler for hurtigt. Den lune Britiske evaluør kunne give mig et par opgaver som gerne skulle forbedre min talehastighed. Den skal ned. Jeg syntes bare det bliver så kedeligt. Men det kan jo ikke nytte at budskabet ikke modtages fordi det ikke kan forståes.
Men igår var en lang dag og idag endnu længere. Klokken var halv otte før den smukke bygning blev forladt. Nogle gange er jeg lidt misundelig på dem som sidder i den smukke bygning. Den er lys og som sagt meget smuk. Men den er vist kun til at holde ud når man besøger dens mødelokaler. For alle dem som sidder i samme rum, uanset om de sidder i stuen eller på 2. sal, må det være trættende. Små-støj er der hele tiden i baggrunden. Så bliver man pludselig glad for den sorte tændstiksæske jeg normalt sidder i. Hvor vi trods alt kun er ca 14 i samme lokale.
Nu er jeg træt. Fredagen burde blive en kort dag efter disse to maraton-dage, men efter to dage i den smukke bygning er der desværre en masse hængepartier på mit bord. Og en præsentation til næste uge (hvor jeg allerede kan øve mig på talehastigheden) og en mere til Beijing.
Når man iført en ny tøjgenstand får komplimenter såsom; har du ikke tabt dig? Og man kan få selvsamme tøjgenstand som både kjole og bluse, så er der vel ingen grund til ikke at sørge for at begge dele er at finde i klædeskabet. Vel?
Min undertøjspusher fra England har efterhånden fået udviddet deres udbud af tøj til kvinder med runde former. Det bærer min gardarobe også præg af, den er fyldt med tøj derfra. Desværre er en cardigan og en skjorte jeg havde udset mig allerede udsolgt.
Bruger du også D-skål eller størrer og har problemer med at passe ned i de gængse tøjstørelser så er Bravissimo et besøg værd. De har også et uovertruffent udvalg af både undertøj og badetøj. Jeg plejer bare at bestille i min normale størelse, og er pasformen ikke helt i top returnerer jeg, når det drejer sig om undertøj og badetøj. Med hensyn til tøjet, så syntes jeg at deres gamle guide til størelserne var bedre, men nu ved jeg jo hvilken størelse jeg smutter lige ned i. Priserne er så billige at det stadig kan betale sig, selv om noget af det skal returneres. Kjolen herover kommer til at stå mig i 460 kroner. Ingen formue, når jeg nu ved fra den bluse i bordeaux i samme model at den giver komplimenter ;-)
Uha den er god. Forudsigelig, lidt for meget øko-klima-hejs, men en super fed film.
Star Wars, tilsat smuk natur, nærmest nøgne grønne "mennesker", en godt spillende skurk, romantik og så lige nogle fantastike billeder.
OK jeg burde have taget linser på, briller og 3D briller kan godt gå an, men er ikke så fedt igen. Slet ikke når man dagen før i en fodboldkamp har fået en knytnæve på næsen. Næsen gjorde faktisk mere ondt efter filmen end efter kampen.
Men at opleve filmen; se ildfluerne flyve omkring en, dukke sig for en bombe som kommer flyvende lige i hovedet på en, at skulle fokusere på det man vil se, fordi ting som er bagved vitterlig er bagved -det var en oplevelse...
Skal du se filmen, så gør dig selv den tjeneste at betale lidt mere og/eller køre lidt længere for at se den i 3D , oplevelsen er fantastisk.
Av av min stakkels gamle krop. Futsal to dage i træk når man ikke er i særlig god form er ikke noget den kan klare. Gad vide hvordan den har det imorgen?
Ellers så er det godt at jeg har ferie, så jeg har god tid til de sidste gaver. Det lykkedes min mor at få fat i det sidste lille smølfehus til yngste. Hun skulle have haft et stort, men de har simpelthen ikke været til at drive op. Hverken et stort eller et lille, det skal så lige suppleres op med smølfer. Mellemstes julegave skal og købes. Det bliver klaret sammen med juleindkøbene som jeg håber at klare tirsdag hvor ungerne laver nisselandskab med morbror og tante.
Jeg havde egentlig planlagt noget rengøring af køleskab, men min stakkels gamle krop trænger vist mere til lidt fred og ro her på sofaneseren.
Så er juleferien startet. Jeg troede jeg skulle tidligt hjem, men som så mange andre gange på det seneste blev klokken alt for mange. Jeg har har en dag hvor jeg følte at jeg intet nåede. Men et kig i ud-boksen inden jeg smuttede viste at jeg har fået samlet en masse løse tråde, svaret på en masse mails og løst et par problemer.
Men nu er juleferien endelig startet. Det er dejligt at have god tid til alle juleforberedelserne. Jeg trænger også til lidt ro efter en presset periode.
Man er for alvor ved at være gammel når ens børn lærer en nyt om funktioner i Office pakken.
Jeg sidder og laver præsentationer til mit Kina-besøg. Så ville jeg gerne lige editere et billede. Men kunne ikke få det til at fungere, hvorefter ni-årige mellemste straks kunne fortælle mig hvordan jeg skulle gøre det.
Livet skynder sig jo videre. Der har været julefrokost på arbejdet. Jeg krummer en smule tæer over hvor sentimental jeg blev ud på de små timer. Jeg fik vist fortalt alle mine kolleger at jeg ææææslger dem...
Men jeg fik også selv et par sandhede (af børn og fulde folk, you know). Blandt andet fik jeg af to uafhængige kilder fra andre afdelinger af vide at jeg "lyste op" og "altid var i godt humør", skønt kilderne selvfølgelig kan have været påvirket af 1. alkohol, 2. kavalergangen som til lejligheden blev vist frem ;-)
Julen står jo også for døren. Men alt hvad der tilhører. Pebernødderne er ved at blive bagt. I år bliver det vist ikke Pernilles Peberkager, de er ellers gode, men folket vil have honninghjerter men det bliver i næste weekend.
Der ud over har vi været i teateret idag og så er mellemste og jeg igen startet på at løbe sammen. Det er nu tredie eller fjerde uge vi er afsted. Desværre er det svært at få presset ind i hverdagen, inden vi når hjem er det simpelhen for mørkt til skoven hvor vi holder mest af at løbe. Men en gang om ugen er da bedre end ingen.
På arbejdet er jeg ellers endelig blevet udnævt til under-over-assitent med ret til at rejse. Derfor skal jeg i starten af det nye år til Kina. Det skal nok blive spændende. Jeg får nok 2½ dag imellem et par møder som jeg kan fylde ud med lidt sightseeing.
Jeg ved godt at november normalt føles som mindst tre måneder. Denne novmber har da også på sin vis føles lang. Men der er altså nogen som har tyv-stjålet en lille uge fra mig.
Jeg tror tyven er H1N1, men faktum er at jeg i mit hoved har en uge til 1. søndag i advent. En uge til svigrmors fødselsdag. Det er så henholdsvis i overmorgen og i morgen. Tiden er helt væk. Når jeg tænker tilbage så kan jeg godt huske at jeg har ligget og haft ondt af mig selv (og lidt ondt i sådan al almindelighed selvfølgelig) Men det føles helt som om tiden bare er forsvundet mellem fingrene på mig.
Det blæste en halv pelikan. Men det var dejligt at komme ud og spille.
Det silede ned. Eller stod ned i stænger om du vil. Man kunne nærmest ikke se noget. Og regnen var kold.
Uanset var det en fornøjelse. Jeg nyder altså at spille bold. Et enkelt mål fra min fod blev det endda til. Selv om jeg ikke har spillet i snart et år. På direkte frispark i modvind kun ca en meters penge over midten. Den sad lige hvor den skulle... Fed fed fornemmelse. Særlig da vi vandt 5-4.
Men det bliver nok ikke lige med det samme jeg får tid til det igen. Men rart at vide at det ikke er helt glemt.
Når man i Italien falder for et par usandsynligt fede sko hvad er så sandsynligheden for at andre i DK render rundt i selv samme sko?
Stor nok, for i går måtte jeg lige kigge en ekstra gang da kollega traskede rundt i en blå udgave af mine skønne sko. dem havde hun såmænd købt på sin tur til Italien tidligere på året.
Lad os prøve at lave et lille tankeeksperiment. Umiddelbart kunne det virke som et omsonst spild af tid. Men lad mig nu se... Hvis nu jeg havde mere tid, hvad kunne jeg så tænke mig at bruge den på?
Jeg ville helt sikkert dyrke mere motion. Der skulle være tid til Pilates og Yoga fordi det får mig til at føle mig godt tilpas. Så skulle det krydres med boldspil af en art en gang om ugen (som nu enten fodbold, squash eller noget helt nyt). Jeg ville fortsætte med at danse, helst med min mand, men måske også noget andet.
Måske ville jeg starte på noget kreativt igen? Måske gå til tegning eller maling. Men det er snart mange år siden jeg overhovedet udtrykte mig kreativt så det ligge ikke lige til højrebenet.
Jeg ville måske læse igen. Først og fremmest ville jeg gerne lære et fremmedsprog. Men måske kunne man tage et fag eller to på universitetet? Det ville også give et par faglige udfordringer som jeg ellers ville mangle og social interaktion. At tro det var muligt at få et job på så få timer at jeg ud over ovenstående ville have tid tid det og familien og så det sidste ville være utopi. Så den slags udfordringer skulle nok findes som studier.
Men jeg ville også gerne tage kogekunsten op igen. Lave mad til familien. Gå på marked og finde gode råvarer og så smutte hjem og tilberede et måltid til familien.
Alt dette ind imellem at jeg sørgede for at ungerne havde det godt om kom til og fra deres fritidsaktiviteter.
Er der noget at sige til at man godt kunne tænke sig at hive stikket ud og være "hjemmegående"? Jeg syntes i hvert fald det lyder besnærende.
Weekenden som lige er overstået har været tilbragt på den skønneste måde med min mand. Vi har danset hele weekenden. Vi har lært en ny dans og hvor ville jeg ønske at det var muligt at fortsætte. Men tiden er altså ikke til det. Tiden er så lige idag til ømme og trætte ben efter de mange timers danseundervisning.
Tid med manden har jeg dog mere af. Hvor jeg i foråret var græsenke på alle hverdage så har jeg siden sommerferien haft ham hjemme. Men nu er han startet på at rejse hver anden uge. Orke-dog så er rejseriet jo halveret i forhold til dengang.
Denne uge står på en tur i operaen. Jeg skal ind og se Eugen Onegin. Det bliver ikke mindst spændende fordi jeg jo har set samme smukke historie som ballet. Så går der tid med det.
Ellers så går tiden med at få hverdagen til at hænge sammen, mens ungerne nydes, der læses lektier -og højt. Haven genplantes -i tankerne. Vasketøjet og nullermænnerne får lov at være i fred.
Tiden er der bare for lidt af, uanset hvordan man vender og drejer det.
og så lige lidt indkøb af skoletaske og penalhus så snart-skolebarnet er klar til om to dage.
Mærkelig nok så glæder jeg mig til at komme på arbejde på mandag. Nu trænger jeg til at bruge hjernen lidt mere. Ligesom jeg trænger til at tabe mig lidt igen....suk....
Jeg syntes der var flere indlæg som jeg havde skrevet, men når jeg kigger ind på bloggen, så bleve de altså kun skrevet i mit hovede.
Mellemstes rodbehandling blev gentaget tredie gang hos den mest indlevende tandlæge. Det var dejligt med en positiv tandlægeoplevelse.
Men ellers så skrider sommeren stille og roligt fremad. Nogen afklaring på hvad nærmeste fremtid byder os er der ikke kommet. Men så må vi jo tage det som det kommer...
"Hvor er det altså synd for dig at du skal være helt alene hjemme i næste uge, så skal du jo spise aftensmad alene..."
Mellemste er meget bekymret for hvordan det dog skal gå mig i næste uge når alle andre familiemedlemmer er væk fra det lille hjem. Men det skal nok gå- Allerede nu har jeg aftaler og det skal såmænd nok ende med at jeg ikke en eneste aften sidder alene og spiser min mad. Som sjovt nok er det som mellemste lægger mest vægt på.
I går i heden havde vi gæster, ret så varmt var det at sørge for mad og drikke til dem. Men rigtig hyggeligt at sidde i skyggen og snakke aftenen væk.
Så er al travlheden vist også overstået for denne gang. Men i vanlig stil så kom der jo nye bekymringer til. Men der kommer intet svar før sidst på måneden alligevel, så mon ikke jeg bare skulle pakke dem væk og så håbe på at alting går sin skæve gang uanset hvor meget jeg nu end bekymrer mig?
Lige som jeg troede at nu skulle vi til at have et ganske almindeligt familieliv, hvor både far og mor var hjemme til at deltage i hverdagen så blev det hele vendt på hovedet og en af de gamle "bolde" blev kastet op i luften igen.
Så nu står vi måske med de samme muligheder og udfordringer som for etår siden.
Hvorfor er det altid sådan at slutningen af juni er et helvede af aftaler. Afslutning i skole, børnehave X 2, sommerfester, afslutninger på fritidsinteresser mv.
Når man som i vores familie så lige smider 3-4 fødselsdage ind i regnskabet så bliver det lige travlt nok. En syg mand gør ikke regnestykket bedre.
I dag var den første dag hvor jeg oplevede en rigtig skuffelse der hvor jeg ellers har været så glad og tilfreds.
Først blev jeg rost af flere forskellige uafhængigt af hinanden, kaldt dygtig, cool, erfaren og andre gode ting.
Men når dagen så slutter med at en ekstern for øjnene af 100 kolleger udstiller en mangel jeg ikke anede jeg havde (og som ikke var mit ansvar) uden jeg havde mulighed for at forsvare mig, så føler man sig skåret af ved anklerne.
Mit spørgsmål må være; burde det ikke være omvendt; burde de ikke starte med at skære mig af ved sokkeholderne hvorpå de så kunne bygge lidt op igen inden jeg skulle holde weekend efter denne vanvittige uge hvor jeg flere gange har været smidt for løverne?
Øv hvor jeg trænger til et par stærke arme omkring mig. Men de er i udlandet stadig. Med en brækket arm, så det bliver ikke lige med det samme de kommer til at holde. Tilgengæld så kommer der flere praktikaliteter som skal løses....
Dagene går alt for hurtigt. De lange arbejdsdage afløses af aftener som er alt for korte.
Mandag nåede jeg lige at komme til frisøren mellem 19 og 21, godt at man kender en af slagsen som holder åbent specielt for mig ;-) Lyse striber og en troldefrisure blev det til.
Tirsdag aften blev det ikke rigtig til noget. Selv om jeg ikke var i den varme stol så var der mange ting som jeg lige skulle haste sørge for, så jeg var træt.
I dag var jeg så i den varme stol. Næsten hele eftermiddagen. Hold fast hvor bliver man helt blæst i hovedet. Det er næsten som en mundtlig eksamen bare meget værrer. Men det gik vist fino.
Da jeg kom hjem mens svigermor var igang i kødgryderne skyndte jeg mig ud og løbe en tur inden hun kørte hjem. Der er intet som klarer hovedet som en løbetur. Jeg tog 3½ km, det gik hurtigere end forventet. Jeg har trods alt stort set ikke rørt mig i dette indeværende år.
Nu sidder jeg her med et glas rødvin og håber at jeg er fri for den varme stol for denne omgang. Ifølge programmet skulle der ikke være mere varm stol til mig, men der er en ret stor ting de har bedt om at se som jeg skal vise, men som der ikke har været tid til indtil nu. Så spørgsmålet er om de vil tage sig tiden til det i det program som allerede er skredet?
Men nu er vi over halvvejs, og det går jo fint ... men hvor bliver det dejligt når den almindelige (og almindelig travle) hverdag kommer igen.
Det har været en dejlig weekend. Nogle har været heldige at have en lang en af slagsen. Det har jeg ikke, men tilgengæld kom manden tidligt hjem allerede torsdag og hentede unger så jeg kunne komme både til pilates og fodbold.
Fredagen gik på jobbet. Næste uge bliver hård. En ordentlig hurdle skal vi igennem og jeg kan glæde mig over at jeg får en stor aktie i det. Eller også kan jeg skide grønne grise over at jeg skal frem i rampelyset. Men jeg vælger at se det fra den lyse side.
Lørdag kunne jeg næsten ikke komme ud af sengen på grund af min for store tiltro til min form. Men ellers så gik dagen med indkøb og rengøring. Om eftermiddagen kunne vi køre til Tisvilde og besøge nogen fra danseholdet. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og aften. Men vi valgte at køre hjem istedet for at overnatte for vi havde fået fribilletter til Mit hjem er mit slot som vi besøgte idag. Desværre glemte jeg mit kamera, for der var godt nok mange spændende ideer. En del blomster, en bambusmåtte, en politibil med sirene (til yngste) nogle strømper og frisk honning kom med hjem og så fik vi spist en masse dejlig mad og smagsprøver.
Men nu lakker den mod enden, weekenden. Snart så starter en ny uge. Jeg har snart vænnet mig til at være alene om det hele, men jeg syntes stadig det er hårdt at klare det hele alene.
Nåh nej, det er "bare" eksamen som er overstået, på arbejdet er der lang tid til sommerferien. Men alligevel så føles det lidt som dengang man var færdig med eksamen og nu endelig havde ferie.
Det forsømte forår har det været igen i år. Ud over turen til Barcelona med manden i starten af maj, har mange weekender stået i eksamenslæsningens tegn. De sidste to lange og gode nogen af slagsen har jeg tilbragt indendørs med min læsning.
Så var det i dag. Eksamenfri havde jeg. Så jeg kunne i god ro og mag møde op til den 1½ time lange eksamen.
25 minutter tog det mig, så hvis jeg ikke består er det vist min egen skyld.
Men som jeg ser det er der 4-8 point ud af de 40 jeg kan have misset, og når man består ved 20 point så burde den være hjemme.
Der kommer først svar i juli...
Men hvor er det dejligt at kunne nøjes med at skulle arbejde....
En enkelt god ting mere at huske på mens jeg kamp-læser til eksamen...
- Ferien er på plads
Det var den egentlig allerede tidligere, men de Franske venner vi skulle have besøgt skal arbejde i Tyskland i den periode. Så nu tager vi til Umbrien; Lago Trasimeno.
Det er muligt at besøge Firenze og Siena i Toscana derfra. Så når jeg ikke lige læser så drømmer jeg om den gode mad ;-)
Barcelona er en skøn by, det har været en dejlig tur.
Jeg har selvfølgelig været forkølet på hele vores lille ferie. Det var så irriterende at vågne mandag morgen med ondt i halsen og en næse som løb. Et par af dagene har jeg også haft feber. Jeg er stadig ikke helt på toppen.
Men en lille overraskelse mødte os da vi kom hjem, for græsplænen stod ikke knæhøjt som jeg frygtede, men var helt nyslået og alt det afklippede lå i trillebøren!?!
Det var ikke svigermor som havde svinget håndskubberen, men naboen som syntes at det kunne han da godt lige klare mens vi var afsted.
Af en eller anden grud så siger mit indre ur mig at der er laaang tid til vi skal på kæreste-ferie.
Men min kalender siger noget andet.
Svigermor kommer og bor i vores hus og sørger for at ungerne kommer i skole og børnehave (og skræmmer evt tyve væk -hun er ret skræmmende hende svigermor, så pas bare på ;-)
Jeg har på ingen måde lagt de vilde planer for Barcelona turen. I hvert fald slet ikke i samme grad som jeg gjorde inden vi tog til Rom.
Men selv om jeg ikke har planlagt enkelte ture så har jeg dog ting jeg vil se.
Men altså kun to arbejdsdage tilbage til jeg igen har fri. Det trænger jeg også til.
Men mest af alt så trænger jeg til at min eksamen er overstået....
Jeg fik en lille hemmelig fødselsdagsgave igår. Lige på dagen endda. Selv om der tilsyneladende er leveringstid på den, måske rammer den ned 1. juli, måske først til august.
Jeg vidste nu godt at den måske var på vej, men igår fik jeg at vide at det er sikkert og at det blivr tidligere en først antaget.
Det var jo dejligt, så mangler jeg bare at det bliver sådan rigtig offentliggjort.
...det skal nu blive helt rart at komme på arbejde imorgen ;-)
Der har været gæster hele weekenden. Lørdag besøg af nogle af mandens gamle venner. Og ja de er stadig kun mandens venner. Jeg har i hvert fald ikke særlig meget til fælles med hustruerne, og de har aldrig været interesseret i at lære mig mere at kende end børn, shopping og rejse-snakke. For en gangs skyld kunne manden også godt se det.
I dag har min familie været på besøg. Nogen fylder jo år imorgen. Så de kom til avokadolagkage, boller og så en gå-hjem-lasagne her til aften. Det var tilgengæld hyggeligt så aftenen før næsten er glemt.
Jeg har fået to forskellige Ole Henriksen hudplejeprodukter; en ansigtsvand og en maske. Nogle strømpebukser og en kejserbusk og en duftsnebold.
Efter gæsterne gik har jeg været i haven og plante de nye buske og et par aflæggere jeg fik af min moder tidligere på ugen. Alt er blevet gennemvandet og jeg har gennemgået mine to bede for skvalderkål. Nøj hvor er det træls, men allerede nu er de to bede ret lette, så mangler jeg kun højen i baghaven. Men forløbig tror jeg jeg nøjes med at holde det i skak, og slå det med græsslåmaskinen, så må jeg takle de bede når jeg har lidt bedre overblik over haven.
En beslutning i sidste uge gør at jeg har "læsefri". Jeg tager ikke på kursus i morgen aften. Pensum for denne aften gemmer jeg til eksamenslæsningen. Jeg har simplethen haft for travlt, så beslutningen har lettet meget.
Det er altså hårdt med tre timers intensiv undervisning efter arbejdstid.
Men imorgen bliver mere marathon-agtig. Efter aflevering af børn er der konference ink. en fremlæggelse af mig foran alt for mange mennesker.
Bagefter er der middag, så jeg kommer først sent hjem.
Jeg syntes mit kursus er fantastisk spændende, men jeg syntes altså også at tiden er knap, da jeg bad om det vidste jeg jo heller ikke at jeg samtidig skulle være alenemor.
Gid jeg kunne få et par ekstra timer i døgnet.
og så var der nogen som bad om en ønskeliste? HUH? Hvad søren ønsker man sig?
Når man sådan har alt for mange ting i kalenderen, når nakken gør ondt og hovedpinen ikke rigtig vil gå væk. Så kan man lige klare at gå rundt i haven et par timer.
Luge lidt hist, plante et par blomster pist. Så er det som om det hele lige letter lidt og læsningen af pensum om mave-tarm- og leversygdomme glider lidt lettere ned bagefter.
For første gang i weekenden har jeg nu endelig ro og fred til at sidde lidt ved computeren.
Da jeg først bad om dette her kursus var jeg jo ikke klar over at jeg skulle være alene om det hele herhjemme også. Jeg syntes det er fedt at være på kursus, men jeg kan også mærke at jeg mangler tiden til at få stoffet ind under huden. Samtidig kan jeg mærke at jeg har lige lidt for travlt til at det er sundt.
Motionen er også næsten lagt på hylden, hvornår var der lige der skulle være tid til det. Sjovt nok så har det ikke sat sine spor på vægten, men jeg savner det.
36 mails var der kommet de tre dage jeg havde holdt ferie. Heldigvis var en del af dem; your mailbox is almost full.....men der lå dog en lille en;
Reminder om mødet tirsdag kl 9.00, venue; langt væk!!!!
Øhmm jeg printede lige et kort og susede ud af døren. Var til møde. Ved ikke om jeg er helt fejlcastet, men jeg kan helt sikkert lære meget der (var vist ikke den eneste som havde glemt mødet i påskeferien)
Tilbage på pinden, lige kigge lidt på mine præsentationer, lave en enkelt sag, sluge noget frokost i den tid et aflyst møde skulle have foregået før der var endnu et møde; test af tid til præsentationer til konference i næste uge (note til selv; lad være med at melde dig til at holde foredrag for +80 mennesker)
Så kunne jeg lige nå at kigge lidt på præsentationen til den workshop jeg afholder imorgen inden jeg skulle suse ud af døren for at hente yngste.
Hjem og aflevere hende til faderen, tage taske med bøger og suse til undervisning. Det kursus kommer til at trække tænder ud....
Men så hjem igen og male trappen for 2. gang -igår gik jeg amok over ikke at have nået det i påsken og gav den første gang.
Nu er klokken mange og jeg har endelig tid til en smule afslapning, inden jeg falder omkuld i sengen om 20 sekunder.
Imorgen er vist næsten ok, der er vist næsten en time mellem møderne, mens torsdagen minder lidt for meget om tirsdagen; væg til væg møder dagen lang.
Det skrider så småt fremad i det lille hus og den lille have.
Der er bestilt (og betalt) gulvtæppe til udestuen.
Købt gulvtæppe og sofabord til stuen, så den efterhånden er helt hyggelig. Yngstes værelse er lavet en smule om så hun nu også bruger den brede, høje vindueskarm som tegnebord med en barstol ved.
I haven er græsset slået, grene revet sammen, 1000 stykker slikpapir og boldstumper samlet sammen. En masse brændenælder og deres forgrenede rodnet fjernet. Nu mangler jeg at plante et par duftsnebolde et par lauerbær kirsebær-buske og så skal der fjernes et stakit køres et par læs på affaldspladsen. Når det er sket skal jeg til at kigge lidt på det forsømte rosenbed som ligger op ad terrassen, men noget gemt af stakittet som skal væk. Nøj hvor er det skønt at kunne gå i haven.
Der står også nogle havemøbler som skal slibes og have olie før de kan bruges. Det er noget af det jeg glæder mig allermest til; at grille i egen have. Vi har altid grillet, men det er bare ikke så hyggeligt i en gård, når man skal slæbe alt ned fra tredie sal.
Så skal jeg have bestemt hvilken form for slyngplante jeg vil have op ad den træstamme som står lige uden for udestuen. Den skal være køn og hurtigvoksende uden at jeg skal klippe den tre gange om året. Blåregn kræver vist en del klipning, men køn er den. Men jeg tror nu det skal være noget i de rødelige farver. Måske denne her?
Ellers skal påskeferien bruges på noget så banalt som vinduespudsning og maling af trappeopgangen -det sidste hængeparti fra malerarbejdet.
Så mangler det kun indretningen af entreen hvor der lige nu ingenting er. I haven skal der bygges et skur og til efteråret skal græsplænen rettes op. Den ligger som Kong Volmers Røv.
Så tabte jeg for en gang skyld mælet. Rygterne flyver på sådan en arbejdsplads, men den her havde jeg nu ikke set komme.
På vores seminar på et spa-hotel for måneder siden fik vi alle en behandling hver. Jeg fik en kropspeeling og var således nøgen til min behandling, gaske som jeg har været før på skodsborg og på spahotel i Varberg.
Vi har talt lidt om at det er lidt grænseoverskridende men en kollega havde altså havde trusser på under behandlingen og så bare havde taget dem af inden hun skulle bruses. Så der har været faldet et par bemærkninger om at jeg bare smed tøjet.
Af en eller anden grund var der en fra en anden afdeling som havde overhørt noget af det og forstået det sådan at jeg havde været nøgen til massage. Vi har en massageordning i kælderen hvor vi får 8 betalte behandlinger om året.
Tilgengæld så morede vi os meget i den pause. Især over at jeg var fuldstændig stum da hende fra den anden afdeling spurgte; jamen du kommer da ikke til massage mere efter du tog alt tøjet af, gør du?
Det er en smule hårdt, det der med at være syg mens manden er ude og rejse.
Men de sidste to morgener hvor han har været hjemme har jeg heldigvis vågnet uden feber. At den så kommer snigende hvis jeg foretager mig alt for meget er så noget helt anden.
Men imorgen er vi tilbage til normalen, manden er i udlandet mens jeg står for hus og unger.... det kan ikke anbefales at være græsenke på næsten alle hverdage. Officielt er der to måneder tilbage i Baltikum, uofficielt spøger der en lille mulighed for at arbejdsstedet bliver i DK lidt før.
Her i huset mangler der stadig en del. Jeg har netop smidt gulvtæppet i stuen ud så nu mangler det også. Men ellers er det mest entreen der mangler indretning, spejl, skab og så mangler stuen gardiner gulvtæppe og sofabord. Spisestuen mangler loft og maling og trappen mangler også maling. Men jeg har svært ved at se hvornår det skal nåes.
Men nu er det snart påske, tid til at komme i haven og få bygget det det skur vi i udstrakt grad mangler. Der er mange "glæder" ved at være hus-lejer. Men vi nyder det nu alligevel og det skal nok blive godt -om, ikke andet så om et par år.
Vi har fået bestilt vores parforholds-pleje "weekend" som i år er fem dage i Barcelona. Den eneste fordel ved alt rejseriet er de bonuspoints som nu skal fyres af. Mon ikke foråret er skønt i Bcn?
Jeg har et meget anstrengt forhold til læger. Sådan generelt. Den læge jeg havde i København var godt nok det bedste læge jeg nogensiden har haft. Måske fordi hun i løbet af ret kort tid konstaterede at når jeg kom så var det fordi der VAR noget galt. Det var ikke fordi jeg var usikker, eller lige skulle have tjekket noget ganske ufarligt.
Af en eller anden grund så forventer jeg at læger tager mig alvorligt. Det er måske en fejl, for jeg oplever gang på gang ikke at blive taget alvorligt.
Når jeg mandag aften/nat tager til vagtlægen for at blive podet så syntes jeg ikke det er så fedt at blive smidt ud igen efter to sekunders kig i halsen med besked om at det ligner en virus.
Når jeg så onsdag morgen alligevel sidder hos egen læge og den podning vagtlægen ikke syntes var nødvendig er positiv før kontrollen er færdig så syntes jeg faktisk at vagtlægen er spild af tid. Når de ikke engang gidder tage dem som kommer alvorligt så spilder de ikke kun min tid de spilder også deres egen.
Tænk på de dage jeg kunne have sparet mig selv for at være syg. Det er ikke verdens sjoveste ting at rende rundt med en halsbetændelse når man er alene med ungerne.
Når vagtlægen sagde at det bare var en virus så smuttede jeg jo ikke til lægen tirsdag, selv om det måske havde været smart, næh jeg klarede mig igennem dagen på en kombination af panodil, ipren, hexokain og strepsils. Først da jeg slet ikke kunne synke mere tog jeg til egen læge.
Hvem der dog lige lavede en kop te til mig, tømte opvaskeren og lagde vasketøjet sammen....(og afleverede unger imorgen så jeg kunne blive i min seng)
Når nu manden har været til læge og man er bekymret for hvad det lige er som endelig får et mandfolk til at skride til professionel hjælp så er der selvfølgelig flere måder at udtrykke det på.
Hvad sagde lægen? Hvilken medicin har du fået recept på? Hvad var diagnosen? Hvorfor kan du ikke huske det? Hvorfor spurgte du ikke om ...?
Det er jo alt sammen udtryk for bekymringen. Havde jeg ikke haft andre ting på programmet havde jeg selv deltaget, men nu må jeg nok nøjes med at få en kopi af beskeden til egen læge.
Når man nu er lidt fagnørdet så skal man altså vide sådan noget før man ved hvor bekymret man egentlig bør være. Generelt skal man bare vide det hele...
Efter et par måneder eller tre, med bil til og fra arbejde, kun sporadisk pilates og meget sporadisk løb (og pause med squash grundet dårlig arm) er jeg vist kun i kage-form lige pt.
Utroligt nok har det ikke sat sig spor på min vægt. Men jeg har heller ikke så meget appetit for tiden. Det hænger jo nok sammen.
Men så var det at manden kom hjem "allerede" torsdag i denne uge så fredagen var min egen. På cykel til fra arbejde, en 1 1/4 times yoga og så en times dans senere er jeg godt mødig. Tænk sig jeg havde glemt hvor godt man har det efter en omgang yoga med efterfølgende afspænding.
Det kan vist kun blive en god vane at komme sent hjem fredag grundet yoga mens manden tager sig af at hente børn og lave mad ;-)
Ja jeg syntes godt nok ikke det bliver til andet en en opremsning af dagen som er gået, men når den har været så hæsblæsende som idag, er der ikke overskud til refleksion.
Igår måtte jeg gå tidligere fra jobbet. Ældste kunne ikke komme fra skole på grund af busstrejken.
Min mandagsfrieftermiddag forsvandt således ud i det blå....
Jeg havde heldigvis opdaget i min kalender at idag skulle yngste til kontrol hos tandlægen for hendes slåede tænder. Så dagen i dag startede således med aflevering af ældste 10 minutter væk i bil. Derefter aflevering aflevering af mellemste i skole her i byen. Så til tandlægen med yngste.
Det gik fint. Tænderne sad fast igen. En smule misfarvning på den ene, men røngten viste at der vist ikke er noget med de blivende. Så kunne yngste ellers splitte klinikken ad mens jeg fik en tid til mellemste som skal af sted med sin tand på torsdag. Hun fik stemplet på bordet og efterfølgende ødelagt stemplet.
Så kunne jeg aflevere yngste og nå på arbejde inden ni. Så det kostede jo kun 1½ time på fleksen.
Jeg har fået rodet mig ind i alverdens ekstraopgaver på arbejdet. De er ret spændende men kræver også noget mere. Midt i en diskussion meldte ældste sin ankomst. Det var godt nok aftalt, for nu var hendes skoledag gået og busserne kørte stadig ikke.
Så kunne jeg køre hende hjem igen og køre på arbejde igen. Fleksen tillod ikke ligefrem at jeg tog så tidligt hjem. Ældste hentede heldigvis yngste og hyggede om hende hele eftermiddagen. Så jeg kunne trække arbejdsdagen til halvfem (på fleksen selvfølgelig fratrukket køreturen hjem tidligere på dagen -SUK)
På vej hjem måtte jeg lige omkring Netto og tanken, inden bilen kørte tør. Så vel hjemme klokken fem, kunne jeg gå i gang med aftensmaden. Så var der vasketøjet, opvaskeren og afrydningen som alle ungerne hjalp med.
Jeg kunne lige nå at få et par omgange tamp i UNO inden de to små skulle puttes.
Nu har der været tid til at tale lidt i telefon med manden og lidt afslapning i sofaen med computeren. Jeg er efterhånden en smule træt.
Imorgen er en ganske almindelig dag, hvor der ikke skal files på fleksen, men torsdag skal jeg igen bruge af de sørgelige rester.
Tilgengæld så bliver denne uge ikke så slem for allerede torsdag aften kommer manden i huset hjem.
Det var til samtalen om målene for 2009. Vi var netop blevet enige om dem allesammen.
...Øh skal vi det, jamen vi har jo ingen mål at vurdere ud fra....
Jeg troede at de samtaler som har kørt med evalueringer periodisk siden starten var de evalueringer som der var. Men nej det var ikke nok. Exceeds expectations fik jeg af min chef. Det skal så lige afklares med chef-chefen om det holder, for der er åbenbart kun et vist antal i området som må få den evaluering. Men skidt pyt med det. De er glade for mig -og jeg for dem.
Men jeg skal selvfølgelig ikke råbe det ud over det hele for det er jo selvsagt kun et fåtal som får den evaluering, så jeg råber det bare ud her; DET GÅR SK*DE GODT!
Ferietravlheden som plager ugen efter ferien er ikke lettere når man er alene om det hele.
Først så er der selvfølgelig vasketøjskurvene. Vasketøjet kan godt nok være i vasketøjskurvene nu, men så er der tilgengæld en masse tøj på stativerne, i tørretumblere og i en bunke her for enden af sofaen. Men jeg er træt.
Dagen er som sædvanlig gået slag i slag. Først arbejdsdagen, , så til pilates, så til byen og handle da køleskabet jo er gabende tomt. Fundere over hvad der skal spises de næste dage, der er jo ingen som har lavet madplan for mig i mit fravær. Så til fætter BR han havde ingen kaninører og hale, men han kunne da ringe til den nærmeste, de havde en som de lagde til side, men ak og ve da jeg nåede frem var de lukkede fem minutter før. Hvorfor sagde ingen af dem at lige præcis den fætter-butik lukkede klokken halv seks?
Nå men så fik jeg spenderet denne uges fritimer på forgæves jagt på fastelavnstøj. Jeg må file lidt på den lidende flex og hente det imorgen inden jeg henter børn. Onsdag kommer der gæster, torsdag er der fællesspisning på skolen, fredag fastelavn og så kommer manden allernådigst hjem fredag aften.
Man kan jo lige så godt nyde det man har og få det bedste ud af situationen. Sådan er det jo også med hverdagen. Men jeg syntes nu at det går så stærkt at det er svært at få tid til at nyde det.
Men det går da forrygende. Weekenden jo nærmest fløj af sted, vi havde gæster både lørdag og søndag. Vupti så var jeg alene om det hele igen. Men først efter en nat hvorefter yngste vågnede glædesstrålende op for hun ahvde sovet uden ble og uden at tisse......men det havde hun jo ikke. Hun havde glemt at tage bleen på da faster puttede, da jeg kom forbi lå hun under dynen og jeg anede ikke uråd. Men hun kom så ned midt i nat efter at have tisset i egen seng. Hvor er man egentlig balret efter en nat med utallige afbrydelser, for først skulle jeg lige blive træt af 'kvælertaget", så skubbede jeg hende over til faderen. Efter jeg var faldet i søvn vågnede faderen og konstaterede at hun ikke havde ble på. Lidt senere måtte han flytte sig længere væk. Så da hun glad konstaterede at hun ikke havde tisset kunne jeg altså ikke lade hende være i troen, men hun tog det nu meget pænt.
At jeg så i morgenens travlhed glemte mit træningstøj hjalp jo nok ikke på at det er gået stærkt. For så måtte jeg lige hjem og hente det inden jeg tog til det eksotiske sted pilates.
Men det var rart at få lidt motion. Det ligger jo lidt lavt her når jeg er alene og ikke cykler, danser eller har mulighed for løbeture som når jeg har når manden er hjemme.
Hjemme igen var mormor godt i gang med den svenske pølseret, men søndag havde vi desværre brugt fløden til råcreme til en omgang abemad. Så jeg måtte lige forbi supermarkedet, inden vi kunne sætte os til bords.
Efter aftensmaden måtte mellemste og jeg tage et par dyster på dansemåtten til High School Musical på PS2, en enkelt højtlæsning for yngste, sammenlægning af vasketøj, sengetøj fra vaskemaskine til tørretumbler, tandbørstning mv, lægge sengetøj på og tilsidst putte yngste.
Så nåede jeg til sofaen og computeren mens mellemste læser i den anden ende og mens jeg har skrevet har hun læst bogen færdig og er hoppet i seng.
Nu er jeg snart grydeklar. Nøj hvor er jeg træt. Og imorgen tager jeg en tur til. Lige bort set fra at jeg selv skal hente. Ingen kære mor der.
Æv hvor har denne uge været lang. Jeg har endda kun været på arbejde i fire dage, men det har føltes som om den har varet seks dage.
Jeg håber at jeg bare skal ind i rytmen med at være alene om alting i hverdagen igen. For hvis de næste måneder skal føles så lange og anstrengende bliver det ikke særlig sjovt.
Forhåbentligt bliver det også bedrer når det "kun" bliver fire hverdage jeg skal være alene på skansen
Det hjalp ikke at være alene. Altså på bloggeriet. Måske fordi mine aftner indtil nu har været fyldt med aktiviteter.
Bestyrelsesmøde og besøg har der været på programmet. Da jeg altså blev rask, for yngste fik smittet mig med sin virus. Men vi kan stadig nå at blive ramt af den rigtige influenza inden vi skal på ski om 8 dage.
Men jeg har fået sørget for noget underholdning til køreturen. Kiki den lille heks og Flugten fra hønsegården. Sammen med et par andre film og et bil-lader kabel til den bærbare og en masse malebøger og tegn tøj på modellen bøger, opgavebøger, læsebøger og lydbøger så er vi vist dækket ind.
Jeg har også fået brugt lidt tid på at købe musik, sjovt nok så er det altid omkring ferietiden jeg kommer på at NU skal der altså noget nyt musik på MP3en, der kom lidt coldplay, Alein,alene med Nephew og de der tyskere, Mandagsbärn med svenske Veronika, Tim Christensen og noget pop som teenageren hjalp med at finde. Men gode tips til kunstnere og numre modtages gerne. Jeg fik også købt Hollow talk med Choir of young believers som jeg hørte i radioen den anden dag og fik skrevet ned, det sker ellers så sjældent at jeg får skrevet en fedt nummer ned.
Ikke på vores lokale bibliotek. I hvert fald. Der er ellers en ældre dame, med gråt hår. Meget smuk dame faktisk og uden knold i nakken.
Jeg måtte henvende mig til hende fordi jeg ikke kunne finde den bestilling som der var kommet besked om. Hvad er det spørger hun; under kitlen svarer jeg -en DVD. Hvorefter hun fniser, smiler skælmsk og svarer den er også ret god.
Kender du den ikke så kan jeg fortælle at den er lavet af holdet bag Smack the pony. Jeg var en anelse forundret over at hun kender den!
Lidt af hvert kom der i hvert fald i posen. En del rejseførere til frankrig, første del af Blekingegadebanden, et par kogebøger, en yoga DVD, en del af det lille hus på prærien, en let læst bog om heste, en billedbog om en krage og en enkelt selvudviklingsbog. Ud over Green Wing, som er under kitlens originaltitel.
Måske en smule skitzofrent, men også frygtelig optimistisk, der mangler stadig meget i huset. Men hvis jeg ikke låner dem så får jeg aldrig bladret i dem jo...
Så startede den igen. Hverdagen. Som jo er det man bruger langt det meste af livet på, så man kan jo lige så godt tage det med et smil.
Men idag var knap så sjov. Det skyldes nok mest at yngste kom ned alt for tidligt på natten og lå og tog kvælertag på mig det meste af natten. Af en eller anden grund så er det bare svært at være frisk og veloplagt, glad og smilende når man har sovet af hekkenfeldt til.
Men igennem dagen kom jeg. Mere end en gang glædede jeg mig over at dagen idag var en flyttedag, så jeg kunne bruge tid på at flytte ting, rydde op og så videre uden at skulle tænke alt for meget.
Resten af dagen er gået med pilates, sodavandsspil, højtlæsning og musiklytning. Det er virkelig hverdagen når den er bedst når man laver ting med ungerne, ja altså ud over pilates som ikke var med ungerne, men dejligt nok alligevel. Lige min motionsform. Stille og rolige øvelser som alligevel er ufattelig hårde, og ingen instruktør som står og råber og skriger eller rædsom musik som instruktøren prøver at overdøve.
Søndag formiddag var mellemste og jeg ude og løbe molboløb en slags orienteringsløb med indbygget quiz. Det var rigtig sjovt. Jeg havde bare ikke tænk på at deres rute på 4 km selvfølgelig var i fugleflugtslinie, efterfølgende målte jeg op; med vores lille afstikker (hrmmm) så løb vi altså fem. Indtil nu har vi kun løbet 3,2 så det var pænt langt for os, men det føltes alligevel ikke så slemt når man hele tiden bare løb efter nærmeste post. Farmand og yngste gik en tur i skoven imens, de mødte en politimand hvorfor yngste gerne ville vide hvorfor far dog ikke skulle arresteres????
I dag startede jeg med at cykle på arbejde mest ned ad bakke i første gear og hjem igen mest op ad i syvende. Og hvorfor så det? Jo fordi gearet var frosset fast i 1. inden jeg stod op på cyklen. Jeg satte den selvfølgelig i cykelkælderen, men på vej hjem som jeg kom godt op i fart og satte den i syvende gear frøs det selvfølgelig fast igen....
Til aften har den stået på dans; vals, slow fox og Rhummmm-baaa. Så der er vist ikke noget at sige til at jeg er en smule træt i kadaveret lige pt.
Det blev jul og det blev nytår. Der har været slappet af og arbejdet både på hverdage men også en enkelt lørdag.
Normalt plejer jeg at lave en årsopgørelse hvor jeg ser tilbage på det gamle år. Lad os nu se om det kommer til at ske, jeg er startet på en kladde men allermest så overvejer jeg om jeg fortsat skal prøve at holde liv i kludene her. Jeg har enormt svært ved at slippe den samtidig med at jeg kan mærke at tiden ikke rigtig er til det. Men jeg håber at når dette dejlige hus engang er lidt mere på plads så kan det være der er mere tid. Men skal jeg være realistisk så ved jeg også at så kommer foråret og så bliver det tid til haven.
Der kommer også til at ske andre forandringer på hjemmefronten, af en eller anden årsag så skræmmer de mig ikke så meget. Men jeg ved alligevel at det kommer til at blive svært. Jeg skal i det nye år være om muligt endnu mere græsenke end jeg hidtil har været. Tænk sig hvordan jeg engang syntes at et par aftner om ugen var meget at være alene. Fra om en måned kommer det til at være alle hverdage. Måske jeg vil være endnu mere presset på tid, måske vil jeg have god tid til at sidde og skrive når ungerne er puttet?
Sidste år lavede jeg en liste med ønsker for det nye år, nu kan den så bruges som tjekliste;
Ja jeg fik et job, et jeg er glad for
Ja vi fik et størrer sted at bo, det er vi også glade for
Mandens ryg har det også bedrer og han er stadig meget glad for jobbet
Vores gode venners hus blev færdigt (dog ikke inden lillebrors ankomst)
Vi fik set en masse venner til fest og middage og sidst men ikke mindst så fik jeg også set lidt mere til min familie end jeg tidligere har så alt i alt har 2008 været et godt år. Jeg har masser at være taknemmelig for.
Så må jeg se om jeg får lavet den store årsopgørelse som tidligere eller om bloggen igen skal forsømmes i ugevis?
...næh min mor havde adventsgaver med til mig. Yngste spurgte om der ikke var nogen gaver til hende, men mua-ha-ha det var kun til mig. Jeg skýndte mig at gramse på dem alle. Indtil mor blev til mor og sagde; SÅ SÅ du, du skal kun åbne denne her, resten er til senere.
Tænk sig jeg har ikke fået adventsgaver siden jeg var omtrent 15. Så det var da fantastisk at få sådan en overraskelse. Første gave var en stor pose små lækre mandler som skal forvandles til julens bedste saltmandler. Uhmmm.
Det er næsten som, kunstigt åndedræt, måske ikke helt så godt, men i hvert fald en opremsning af weekenden som gik.
Weekende gik alt for hurtigt. Først kom familie fra Jylland på besøg. Jeg havde også lovet at hente manden efter julefrokost. Derfor kom jeg måske en smule sent i seng.
Jeg måtte tidligt op for at lave morgenmad til alle gæsterne, af sted med mellemste til ridning og så til gudstjeneste også med mellemste. Derefter skulle yngste til Capoeira og så skulle vi lige forbi et par gode venner til en kop te.
Søndag morgen måtte jeg tidligt op for at komme til fodbold. Jeg kan i dag godt mærke at det er længe siden sidst. Ellers så fik jeg gjort rent og slappet en smule af, men mellemste red lucia på rideskolen.
Mandag er mormordag, så jeg kunne på vej hjem fra arbejde få købt en masse julegaver. Det bliver en svigerinde-jul. Jeg fik brugt lidt mange penge på hende så brormand kommer til at nøjes med et par køkkenredskaber (som i sin essens jo også er til svigerinden) men han lider vist ingen nød i det daglige.
Kun et par enkelte gaver som skal være bøger er ikke købt endnu, de skal købes hos den lokale boghandler og den var lukket da jeg nåede hjem-byen. Så mangler jeg selvfølgelig et par stykker som gerne skulle være på vej over atlanten nu. Eller være ankommet til kontinentet. Etsy har hjulpet mig med et par gaver i år.
Jeg kommer nok aldrig til at tage hjem fra julefrokoster i god tid. Klokken var således halv fem lørdag morgen inden jeg nåede hjem. Mere end godt lakket til. Et eller andet sted så formår jeg bare ikke at gå hjem når festen stadig fortsætter.
Lørdagen måtte jeg så tilbringe et sted imellem halv- og helskidt. Inden vi lørdag aften tog ind og så Crazy Christmas Cabaret, som altid anbefalingsværdig, men ikke helt så meget som sidst.
I dag er der nu hængt knager op og så er der blevet gjort rent, pyh det trængte der til, nu kan jeg næsten holde ud at være her i rodet.... en enkelt lampe er vist også hængt op.
Vi har pyntet en smule op til jul, men adventskrans havde jeg altså glemt alt om. Der er også blevet guffet lidt, for vi fik lige lavet et par havregrynskugler.
Nu er det snart Sommer-tid, det er næsten som da jeg var barn og hele familien om søndagen var samlet om Dollars, for her hos os ser vi allesammen med.
Det er godt nok hårdt at komme tilbage i rytmen efter et par dages afslapning og rødvin ...øh jeg mener seminar. Det bliver så ikke meget bedre af at der er julefrokost imorgen og det jo altså er på søndag at juleræset for alvor går igang.
Men selve de to dages snak, grin, SPA og anelse seriøsitet var rigtig dejligt.
Gaveræset er igang, men det er nu smart med netbutikker; klik, klik, klik, flå en smule i VISAet og vips er fire flere gaver klaret.
Nu har jeg jo kun erfaring indenfor det offentlige, så der har jo været et par kulturforskelle.
En af de største er at man rent faktisk bliver rost for sin indsats. Det har jeg stort set aldrig oplevet på Uni. Men det er jo bare en lille ting som har så stor en effekt.
Mange ting vænner man sig hurtigt til; den gode (billige) kantinemad, frugtordningen, massageordningen.
Så hurtigt at man snart begynder at småbrokke sig over at der er for lidt frugt, at der måske godt kunne være noget om eftermiddagen også, den forsvinder jo hurtigt den frugt der.
Så er der seminarerne. Ja det skal være i flertal. Indtil nu har jeg på et halvt år været på to stks. Med foredrag, teambuilding og middag. I næste uge tager jeg så på det næste; det strækker sig over to dage; af sti-af sted....bagefter er der den årlige julefrokost, som man ikke selv skal betale for.
Kollegerne er allerede begyndt at tale om hvor god julegaven har været de seneste år og så kom der lige en trøje til alle.
Så er det klart at man bliver glad for at man nu er fastansat.
Jeg er optaget til anden side for tiden. Istandsættelsen trækker ud og derfor også tænder ud. Det er derfor jeg ikke skriver så ofte og derfor jeg ej heller kommenterer så meget. Tiden er simpelthen ikke til det -de faste læser jeg via min reader.
Status lige nu er at bryggerset mangler gulv og de elementer som skal stå på gulvet. Gulvet lægges enten fredag aften eller lørdag morgen. Det skulle gerne være færdig i weekenden. Senest torsdag i næste uge skal udestuen så også være tømt for så skal der lægges gulv derude.
I den forgangne weekend blev der hængt op forskellige steder og tømt flere flyttekasser. Så det går fremad. Når man er midt i alt rodet er det dog svært at se fremskridtet.
OK hvem var det geniale menneske som mente at vi skulle til Tyskland i dag? Der er jo finale i Vild med Dans.
Hvordan får vi lige set det et eller andet sted på vej derned? Jeg har hørt fra en insider at man kan se TV på den engelske pub i Fredericia, men hvad er så lige sandsynligheden for at de tuner ind på Vild med dans?
Hvis vi så bare kunne nå frem til Lübeck så kunne vi se det på computeren på værelset, men selv om vi kører som død og djævlen uden aftensmad så kan vi vist ikke nå det.
Øv bøv, ingen Vild med Dans finale til os i denne omgang....
Foreløbig er der hverken TV-signal, telefon eller internet. Selv om jeg så mindeligt bad om at routeren ikke blev pillet ned i den gamle lejlighed så var der altså en som var lidt for hurtig under flytningen, så ikke engang der kan jeg komme på.
Ikke at jeg har tid til det. Jeg tømmer kasser, smider (mere) ud, sætter på loftet og i kælderen og maler. Fra jeg kommer hjem til jeg falder om i sengen. Da manden endelig kom hjem fra det store udland i går blev han prompte sendt på vaskeriet.
Bryggerset skal laves i weekenden. Dvs der skal spartles, sættes væv op og gulvet skal males. Så må elementerne komme i løbet af næste uge for fredag flytter vi den sidste og bestemt ikke mindste ting; vaskemaskinen. Øj hvor jeg glæder mig.
Kæresteweekend i november er blevet overvejet. Men vi trænger i den grad til at komme lidt væk. Så den holdes der altså fast i.
På positiv-siden så fungerer alle værelser, køkken og bad og stuen fungerer ca 80%. Kontor, bryggers, udestue, gang og trappe mangler.
Det var lidt i spøg jeg havde en deadline som hed; vi er færdige til jul. Men det kommer vist til at passe meget godt.
I dag var vi i IKEA uden at købe noget med hjem, overhovedet! Det kunne vist også kun lade sig gøre med tanken på at når jeg nu skrev reol og hylde nr ned på alt det vi skal købe om et par dage så bliver der taget grundigt revance senere på ugen.
Det blev dog til noget mad i bistroen, men ellers holdt vi os på måtten. Ud over en masse "need to have" faldt vi så også over et par gulvtæpper og lidt andet "nice to have" som vi kan revancere yderligere med om et par uger.
I ILVA købte vi så tilgengæld en seng, men den bliver først leveret om et par uger.
Ellers så brugte jeg flest penge her til morgen hvor aktie-beholdningen blev øget lidt. For-sjov opsparingen, også kaldet indkøb af aktier et par gange eller tre om året; lad os se om ikke det bliver til noget i løbet af de næste 5-10 års tid blev udviddet lidt. På tide, ikke mindst set lyset af stigningen i kurserne i løbet af dagen. Hvis man ser lyst på det, så kommer jeg til at købe på bunden på et eller andet tidspunkt når jeg nu køber lidt hen ad vejen ;-)
Jeg syntes at kunne huske at vi have ca 40 flyttekasser da vi flyttede hertil.
Her til frokost var der pakket 60 (plus dem fra loftet som jo altså var pakket i forvejen for nogle uger siden). Ca halvdelen af dem står heldigvis i kælderen, ellers kunne vi jo ikke være her.
Men vi mangleded stadig mange ting. Værktøjet, næsten alt i entreen og så de ting i køkkenet som vi bruger ind til vi flytter. Så vi måtte lige forbi nogle venner og låne nogle flere kasser.
Lige nu har jer det som om at selv om vi pakker og pakker i kasser så bliver der ved med at være lige så meget tilbage. Så må jeg lige forbi de skabe som er tømte for at forsikre mig selv om at der altså er noget som bliver pakket.
Så spørger man sig selv: Hvor kommer alt det l*** fra?
Så gik vi på ingen tid fra; der bliver malet inden i flytter ind til ja der bliver bare grundet, så kan I selv vælge farven når I maler.......
Arrrgggg, min fine plan, nåjamen jeg bruger bare de første to dage vi har huset på at male alt hvad jeg kan, for værelser og stue skulle da helst være malet inden vi flytter ind fredag. Heldigvis er det så lige til at gå til, men alligevel, jeg havde regnet med at når jeg nu holder ferie, så var der god tid til at nå det hele uden at stresse.
Æv en weekend og start på den nye uge. Sådan ondt i halsen og hovedet, hoste den halve nat og småfeber som lige kan tages med et par panodiler.
Oven i skulle et familimedlem i Jylland fejres og et loftrum sorteres hen over weekenden.
Jeg tager mig af mig selv her til aften. Istedet for at sidde til et møde har jeg valgt at gå i seng med min computer. Det var vist lige det jeg trængte til...
Da de var her og spise fik de brochuren med hjem. Men det glemte vi alt om. De første par gange i sæsonen kunne vi ikke, først var der et forældremøde og så var manden ude og rejse men i dag, idag kom vi til dans.
Da vi så kom ind fik vi en ordentlig overraskelse for der stod de, vennerne. Og grinede over hele hovedet. Hvor var det godt at se dem og dejligt at de lige har valgt vores danseskole. Så kommer vi jo til at se dem lidt oftere.
Hvor var det også bare skønt at være til dans igen. Vi havde slet ikke glemt variationerne i ferien. De fleste sad lige i skabet. Men ok så går vi også ind i vores syvende sæson, eller er det ottende???
Dejligt med lidt sved på panden og nærhed med manden.
Jeg har haft lidt for travlt de sidste par uger, og med en lurende flytning så ser det ikke ud til at blive bedre den næste måned.
Idag måtte jeg lade rengøring være rengøring og lægge mig i seng igen efter en tur til Lyngby. Jeg var så træt efter fire uger hvor manden har været afsted tre eller fire dage hver uge oven i alle de ting jeg er rodet ind i.
Jeg sov lige i tre timer, jeg troede jeg skulle læse avisen i fuldstændig fred. Men det skulle jeg så ikke. Jeg har været helt ved siden af mig selv hele dagen nu og har ingenting lavet. Det er nok meget sundt alligevel et eller andet sted.
Så må vi leve i alt det beskidte for imorgen står den på indsamling af lopper til loppemarkedet det meste af dagen efterfulgt af Giselle på gammel scene. Jeg var ret vild med Onegin, min første ballet så mon ikke det også bliver en god oplevelse?
Jeg prøvede at få manden til at skaffe en ekstrabillet så ville jeg invitere vores nye kinesiske kollega med. Hun er i job-swap hos os i tre måneder. Kender ingen i DK og har efterladt mand og 15 måneder gammelt barn i Kina hos svigermor (hvor de jo bor i forvejen), men jeg må vist finde på noget andet at tage hende med til så hun føler sig lidt mere velkommen. Vi danskere er vist ikke alt for åbne i sådanne situationer.
Der står nu nogle flyttekasser i et kælderrum og griner ad mig. Jeg regner med at få ryddet op i loftsrummet og båret det ned over de næste 14 dages tid. Derefter kan jeg begynde at pakke/rydde ud i de ting vi ikke bruger så tit et par uger til det og så skal alt pakkes ned derefter. Jeg orker ikke selve flytningen men jeg glæder mig godt nok til bare en uge efter når vi har 80% på plads...
Jeg tiltrækker alle de der projekter og ting som en del andre formår at gå uden om.
Når vi nu flytter så kommer jeg heldigvis på en let og udramatisk måde ud at mit ene bestyrelsesengagement. Men så er jeg jo lige startet som hjælpetræner på yngstes fodboldhold.
På arbejdet er jeg blevet rodet ind i et projekt over de næste par måneder. Et at de der projekter som tager frygtelig meget tid fra det almindelige arbejde.
I aften er jeg med til at arrangere børneaktiviteter til høstfesten. Imorgen og på næste søndag skal jeg koordinere uddeling og indsamling af diverse til skolens loppemarked som løber af stabelen om 14 dage.
Som regel er det OK, men lige nu er der alt for mange ting oven i hinanden og lige efter kommer flytningen.....
Da jeg startede på mit nye job forlød det at man ville tage på af kantinens gode mad. Jeg syntes dog at kantinen gjorde det let at vælge sunde alternativer, og kombíneret med cykelturen frem og tilbage så tabte jeg faktisk et kilo.
Efter min sommerferie, måtte jeg dog kapitulere og finde på noget mere morgenmad. Når jeg tager hjemmefra klokken halv syv så er der frygtelig lang tid til frokost, også selv om vi spiser halv tolv. Så begyndte jeg at besøge kantinen om morgenen også. En bolle med ost. Ofte grov men det er ikke altid de lige har lavet grove boller.
Resultatet er at der er røget to kilo mere i svinget. Sikke dog en dejlig let måde at gøre det på. Men så er jeg så heller ikke længere vanvittig sulten til frokost så jeg spiser ikke nær så meget.
Hvem har givet mit navn til et rekruteringsbureau?
Efter knap 5 måneder inden for området er jeg blevet ringet op med tilbud om en ny og interessant stilling. En eller anden må have droppet mit navn. Det troede jeg aldrig jeg skulle opleve, men hold fast hvor er det bare smigrende.
Timingen.......den timing, den er ikke alt for god, men altså......
I stedet for at tage til disneyland. Lader det altså til. Vi har ikke lige råd til begge dele og det er lidt upraktisk at overtage ny lejlighed mens man er på ferie.
Men tilgengæld så skal vi alle til at have et værelse hver og en have at spille bold i.
Vi skal så ned i den anden ende af byen, tilgengæld så er haven dejlig og syd/vestvendt.
Det er da eller typisk at som vi helt er ved at opgive det lille land så får vi endelig boligen vi har ventet på....
Sikke en morgen. Alene om at aflevere ungerne uden bilen, efter at have været alene med dem hele ugen med bilen.
Der var selvfølgelig ingen morgenmad heller, så efter at have ræset rundt hele morgenen, cyklet på tom mave ankommer jeg til jobbet, monster sulten og vil spørge et par kollegaer om de vil med i kantinen efter morgenmad, men mine tanker var lige ved vasketøjet, så jeg spørger;
Jeg troede at der i denne uge kom bare en antydning af svar på det, som ikke er sikkert endnu.
Men nej, der var faktisk bare nogen som kastede flere bolde op i luften, så nu er der endnu flere (u)mulige muligheder. Hvorfor dog lade sig nøje med en fremtid når der kan være mange i kikkerten.....
Hmm måske fordi man bare bliver endnu mere frustreret over ikke at vide hvilken en det bliver eller bare hvilken det kan blive.
Men det er da ikke helt uinteressant det hele. Bare der snart kom en afklaring (-kom december....)
Skrivelysten er ikke alverden for tiden. Måske fordi tiden netop løber af sted, uden at give nogen svar. Den ene dag tager den anden, uden at vi får afklaring på hvad? hvor? om?
Et tibud om størrer bolig løb ud i sandet i løbet af ugen, grunde jeg ikke helt forstå gør at vores plads som nr et ikke holder. Eller jo jeg forstå godt dem som har været inaktive på ventelisdten kan komme foran, men at dem som har boet her kortere end os pludselig kan være foran forstår jeg ikke. Måske er det bare meningen at vi skal bo på så lidt plads i al evighed?
Men måske er det så også bare ligemeget. Måske tager vi verden i egen hånd....måske?
Drømmene er store, men holder de nogensinde i virkeligheden?
og hvad var det lige mellempigen sagde som lød så klogt? Som jeg ville skrive ned for at vi kunne huske det?
Det som er så svært lige nu er alle de måske'er. Jeg er et utålmodigt menneske, ubesvarede spørgsmål og uafklarede planer har jeg det svært med. Når alt det som optager mit lille blonde hoved ikke er skrivbart endnu så er det svært at trykke på "skriv et nyt indlæg" og fylde ud og på, andet en væven om tingene som jeg her gør. Sådan en væven som jeg selv hader at læse om, fordi jeg så bliver nysgerrig om hvad der ligger bag, irriteret over ikke at vide hvad. Men det må I leve med. Glæd jer bare over at det ikke er jer som måske skal vente til sidst på året før det bliver afgjort, men bare vente tilsvarende på at få styret jeres nysgerrighed.
Hmm og hvad var det så lige der skete. Tjae....det var rart at starte igen, dejligt at sludre med kollegerne og så fik jeg lige en kæmpe omgang ros fra chefen i løbet af ugen, det luner jo.
Der var helbredstjekket som gik fint, der var ikke de store overraskelser. Jo måske at min fedtprocent er indenfor normalen ;-) ellers så ved jeg godt at selv om jeg ikke vejer for meget så siger mit taljemål (eller mangel på samme) at jeg bør tabe mig lidt.
Mit kolesteroltal var smukt, især det dårlige var superlavt, mens det gode var i normalområdet. Mit kondital var ikke helt så godt som jeg egentlig troede, men måske var jeg lidt påvirket af at jeg havde drukket et par øl dagen o forvejen selv om man slet ikke måtte. Blodtrykket var ok, i normalområdet men i den høje ende.
Så motionen skal lige på skinner igen her efter ferien, og så skal jeg vist have skåret vin og øl væk, samt holde fingrene fra alt det kage og slik som stilles frem på arbejdet.
Manden min har også haft fødselsdag i ugens løb, han fik en kasse fra øltorvet og der følger et par til før jeg opsiger abonnementet igen, det vil blive lidt for dyrt i længden og så var der det der med at tabe et par kilo....
Men vi har så haft gæster og været ude og spise i weekenden og så går tiden jo....
Så gik jeg lige fra et indlæg om dagen til ingen. Sådan kan det gå.
Men en ting kan jeg garantere efter denne ferie; til næste år holder vi ikke ferie i Danmark (-tror jeg nok....)
Sikke et dårligt vejr det har stået på den sidste uge. En ting er et par byger i ny og næ, men storm og koldt vejr, med mange byger det er altså ikke for sjovt når man har ferie. Så vi har faktisk mest af alt siddet indenfor og læst og set film. Og så en omgang mave-halløj til mig, ingen feber, men alligevel ikke det sjoveste når man har ferie.
Men allerede imorgen venter hverdagen, og det er også OK, jeg glæder mig faktisk til at komme af sted igen. Også selv om jeg ved at der ligger mange ting på mit bord. Og også selv om jeg stadig ikke er på toppen.
Om et par uger skal ungerne så på ferie hos bedstemor, og selv om jeg ikke har ferie, så kommer det alligevel til at føles som ferie så meget tid jeg pludselig får på hænderne, der skal dog nok samles noget fleks sammen.
Til næste år kan du jo bare hjælpe i køkkenet og så tage yngste med på børnelejren....
Når mit vikariat udløber så kan jeg jo søge over i den der afdeling.....
Hvis nu ungerne får lov til selv at vælge fritidsaktiviteter denne vinter så kan de gå til svømning til næste sæson.....
Til næste sommer så kunne vi tage til Toscana eller Piemonte......
Næhh nej, jeg kan jo ikke langtidsplanlægge noget som helst, hele mit liv er på stand by.....
(og de her eksempler er endda kun dem jeg kan huske, er du måske klar over hvor tit "til næste år" dukker op i en samtale?
Hver gang det sker, så bliver jeg næsten stum (og det er ikke så lidt af en begivenhed), jeg aner ikke hvad jeg skal sige, jeg bliver mest af alt sur og irriteret over at jeg ikke kan deltage sådan rigtigt i den slags samtaler.
Især når man ikke en gang kan stå og blive enige med de andre forældre i børnehaven om at det er frygteligt at det til næste sommer er ens egne børn som skal i skole. For gad vide om ens yngste går i børnehave til næste sommer?
pyhh hvor er det hårdt at holde børnefødselddag to dage i træk. Der er ikke så meget ferie-fornemmelse over det.
Men nu har indianerne fanget og grillet deres fisk og danset gå-væk-regn-dans, og det virkede, det regnede slet ikke.
Jeg tror seriøst ikke jeg kunne opholde mig i en børnehave eller på en skole særlig lang tid af gangen uden at få pip.
Jeg kan huske en weekend vi engang var på for ca seks år siden i en feriekoloni. Der var seks par alle havde mindst et barn med. Efter bare et par timer på 2. dagen, måtte jeg gå en tur alene, mit hoved var ved at sprænges. Lige så meget som jeg holder af selskab, så får jeg hurtigt for meget hvis det er børn. Det var nok en af de første gange hvor jeg rigtig oplevede et behov for at være alene. Indtil da havde jeg det fint med at være i selskab med andre døgnets 24 timer.
Jeg har ferie nu. Okey ferie og ferie, de første to dage skal der lige holdes to børnefødlselsdage.
Mellemste har fødselsdag imorgen og piger i massevis kommer på besøg til boller, regnbue-is og jordbærsmoothie. Pigebarnet har selv valgt. De skal lege banke bøf og den som flaskehalsen peger på.
Fredag skal yngste fejres af børnehaven. De skal på indianertur. Lave fjer"-hatte"(hvad er det lige sådan nogle hedder) have stiber på kinderne, snige sig frem, hoppe på stenene over floden, danse (gå-væk)-regn dans, fange fisk (skumfiduser) som efterfølgende skal steges over bålet.
Weekenden skal gå med familiebesøg, og afsendelse af unger på koloni. Så tager manden ud og rejse med arbejdet og så skal yngste og jeg være helt alene hjemme.
Vi skal i Knuthenborg, hun skal lege med en veninde og så skal vi besøge mellemste på kolonien. Men mest af alt så skal vi bare hygge os herhjemme. Når ferien er sådan en underlig afbrækket en, må vi tage til takke med Danmark, men hvis bare vejret fortsætter så er det også godt nok ;-)
Fødselsdagen vel afholdt. To stks pigebørn var ved at gå op i en spids af bare spænding og glæde da der skulle pakkes gaver ud.
De blev ovenud lykkelige for alle deres gaver. Det blev til et Waveboard til mellemste og et Rippleboard til yngste. Yngste kan efter 20 minutters træning køre med mor i bare den ene hånd. Mellemste kunne på forhånd efter at have lært det på andres i skolegården.
Men så ville mellemste gerne med kusinen hjem og lege og yngste med til at køre morbror hjem. Når kattene er ude så leger musene på bordet og ældste og jeg sneg os ned for at prøve sagerne.
Hold fast hvor er dedt bare skægt. Det kan virkelig anbefales. Det er god motion, masser af grin, balancetræning og sved på panden. Især når man skal prøve at køre op ad bakke. Imorgen kan det være jeg skal forsøge mig med 360 grader svingene, de er lidt svære men mon ikke det kan læres.
Det er en sådan rigtig UHMMM fornemmelse når man sidder her med sin sprit nye Dell inspiron 1720. Hold fast hvor er den lækker. Men også typisk at man får nyt grej, lige når man har allermest travlt.
Hele ugen på arbejdet har jeg arbejdet med noget helt nyt i en arbejdsopgave som umiddelbart virker meget kaotisk og som de dage jeg har haft den været utrolig travl.
Der ud over så har der været skoleafslutning, afslutning med fodboldholdet med efterfølgende EM fodboldkamp-kigning på storskærm på bar i indre by.
En tur på bakken til middag med efterfølgende cirkusrevy. Den kan godt anbefales.
Imorges kom den søde flinke delle-mand så med dyret. Men dagen har stået på indkøb af fødselsdagsgaver, finde ud af hvad der skal serveres til fødselsdags brunchen imorgen, indkøb og rengøring.
Men nu har jeg lige lidt tid til at sidde og hygge mig. Jeg tror nok vi skal blive ganske fine venner delle og mig...
Av mine knæ. Ud over at vi til aften fik tæsk af det hold som ligger nr 1 i rækken, så fik jeg nogle ordentlige skrub og på en tør bane så har det givet nogle knæ som ligner noget fra da jeg var ca ni år.(note; ingen kjole eller nederdel imorgen)
Ellers så skrider hverdagen af sted som den plejer. Der er kommet lidt mere ro på nu hvor strejken er overstået. Men så har jeg set lidt for meget fodbold til lidt for sent så jeg er aligevel rimelig busted.
Det lader til at de ændringer som er på vej i familien først bliver mere konkrete til august, så nu kan jeg gå rundt i sådan en underlig bobbel hvor det ikke rigtig giver mening at søge nyt arbejde, eller sige ja tak til bolig såfremt der skulle komme en størrer til os. Så det er ikke lige pt jeg opretter en ny blog. Men hvem ved, måske når den dag kommer har jeg tid og lyst til to blogs?
Men jeg kan godt se at jeg måske godt kunne trænge til flere udfordringer på det mentale plan. Der er masser at lave og det trives jeg rigtig godt med. Der er søde kolleger og det trives jeg også med. Men opgaverne er allerede nu ret rutineprægede. Heldigvis er der flere nye ting jeg kan lære. Men i min situation kan jeg hverken bede om uddannelse og anden stilling eller søge andet.
En eller anden dag ville det være rart hvis jeg sådan rigtig havde fornemmelsen af at jeg rent faktisk selv bestemte hvad der skal foregå. Men nogle gange har jeg det som om at roret har sin egen vilje selv om jeg prøver at dreje på det...
Jeg overvejer at lave en ny blog. Det er noget jeg har overvejet i et stykke tid, men nu er det blevet lidt mere konkret.
Sagen er at dette er min navlepiller-blog. Bloggen hvor jeg skriver om mig og mine overvejelser, mine oplevelser store og især de små. Men eftersom jeg efterhånden ikke er helt anonym mere og jeg har udleveret adressen til nogle jeg kender så er det ikke længere angsten for den store google (hvem kan nu finde mig) som sætter grænser, men noget mere udefinerbart. Jeg føler at jeg ikke længere har samme frihed til at skrive, og det gør det sværere at blogge.
Men også fordi der måske snart sker forandringer i mit liv, af en størelsesorden som måske kan retfærdiggøre en fuldstændig ændring, så det måske var naturligt at starte på en frisk. På en blog som ikke kun har mig i centrum.
Jeg har i samme moment overvejet at skifte platform. Smartlog har sine begrænsninger, men det er også lidt en familie, mange bloggere følger jeg mest fordi de er smartlog bloggere, jeg kunne garanteret godt finde nogen af samme kaliber andre steder, men der er et eller andet sammenhold her på smartloggen, måske også fordi der bliver færrer og færrer faste smartlog bloggere?
Under alle omstændigheder så overvejer jeg, jeg lover at jeg smider et link herfra til den nye blog (men ikke omvendt ;-) såfremt jeg gør alvor af mine trusler.
Men måske starter jeg op sideløbende og smider først et link senere, bare for at være lidt hemlig i starten ;-)
Heldigvis begyndte yngste først at synge ovenstående sang lige før vi var fremme. Jeg kunne lige have forestillet mig 140 km med den som baggrund.
Ich bin ein gummibär -
Ich bin ein gummibär
Ich bin ein gummi gummi
gummi gummi gummibär -oh yearh.
Lød det i et par kilometer. (hun er faktisk ret god til det tyske og så det sidste oh yearh lyder helt britisk?)
Tilgengæld så havde jeg den i hovede hele vejen hjem og det meste af dagen i dag.
Men oven på min eftermiddag i går var det OK. Jeg har efterhånden fået vokset bikinilien i et stykke tid, men fik for et par måneder siden taget mig sammen til at få en tanga/californian. For de uindviede er det ikke det hele, men måske ca det halve. Nok til at man sidder/ligger med understellet frit fremme.
Da jeg så denne gang mødte op, samme klinik men anden adresse fordi det var der de havde tid, kunne jeg kigge lige ud på en parkeringsplads hvor folk gik forbi....hmmm meget betryggende var der gardiner, men de skulle ikke ned; det er bare et spejl udefra fik jeg af vide. Jeg kunne jo også godt se at damen med det blå hår ikke var ved at gå bagover selv om hun stod lige ude på den anden side mens jeg lå der og blottede mig. Alligevel var der en lidt underlig oplevelse. Tilgengæld så var hun så meget mere grundig en den anden der tidligere har fået lov til at vokse mig. Men når voksen først er på er der jo kun en måde den kan komme af igen på....ritsch....
"er det her nok?" spurgte hun så... Hmm ja noget mere end forventet, men hvad det gror vel ud igen.
Jeg føler mig lidt som en Gummibär lige nu, måske bare fordi jeg er så træt, og ikke kan overskue endnu en køretur på 280 km....SUK
Og jeg skal da lige love for at vi får kørt frem og tilbage med yngste for tiden.
Fredag kom vi hjem til sovetid, farmand kom hjem kort efter, uden sin bagage fordi der er strejke i de franske lufthavne, eller var, nu er den i hvert fald kommet, med brioche, salt, olivenolie, auberginekaviar mv, skønt med lidt fransk mad.
Ellers så gik weekenden slag i slag. Først den sædvanlige madplan, rengøring, indkøb og vasketøj. Så muttede vi til nordkysten hvor vi grillede med nogle venner i deres sommerhus, mens ungerne badede, og legede.
Søndagen gik først med at vente på at de kom med nr to kuffert og så med en skovtur ved Gurre Sø, efterfulgt af en is og badning ved Sletten i Humlebæk.
Søndag aften nåede jeg lige at se min første EM kamp, eller rettere jeg nåede at se det meste og begge mål, pludselig kom manden og vækkede mig og spurgte om ikke jeg skulle i seng.
Lige nu sidder jeg og kigger på waveboards, og spekulerer om ikke yngste også skal have et rippleboard, så har de et hver og vi kan måske undgå de værste diskussioner.
Men i aften går turen så til sydhavsøerne igen; frem og tilbage på en aften...igen....
Det lader til at det er hurtigt overstået (7-9-13 -ikke fordi jeg er overtroisk men det kunne da lige passe...)
Jeg havde heldigvis en massagetid i dag. Så måtte fleksen bløde endnu mere end den iforvejen gør når man er alene og børnehaven grundet strejken kun har åbent fra 8.30 til 16....
Men imorgen kan jeg altid arbejde det ind efter 12.
Massagen og stående arbejde 90% af den lidt korte dag efterfulgt af en fodboldkamp har hjulpet. Kiropraktoren sagde at jeg helst skulle fortsætte så aktivt som muligt, og især ikke skære ned på det. Nu er ryggen knap så øm og det går hastigt fremad.
Vejret var dejligt til en fodboldkamp.
Men først skulle jeg lige en tur sydover med ungerne, godt jeg ikke skal af hverken M3 eller køge bugt til hverdag, pyh hvor kræver det tålmodighed. En dyd jeg ikke besidder. Hurra for svigermor, som er så hjælpsom nu hvor det brænder på. Jeg håber hun kan igen i næste uge, så må vi tage turen 1½ time sydpå, efterfulgt af 1½ time nordpå to gange igen i næste uge......
Manden er ude og rejse som sædvanligt. Tænk dengang mellemste var lille da ville jeg helst ikke være alene to aftener i træk. Dengang rejste han ikke, men havde mange aftenmøder og sad i en bestyrelse som krævede et par møder om måneden.
Så fik han allernådigst lov til at rejse to dage om ugen for et par år siden, men kun hvis han lovede kun at rejse hver anden uge. Så var der nogen gange et aftenmøde i den uge han ikke rejste eller en overnatning i danmark.
Så blev det til noget mere, da han fik ansvar for flere lande og nu, ja nu rejser han vist mere end han er hjemme. På arbejdsdagene altså. Man kan vænne sig til meget. Åbenbart.
Vi trives fint med det, det kan lige give nogle gnidninger især når han kommer hjem, hvor der ofte er mange informationer som skal gives videre, børn som hænger på ham og opgaver jeg gerne lige ser han fik løst mens han var væk, mens han selv gerne vil slappe lidt af nu han endelig er kommet hjem.....
Som Katja nævnte så var det facetsyndrom, som gav smerterne, der føltes som at få en kniv i ryggen.
Lørdag gjorde det så ondt så dybt i ryggen og helt frem i brystet og jeg kunne ikke få det lokaliseret til nogen muskel som jeg først troede det var, måske var det lungehindebetændelse eller? Derfor tog jeg til vagtlægen. Han sagde at det var de interkostale muskler som var spændte enten fordi jeg havde fået et tryk eller noget andet udefinerbart, han mente det ville gå væk af sig selv.
I disse google dage googlede jeg heldigvis og fandt frem til at kiropraktorer ofte behandler lignende smerter med held.
Derfor ringede jeg rundt til flere mandag og tredie gang var lykkens gang han kunne tage mig. Først så spurgte han lidt i ca fem minutter, op på briksen, så trykkede han på hvirvlerne nedefter en efter en, på den sjette tror jeg det var lød der et højlydt knæk. Han mente det var den men ville lige løsne hele rækken op for at være sikker på at det hele var væk. Så trykkede han mig ellers hele vejen igennem briksen med nogle ordentlige knæk. Derefter løftede ham mig lige en gang så det hele blev strukket igennem og efter 15 minutter var jeg ude igen med beskeden om at når jeg var mødt op så hurtigt så var en behandling nok.
Jeg nærmest fløj derfra.
En halv times tid senere begyndte jeg dog at kunne mærke en voldsom ømhed i alle ryggens muskler. De værker stadig, men jeg har ikke samme svære smerte, ibuprofenerne kan også tage al smerten pt og ikke bare toppen.
Men hvor er det typisk at mens vejret er godt så ligger jeg syg.
Havde lige skrevet monster langt indlæg men det blev spist et eller andet sted på vejen.
Nå det var alligevel selvmedlidende, jeg har nemlig frygtelig ondt i de interkostale muskler ifølge vagtlægen. Det føles omtrent som om nogen har stukket en kniv i ryggen på mig.
...men nøj hvor må karrusellen gerne lige stoppe et øjeblik så jeg kan hoppe af....
Hold fast hvor går tiden pludselig stærkt igen.
Jeg har idag formået at smide min mobil væk. GRrr
Jeg har så også spillet kamp. Vi vandt, det var dejligt og tiltrængt. Et enkelt mål fik jeg scoret.
Ellers så er jeg alene hjemme med mellemste. Det er faktisk rigtig hyggeligt. Billeder fra festen er ankommet i udprintet tilstand, hurtigt og effektivt. Så nu kan jeg begynde sidste hurdle på den front.
Selv om jeg endda brugte en fridag i fredags, så syntes jeg at weekenden bare er forduftet helt vildt hurtigt.
Søndag aften tilbragte vi i byen, men at spise og spise ParadIs sammen med mellemste, det havde aldrig været så afslappet hvis yngste havde været med.
Sikke ulykkerne står i kø. Heldigvis er det ikke de allerstørste.
Fredag i sidste uge faldt yngste på vej op ad rutchebanen og slog tænderne så det blødte. Hun gik ikke til en voksen, pivet er hun ikke. Men gullerødder ville hun ikke spise, vi fik for en sikkerheds skyld tid hos tandlægen som pudsede de skarpe kanter og tog et billede.
Onsdag var det så mellemste. Hun smækkede bildøren over sin højre langemand, hvordan hun så klarede det?
På vej til skadestuen ringede manden og da jeg kunne høre hende skrige på sin mor i baggrunden kom jeg selvfølgelig med det samme. Hun kom til næsten med det samme og fik bedøvet sin finger, det tog hun nogenlunde pænt. Så tog de neglen af og syede 2-3 sting. Røngten afslørede at den også var brækket. Hun fik skiftet forbindingen idag. Vi tog på apoteket for at købe de rigtige finger-tutter bagefter, for de er nu rarest at have på. Men nøj hvor det blødte efter den blev skiftet.
Kommer de altid i bunker af tre? Hvad bliver så det næste?
Ja jeg fik masser af gaver. Det er jo altid dejligt.
Jeg fik Ole Henriksen hudpleje og ansigtscreme og en læbepomade med solfaktor og noget som skulle få læberne til at strutte eller noget?
Duffy CDen og en hjemmeblandet CD med fantastiske kvinder den er også rigtig go'.
Jeg fik et smykketræ i sort det er meget smukt i sort og smykkerne derpå kommer til sin ret.
Cleans Provence parfume og en sportstop.
Sølvskeen, den italieske grundkogebog
Jeg fik en blender som kan knuse is, så nu er det slut med at høre den gamle næsten opgive ævred når jeg laver jordbæris (vi skal bladt andet have det til aften, det er let (at lave) og lækkert)
Så fik jeg ca 8 troldekugler nogle af dem skal byttes, måske til et andet smykke, det ved jeg ikke endnu. Det var lidt ærgeligt at så mange sprang på troldekuglerne, jeg ønskede mig ikke så mange og der var en del dubletter (på trods af koordinatoren)
Af svigermor fik jeg penge til en fed dame, men der er vist rigeligt til enten en unika eller et smykke oveni.
Ud over fusion-ringen fra Georg Jensen fra mand og børn.
Hvorfor lyttede jeg til veninden som mente at det var en god ide at prøve at tømme whiskey-flasken en gang efter midnat?
Jeg så i hvert fald ældre ud dagen efter.
Ellers så var det en rigtig god fest. Maden var også god, selv om en syntes at kartoflerne var kolde, det var nu også meningen... det var en kartoffelsalat.
Men weekenden var travl. Der var en masse som skulle nåes og ordnes og søndagen gik med oprydning efter vi havde smidt ældste ind igennem et vindue på 1. sal. Vi havde nemlig smækket os ude, der midt på natten.
Søndag eftermiddag kiggede en af gæsterne forbi med den bedste gave. En CD med billeder og et slideshow af samme med underlagt misik som vi havde hørt aftenen før. Super!
Mandagen gik med nøgleaflevering, træthed, aflevering af duge, træthed, aflevering af service, træthed, afhentning af yngste knap 200 km væk, træthed.
I dag måtte yngste gerne være i børnehaven, heldigt for bedstemor skulle på tur. Resten af ugen klarer vi med naboens hjælp og børnehaven. Næste uge må hun ikke komme nogen sammenhængende dage, så mon ikke hun igen ryger til bedstemor.
Jeg fik lige afsluttet den eksamen i tide til at arrangere fest. Jeg syntes ikke det var så omfangsrigt til barnedåbene. Men hold op hvor er der mange ting at holde styr på. Jeg har styr på det meste nu. Der skal laves isterninger, tapenade, hæves kontanter, hentes nøgler, dækkes bord mv de næste par dage, men der er ikke noget jeg rigtig kan lige nu.
Sidste weekend gik blandt andet med at lave bordkort og bordplan. Løbe kvindeløb på Frederiksberg. Grille i gården, gå ture ved Furesøen og Lyngby sø. Og grille mere.
Mandagen gik med at bage til natmaden. Det ligger nu i fryseren.
Med vanlig sans for planlægning er manden rejst. Han kommer hjem igen fredag. Han kan alligevel ikke hjælpe med at bære ting, men der er jo så mange andre ting han kunne hjælpe med. Nu har han ikke selv valgt disse datoer så han er vel en smule undskyldt.
Jeg har så travlt at jeg slet ikke har tid til at være spændt på gaverne. Man må være ved at være voksen når man ikke har tid til at skænke det en tanke. Gammel er jeg i hvert fald ved at blive....
Ugen er gået med blandt andet bestyrelsesmøde og et lille incident med en saks og yngste. Hun er nu uden pandehår, fordi hun gerne ville have sit hår som storesøsteren som ikke har noget pandehår, men det er jo fordi det er langt....
Det skal nok blive kønt på alle billederne til fødselsdagen!
Yngste vil nu have at jeg skal være hjemme hele tiden. Ikke blot når hun er hjemme men også når hun er i børnehave. Hun savner den gode tid jeg havde mens jeg var arbejdsløs.
Ellers så har jeg vist nok for første gang mødt en anden blogger (jeg har mødt andre bloggere, men dem har jeg alle lært at kende et andet sted først -correct me if I'm wrong)
Men det var en som jeg længe gerne har ville møde. Faktisk fik læsning i hans blog skubbet til min beslutning om at stoppe i mit gamle arbejde. Ikke at det sådan decideret var det der fik mig til at sige stop, men jeg læste med hos ham i den periode. Måske skulle jeg læse med igen, det var et ret inspirerende foredrag han holdt. Humøret er steget adskillige grader her, måske også fordi vi gør en smule grin med nogle af de ting han foreslog (undskyld, men det bidrager jo også til humøret ;-)
Aldrig mere rødvin på en søndag. Hold fast hvor har denne dag været hård at komme igennem.
Men dagen igår krævede så også et par gibbernakker til at komme på gulvet på. Det var pludselig mindre og mindre sjovt jo flere man kunne hilse på. Mange forældre fra børnehaven, fra mødregruppen, fra skolen med videre har åbenbart også børn på selv samme danseskole.
Men vi kom da på gulvet. Med kun let bævende knæ, men så var det jo godt at have en mand at støtte sig til.....men ak han havde lige så skælvende knæ. Valsen gik fint indtil sidste variation, som manden på forunderlig vis havde glemt, så tre gange gik vi i stå i den sidste variation. Ikke lige så smukt.
Men tangoen gik tilgengæld fint. Vi var bare ved at torpedere et andet par.
I anden halvdel skulle vi så danse jive. Det gik næsten perfekt, bortset fra tilsidst hvor vi begyndte at lave hver vores variation, tre gange i træk....
Bagefter var vi ude og spise og drikke rødvin...
Det var så det jeg kunne mærke hele dagen idag. Og så det faktum at det ikke var så smart at sove for åben dør. En eller anden møgfugl begyndte at synge kl lort i nat. Grrrrr
Imorges stod jeg lidt sent op. Efter at yngste har været hos bedstemor kommer hun trissende midt på natten. Allerhelst vil hun sove fuldstændig flettet ind i sin mor, så det giver lidt bryderier i løbet af natten. Derfor var jeg ret træt.
Resten af familien sov sødt og da de skal være hjemme kunne jeg jo tage bilen. Men pludselig stod jeg med lyst til at cykle....
Det var heldigvis bare en momentan sindsyge som hurtigt fortog sig, da jeg dels kiggede på uret og dels ud af vinduet.
Så fik jeg overstået eksamen, shoppet lidt (meget) for min første løn og spist frokost med en god veninde.
Eksamen gik fint, jeg fik 10, hvilket må siges at være OK ud fra min (manglende) indsats og fravær fra halvdelen af undervisningen.
Så kan jeg begynde at bekymre mig om næste hurdle; festen. Jeg skal have ringet til kokken og aftalt menuen, fundet ud af hvor mange duge der skal bruges... hvor meget sodavand skal der købes, hvor mange øl, hvem kan køre serveringspigerne til stationen? og tusinde andre spørgsmål.
Jeg har bestilt tid til en sol-massage om torsdagen, så jeg lige kan få et "sunkissed" look, jeg er frygtelig bleg.
Men først er der denne weekend, som ikke er startet endnu, jeg skal på arbejde imorgen, drikke kaffe og til byen og bytte et par bukser jeg købte igår. Jeg har dem i grå og ville gerne have dem i sorte, ser at de har dem i Illum (de er udsolgt alle steder i Lyngby) og tager et par i en helt forkert størelse...flot.... eller noget....
Men ellers så kommer der gæster lørdag og søndag er der opvisningen med danseskolen. Det kan allerede nu få pulsen i vejret at tænke på det, så hvordan skal det ikke gå på søndag. Nå vi plejer også at få en fest ud af det, så det skal nok blive sjov -bagefter.
Var beskeden fra yngste efter morgensangen på sengen her til morgen.
Kan det kompensere fra udtalelser som; "mor er en matrone" "se mor har flæsk" (mens hun klapper mig på min bare mave)? Jeg tror det ikke, men nu er hun på vej til bedstemor, hun kan ikke komme i børnehave i næste uge pga strejken. Så slipper jeg for kommentarer fra hendes side af i et lille stykke tid.
Men under alle omstændigheder så er det min runde dag idag. Den startede med sang og morgenbord med en buket blomster så stor og gaven jeg vidste hvad var, som alligevel er både for stor og for lille. Det er en fusion ring fra georg jensen, den er for lille i omkreds og jeg tror umiddelbart at det inderste led på mine fingre er for kort til en tre-leds ring, to er nok mere passende. Men så er det jo godt at jeg kommer forbi guldsmeden imorgen, så kan jeg bytte den.
Men ellers så sidder jeg i min seng mutters alene. Eller ikke helt alene; jeg sidder med mine bøger og læser til eksamen. Nøj hvor jeg bander langt væk over at jeg sagde ja til at starte 1. april eller at jeg ikke droppede kurset da jeg sagde ja. Overskuddet til at læse til eksamen ligger på et meget lille sted jeg skal også have forberedt en præsentation, inden onsdag hvor slaget skal stå.
Vi var i det kongelige og se ballet igår. Min første rigtige ballet. Jeg har kun set Nøddeknækkeren før denne.
Det var helt fantastisk, jeg var så bevæget, dansen var så udtryksfuld. Jeg var om muligt mere fanget af det end af de operaer vi har set.
Vi var inde og se Onegin. Skynd dig ind og se den, det var en smuk oplevelse.
Men så var det i 2. pause at jeg syntes det var tid til dronningemandler. De hører ligesom med til det kongelige. Nonchelant stod jeg op ad væggen og beskuede de andre gæster. Undrede mig lidt over dem som ikke bare havde pænt tøj på, men ligefrem galla. Undrede mig også over dem i hættetrøjer. Men så var det at en af mandlerne smuttede ud af min hånd. Eftersom jeg er i besiddelse af en kavalergang i det meste af mit tøj smuttede den selvfølgelig derned og min meget pludselige bevægelse for at hindre det fik en del til at kigge. Jeg prøvede "lettet" at kigge ned i posen som om den var faldet derned imens jeg sagtens kunne mærke den i kavalergangen. Prøvede at kigge lidt rundt for at se om noget havde opdaget noget. Prøvede febrilsk at komme i tanke om hvor nedringet den støvetblå bluse var; kunne man mon se den pink mandel sidde nok så fint der midt i alt det blå og hudfarvede? Mens jeg studerede omgivelserne for halvkvalte grin mærkede jeg mandlen smutte længere ned. Nu var jeg nød til at holde posen for mandlen, dels for at den ikke skulle falde helt på gulvet dels for at skjule dens bule gennem stoffet. Efter lidt tid var den kommet så langt ned at jeg kunne sætte mig ned og fiske den diskret ud.
Næste gang er det enten ingen dronninge mandler eller en tækkelig bluse.
Jeg tror jeg er usynlig. Jeg er ikke overmodig, men ikke desto mindre så tror jeg naivt at det kun er "fremmede" som læser med i min blog. Altså ikke mennekser som jeg kender i den virkelige verden.
(jeg ved jo godt at mindst to jeg kender har adressen)
Jeg skriver som om at alle læser med, men alligevel så tror jeg et eller andet sted at der kun er de fem-seks læsere som jævnligt kommenterer.
Måske er det bare fordi mine læsere som er usynlige for mig.
Gid jeg kunne trykke jer på navlen og se hvem i er.....
Utallige er de gange hvor jeg tænker i et blog-indlæg; arj det kan man jo lige vinkle...og har formuleret i hvert fald en del af det inde i hovedet og når jeg så sidder ved computeren så er det hele væk....
Men en lille episode kan jeg dog huske; en kollega spurgte om min mand var dansk? Øhm ja, det var såmænd bare fordi ungerne har sådan nogle italienske navne. Hmm ja det har de jo.
Men alle de andre ting jeg troede jeg samlede på de er pist væk.
Jeg ved at jeg ikke er den eneste med bloggers-demens men nøj hvor er det irriterende lige nu.
Ja ja, selv om jeg pludselig har tralvt så har jeg dog stadig tid til at nyde at jeg kommer ud og bliver udfordret på det mentale plan også. Jeg nyder at lære nyt.
Jeg nyder også at have fået kolleger igen. De er rigtig søde, lige til at snakke med allesammen.
Jeg nyder også at jeg er blevet effektiv igen, sjovt som en smule tidspres kan gøre en så effektiv. Jeg nyder også (for det meste) at manden igen tager det meste vasketøj.
Men jeg er også træt, jeg vil nu finde min seng og se hvor meget af pensum til eksamen jeg kan nå at fordøje inden mine øjne synker i. -Sikkert ikke nok ;-)
Fredag brugte vi på en fødselsdag, en ordentlig fest med drinks og dans og så videre, derfor var lørdagen noget mat. Jeg skulle så til frokost med tøserne fra det gamle arbejde.
I dag har vi været ude og se øko køerne blive sluppet ud på græs og sikke en flad fornemmelse, de har været ude hele tiden, de blev bare lukket ind i morges for at blive lukket ud kl 12. Så de var bestemt ikke særlig vilde.
Men vejret var godt og der var nogle lækre smagsprøver.
Mellemste og jeg var på vores weekend løbetur og nu er den så næsten overstået.
Eksamen hænger over mig som en tung sky, både på arbejdet, hvor det nok ikke er så slemt men alligevel... og så på kurset. Jeg har jo ikke været med til undervisningen halvdelen af tiden endsige læst pensum (eller bare halvdelen) så nu begynder det at trække op.
Og så er jeg klar over hvad jeg får i fødselsdagsgave af manden, og er der noget jeg hader så er det når overraskelsen ved gaver fise ud. Øv men det er da en god gave, men altså....
Men nu bliver jeg snart så gammel som alle tror jeg er.... er det ikke praktisk? Eller arj... ikke særlig fedt at alle tror man er ældre end man er. Jeg prøver at trøste mig med at det bare er fordi jeg har unger....
Jeg syntes næsten ikke jeg har haft weekend. Det kan i hvert fald ikke være sandt at den har vare 4 dage!
Men både torsdag og fredag stod den jo på opgaveskrivning så det har den jo heller ikke været. Fredag aften var det tid til dans og efterfølgende vin, ost pølse og hjemmebryggede(!) øl. Det er altså nogle spændende mennesker vi går til dans med.
Lørdag var hård. Først vågne halvsukkerkold og med en lille hovedpine. Da jeg endelig havde fyldt depoterne op var det tid til fodbold. Vi tabte og jeg misbrugte omtrent to-tre store chancer en et par mindre. Turen hjem blev forsinket af vejarbejde på MR3. Så jeg måtte køre svigermor hjem, så manden kunne være hjemme til køberen af den gamle bil kom.
Da jeg så endelig kom hjem derfra var det tid til at skrive mere opgave og det gik aftenen så med.
Søndagen gik så med at overveje hvorvidt vi kunne få fat i en gave til nevøens 10 års fødselsdag, for det nåede jeg jo ikke lørdag. Men han fik penge, han blev heldigvis glad for det.
Ellers så gik formiddagen med rengøring og en løbetur med mellemste. Eftermiddagen med fødselsdagen. Nu har jeg lige siddet og rettet opgave til, resten må rettes til i løbet af ugen.
Det er svært at vurdere noget som helst. Hele ugen er gået med at læse instruktioner, modtage instruktioner og en enkelt gang se en arbejdsgang jeg selv skal udføre på et tidspunkt.
Jeg købte mig i mandags en ny cykel. Skattefar havde lidt til mig i år og det nye er inden for cykelafstand. Det tager ca 25 minutter at cykle. Det er det samme som hvis jeg skulle tage toget noget af vejen. Men med alt det gode mad så er det vist meget klogt at cykle.
Det var en lige på og hårdt start med manden på rejse fra mandag til onsdag, men så fik jeg da også afprøvet at det sagtens kan lade sig gøre.... Jeg skal også snart være alene en hel uge så øvelse er godt......eller noget......
Nu trænger jeg i den grad til weekend og afslapning, så hvor er det godt at der er arbejdsweekend på skolen.....
Jeg vidste det jo nok, men alligevel kunne jeg ikke dy mig.
Jeg skulle nå det hele i weekenden.
2 timers danseworkshop
1 x 5 kilometers løb og en fodboldkamp
....
Med det resultat at jeg overhovedet ikke kan bevæge mig. og det bliver kun værrer imorgen hvor det er 2. dagen for de to største aktiviteter.
Meget passende når det er dagen hvor jeg starter mit nye semifaste forhold.
Men det var en god workshop.
Datteren min syntes det var sjovt (!) at løbe til et løb, hun blev nr 8 i aldersklassen op til 14 år (og hun bliver altså kun 8 i år) Hun var 3½ minut fra vinderen af aldersklassen. Hun mener at kunne træne sig op til 3. pladsen til efteråret. Lad os nu se, hun har jo seks år at løbe (sic) på endnu inden hun skal op i en ny aldersklasse ;-)
Fodboldkampen var årets første træningskamp og det bar den i den grad præg af. Sikke noget makværk og så i noget der mindede om stiv kulig. Men selv om vi tabte så fik jeg da scoret et enkelt mål.
Nå men jeg har en opgave som jeg skal have set på...... (sjovt som man pludselig kan få så travlt efter måneder med ingenting)
Alle mine arbejdsløshedsting er der blevet grovsorteret i. Ja ja måske kan jeg bruge nogle af alle de papirer fra jobsøgnings- kompetenceafklarings- og cv workshops/kurser jeg har været på. Men lige nu gidder jeg ikke se på dem; så ud med dem.
Jeg har også ryddet op i alle toiletsagerne, der røg også en del ting ud. Men min weekend ser nu også noget booket ud. Med den sædvanlige rengøring, en danse-workshop, middag hos gode venner, griseløb med datteren, og en træningsfodboldkamp. Og så skal jeg lige have lidt opgaveskrivning med ind over for jeg afslutter jo det her kursus jeg er startet på.
På det har vi så fået foretaget en DiCS personprofil som viser noget om ens adfærdsmønstre. Meget af det vidste jeg godt, men det er ikke lige alle egenskaber som er lige flatterende og det skal jeg måske lige sluge...
Men jeg ligger altså inden for et adfærdsmønster som hedder en inspirator. Det lyder meget godt. Men når man så lige hører at mit mål er at styre mine omgivelser og jeg bestemmer dirrigererm uddeler ros og ris, charmerer og intimiderer så lyder det ikke længere så flatterede. Målet helliger midlet skulle være en adfærd jeg bruger for ofte og hvis jeg udsættes for pres så bliver jeg manipulerende og krigerisk. Manden syntes det passede meget godt. Hmm godt så, der er måske noget om det, men jeg syntes det er lige vel kategorisk nok.
Dem med spørgsmåltegnende syntes jeg ikke lige passer så godt igen. Men måske er det hele lidt farvet af den situation jeg valgte selv om det ifølge de kloge ikke skulle have noget betydning. Denne test skulle være ens ligegyldig hvornår man tager den og ligegyldig hvilken situation man tænker på.
Men måske mit fremtidige job bør være diktator i en mellemstor stat?
Nu er det ganske vist at det er snart jeg bliver 30.
Jeg arbejder også hårdt på min ønskeliste. Men det kræver nok også en ose-tur med en notesblok så jeg kan få noteret nogle flere ønsker ned. Mange af dem jeg allerede har er lidt store. Måske jeg også skulle forbi parfumeafdelingen, jeg tror jeg trænger til lidt nyt der også. Jeg har eller fået en prøve på en som jeg syntes godt om, men så bliver jeg usikker på om der mon ikke findes en som er bedre...
En del af mine ønsker skrev jeg ned for lang tid siden men der er løbende kommet flere til her er de:
Frankrig var en smule kold, men vist ikke så kold som det herhjemme.Det var rigtig dejligt at se vores franske venner og dejligt at de gad have os boende, jeg håber vi snart får noget størrer at bo i, så vi kan gøre gengæld, når de kommer til Danmark.
Vi har slappet af, set Bayeaux-tapetet , shoppet i Rennes. Sko til alle og tøj til pigerne. Jeg holdt fokus på to punkter sorte og med en relativ lille hæl, men det var altså en stilethæl. Hmm jeg må prøve igen ;-)
Vi tog en tur gennem Loire, med en overnatning dernede, så fik vi set slotte til den store guldmedalje. Det kan godt anbefales at tage en tur gennem Loire og se på slotte og spise god mad. Vi fik set Chenonceau , Villandry , Cherverny og Chambord . Vi sluttede af i Blois, ikke på slottet, men bare med en slendretur og en god frokost inden vi vendte bilen imod Bretagne igen.
Jeg er ikke helt så bekymret for mellemstes kræsenhed; ikke efter at hun i denne ferie har svælget i galettes med gedeost, valnødder og æbler og salater med vinagre. Hun mente at vi godt kunne flytte til Frankrig nu.
Så fik vi købt en masse lækre ting i deres fantastiske supermarkeder; lækre friske juicer, salt, olivenolie, auberginekaviar, brioche, galettes, calvados, creme de cassis med videre....
...og 30 flasker rødvin og et par kasser hvid- og desservin, så er der til fødselsdagen. Men jeg har allerede lyst til at køre derned og købe mere, jeg er vild med deres udvalg af mad og drikke...
Vel hjemme var der en kontrakt til underskrift. Et par tanker om alt det nye, opgaven på kurset som der skal skrives på og 120 ulæste poster i min reader.
Jeg kom af sted uden opladeren til kameraet så for at spare på batteriet har jeg taget billeder uden at kigge på dem bagefter og med displayet slået fra, det bliver helt spændende at se dem alle.
Sjovt som man har haft oceaner af tid og så snart man starter på et kursus så kommer der pludselig en masse ting oveni. Så man pludselig føler man mangler tid.
Feks ringede de fra børnehaven tirsdag at nu havde yngste kastet op, det kostede lige et par køreture frem og tilbage for båden manden og bedstemor. Nu har hun overhovedet ikke været syg i den tid jeg har gået hjemme. Heldigvis var det hurtigt overstået.
Nu jeg skal på date, skal jeg have forberedt mig. Det skal ske her i weekenden da vi har aftaler i løbet af ugen.
Jeg sidder også og planlægger rute og overnatninger og udflugter når vi skal til Frankrig på påskeferie i næste uge. Ihhh det bliver godt nok dejligt at tage på ferie igen. Selv om jeg måske godt kan blive lidt betænkelig over at vi benytter al vores udlandsrejseri for i år i de første tre måneder. Men vi får selvfølgelig en super sommer i Danmart i år, ik?
Næste uge bliver også en af de mere spændende. Mandag dans, tirsdag fællesspisning i børnehaven efterfulgt af klipning af ungerne. Onsdag på date, torsdag pakke bil og til squash, fredag drønende derned af.....
Jeg plejer ikke at være så god til at huska lagersalg. Når jeg endelig kommer af sted kan jeg aldrig finde noget og videre i den dur.
Men denne gang faldt jeg over et rosemunde lagersalg lige ned i Vedbæk. Inden jeg fik set mig om fik jeg foreslået ældste at vi smuttede forbi, hun syntes hun manglede et par toppe, så det var jo oplagt. Hun var straks fyr og flamme så denne gang kunne jeg ikke hverken glemme det eller udskyde det til senere som så blev til aldrig.
Det var faktisk rigtig godt, mange gode ting. Især deres silkebluser og -toppe er jeg vild med. Derfor blev det måske også en lidt dyr omgang. Fire silketoppe for 500 heraf den ene til Ældste, tre Silkebluser med lange ærmer, en cardigan til mig og en bluse til hver af de to ældste også til 500 og så et par bomuldsbluser var hvad det blev til.
Mellemste er helt vild med fornemmelsen af silkeblusen. Vi så os nødsaget til at købe en schleich enhjørning som jeg har lovet yngste på vej hjem, heldigvis har albert knudsen dem til en rimelig pris.
En dyr dag har det været, men så har vi også fået meget ud af den.
Der sker lidt i mit liv for tiden. Kurset er rigtig godt. Det lader også til at vi får en rigtig god gruppe og et godt projekt. Lækkert. Vi lærer en masse gode ting. Jeg har selvfølgelig gjort mig bemærket. Både mine tegninger, farvekoder (som jeg altid har brugt i notater) og at jeg simpelthen bare skal deltage i alle diskussioner. Jeg har altid en ekstra vinkel på tingene, kan rette noget, kender nogen eller noget i historien, kan se hvor kommunikationen går galt som da underviseren talte om æbler og en anden kursist om bananer. Jeg bliver så ivrig at jeg altså bare må fortælle hvad jeg ved. For jeg ved åbenbart alligevel en masse om det her. Måske er det alle de Lederne arrangementer jeg har deltaget i, igennem årene som gør at jeg ved sådan nogle ting(?)
Men så er jeg blevet opfordret til at sende en uopfordret(!) ansøgning til et sted jeg nok aldrig selv ville have fundet på. Men det er spændende.
Sidst men absolut ikke mindst skal jeg på en spændende date i næste uge. Så nu sker der alligevel lidt i det lille hjem, selv om jeg var begyndt at blive bekymret for hvornår (og om) der snart sker noget.
Ikke blot i fagforeningen og i a-kassen føler jeg mig omgivet af humanister. På mit nye 6-ugers kursus er jeg også omgivet af humanister!
Heldigvis var der lige en IT tingest som jeg kan lave projekt med. Pyha redet på målstregen fra; en børnefestival, projekt til at få etniske kvinder til at dyrke mere motion, at oprette en kunst og teaterskole for børn eller mad i skolen projekt. Ikke at det er nogle spændende mennekser og nogle spændende projekter, men jeg vil gerne lave et projekt som kunne hjælpe mig i min jobsøgning eller klæde mig bedre på til det job jeg nu en gang kommer til at ende op med.
Men så var der heldigvis en enkelt anden som er lidt mere forretnings orienteret. Det bliver nok noget med hvordan man opstarter et IT projekt bedst muligt.
Det fik jeg at føle her til aften. Tidligere var det sådan at manden stod for at gå i vaskekælderen med tørretubletøjet og få det tørret. Og så rullede han altid sengetøjet. Stor fryd.
Men siden uheldet sidste år har han ikke kunne bære det våde vasketøj og så har den tjans hængt på mig. Eftersom jeg jo har gået hjemme har det været helt ok. Jeg har bare ikke lige følt for at rulle sengetøjet. Men her til aften hvor der lige var lidt tid til overs fik jeg lige lyst til det.
På min mors gamle rulle som min farfar altid rullede vores tøj på da jeg var barn sad varmelegmet ret langt inde, man kunne således lige stikke fingrene en smule ind når man skulle have tøjet ind. Det gør det så ikke på den rulle vi har i vaskekælderen. Det kan to brandvabler på mine pegefingre bevidne. Jeg har hele aftenen gået rundt med en kop kold vand at holde dem i. Lige nu skriver jeg med små "vand pauser".
Men til gengæld så er der nyrullet sengetøj....
...i skuffen, for der blev lagt noget andet på i mellemtiden....
Så vågnede jeg med et hereuka! Jeg har fået en ide til hvor jeg kan bruge den grafiske facilitering. Jeg kan selvfølgelig lave en planche der beskriver hvem jeg er og hvad jeg kan og så tage den med og bruge den til jobsamtaler når jeg skal præsentere mig selv.
En sofistikeret og jobrelateret udgave af den anden. Så kan jeg lave en A4 kopi som de kan få lov til at beholde. Nu har jeg jo selv prøvet hvordan det er at høre en anden historie ud fra sådan et billede og hvor let det er at genfortælle og huske ud fra et billede. På den måde vil de huske mig bedre (måske for den artitiske mangel ;-) Men når man får sat billeder på så husker man altså meget bedre!
Der lå tre afslag til mig da jeg kom hjem. Jeg havde håbet på samtale på de to. Men det skulle det altså ikke være. Spørgsmålet efterhånden som jeg kommer til færrer og færrer samtaler er om jeg snart har været ledig for længe? Eller om mine ansøgninger ikke bliver bedre men snarere dårligere? Eller om jeg søger de helt forkerte jobs? Eller?
Så har jeg samtidig fået en indkaldelse til samtale hos min 2. aktør? Jeg undrer mig lidt for jeg går stadig hos dem, har sidste dag på fredag og starter så på kursus på mandag. Men jeg er nu indkaldt til samtale hos dem mandag. Indkaldelsen kommer vist fra deres hovedkontor og der er ingen person angivet som den mødet skal holdes hos. Men det kan de forhåbentlig afklare hvorfor fredag for jeg kan altså ikke dukke op på mandag.
Jeg lovede næsten igår at jeg ville vise et billede af min visuelle præsentation af min livshistorie.
Husk på når du kigger på den at den bare viser udvalgte ting. (Inklusive kaffering).
jeg har gået i skole ret så meget af mit liv, spillet en del fodbold, mødt manden min, fået først et, så to børn, vi danser sammen, jeg har arbejdet både i laboratoriet og undervist og så holder jeg af aktive ferier med min familie aka skiferier.
Vi tegner! Det er rigtig sjovt. Jeg havde helt glemt hvor sjovt det er at tegne. Når man så samtidig lærer om fælles visuelle referater(og referencer), teknikker til at inddrage folk i en process med grafiske værktøjer, visuel gruppelæring mv, så bliver det ikke mindre sjovt.
Jeg skal have mit kamera med imorgen. Måske jeg får taget et billede af min livshistorie tegnet af undertegnede selv (og med kun en kaffering på ind til videre ;-) Jeg har allerede taget en masse billeder med underviserens kamera, men jeg vil have mine egne også.
Nå jeg vil kaste mig over min skitsebog og grifle en masse mere....
Det er lidt irriterende at jeg har måtte tage en case fra mit gamle arbejde med. Hvis jeg var på dette kursus mens jeg var i arbejde kunne jeg jo komme til at bruge den i det virkelige liv, men måske jeg kan indrage nogle af teknikkerne i løbet af det næste kursus jeg skal på.
Jeg troede egentlig at når jeg nu går hjemme så ville tiden ikke løbe så rask afsted hele tiden. Men det har åbenbart ikke så meget at gøre med hvor travlt man har. Jeg har stadig en fornemmelse af at ryste lidt på hovedet og så gik der lige en måned.
Har det ikke lige været jul? Nu er det snart marts.
Weekenden bød på en tur til Stevns Klint, forbi den by jeg er opvokset i, kirkegården hvor min far og bror ligger og så lige et smut forbi min mor til frokost.
Vi kørte også forbi Elvehøj, nøj hvor var manden skuffet. Jeg syntes nu også jeg kunne huske man kunne komme ind i den, men det må være en anden gravhøj i det Stevnske landskab.
Min Jobklub/aktivering lakker imod enden. Kun en gang mere skal jeg herind. I næste uge starter jeg på SVU-kursus i projektstyring og organisationsteori. Så skal jeg til at ud af døren hver morgen igen. Møde andre mennekser som forhåbentlig er mere inspirerende end det her ;-)
Jeg blev da godt nok lige slået hjem af den influenzalignende ting. Men søndag havde jeg det igen nogenlunde. Mellemste stod og hoppede for at komme ud og træne, så jeg tænkte lige at en lille løbetur måske var en ok måde at få det helt ud af kroppen på. Lad os bare sige at jeg var ret så flad resten af dagen.
Alt er tilbage ved det gamle her på jobkurset. De inspirerende vikarer som vi havde i ferien er erstattet af den gode gamle kontrollerede, uinspirerende personage som tager sig af den daglige drift.
Et par småting er så småt sat i gang; muligt virksomhedspraktik, muligt løntilskudsjob. Begge steder jeg rigtig gerne vil arbejde. Måske jeg den vej kan få kontakter eller erfaring nok til et rigtigt job?
Efter vi har fået MP3 i bilen har vi en del musik i den. Jeg fik sat den med klassik på da jeg skulle hente ungerne. En af de CDer som er blevet rippet og lagt på er åbenbart en slags gratest hits med Karajan. Sådan en samling af de mest kendte klassiske stykker.
På vej hjem med ungerne efter deres ferie hos bedste hørte vi blandt andet den og kunne så konstatere at yngste vil helst høre preludiet til Carmen og helst hele tiden. Mellemste og jeg kunne godt lide Ravels Bolero, men jeg var nu alligevel mest vild med Griegs Peer Gynt.
Sådan bare for at være på tværs eller fordi vi aldrig har gået op i det med at bruge specielle dage til at være opmærksomme på hinanden så var vi ude og spise igår. (også fordi manden slet ikke er hjemme idag ;-)
Men vi fik endelig bord på La Galette. De har vi også kun talt om i to år, og vi skal snart til bretagne igen og råspise Galettes igen. Men det var rigtig godt, vi nåede det også lige, vi havde nemlig kun lidt over en time at spise i. Men så på vej til biffen træder jeg hen over en tabt handske, som manden skal til det samme opdager han at der også ligger en blueberry, sådan lidt gemt under.
Den er selvfølgelig låst med password men vi kan se navnet på ejeren og ringer til nummeroplysningen og så ringer vi ellers til en masse med det ellers særprægede navn. Lige før filmen starter ringer en på blueberryen og vi får endelig fat i den rigtige. Hun er rigtig glad for at den er fundet, men reklamerne synger på sidste vers og vi må smutte ind og se filmen. Den ringer kun tre gange i biffen. Alle tre gange får manden slukket den inden det bliver alt for pinligt. Vi kan hverken slukke eller skrue lyden ned da den jo er låst.
Damen med den tabte telefon boede heldigvis lige på vejen hjem og så kunne vi jo smide den af på vejen. Vi fik et par flasker god rødvin.
Filmen; Charlie Wilsons War kan helt helt klart anbefales. Mange gange kunne man høre mit grin over det hele. Den er simpelthen både vedkommende, rørende og sjov.
Ellers så vågnede jeg her til morgen og undrede mig over hvem der havde tæsket mig med et baseballbat. Jeg er lettere febril og alle muskler er ømme tillige med en dundrende hovedpine. Nu var jeg ellers lige sluppet for hovedpine. Men jeg håber ikke det bliver til influenza.
Jeg sidder helt helt alene hjemme. Ungerne er hos bedstemor og manden min er på vej til Norge. Det er lidt underligt men også meget rart.
Lørdag var vi ude og besøge nogle gode venner som vi ikke har set så meget til de sidste par år. Hun har været ramt af en svær depression og panikangst, og er først nu ude på den anden side som hun kalder det. Det blev så også uden børn.
Heldigvis er vi jo begavede med nogle gode naboer, så de serverede mad for ungerne og en pose slik til en god film og da det så var godnattid trissede de selv ind i seng. Så da vi kom hjem lå de fint i deres senge og sov. Altid er altså meget lettere når ældste er her. Når bare hun ved hun kan løbe ind til naboen kan hun sagtens tage sig af de små.
Weekenden er ellers gået med at rydde op i loftsrummet. Hele den ene langside bestod af en stabel flyttekasser og de nederste var ved at opgive ævred. Da manden jo ikke kan bære noget tungt måtte jeg tage den tjans. Det gav så lige en ekstra oprydningsdimension på projektet og der er nu rent faktisk plads til rådighed i loftsrummet!
Mellemste og jeg har været ude og løbe og jeg blev positivt overrasket. Jeg tog nemlig tid, selv om jeg eller har lovet mig selv at lade være for ikke at presse hende. Men vi tog 3½ kilometer på 20 minutter, så kan det måske godt lade sig gøre at komme under 30 minutter alligevel. Vi har også tilmeldt os iforms kvindeløb sammen med svigerinden. Så kan vi se om vi kan forbedre tiden fra griseløbet som jo allerede er om 1½ måned. Til dagens løbetræning havde vi naboens datter med, godt nok på cykel, sidst hun prøvede syntes hun vi løb lidt for stærkt og med lidt for få pauser. Jeg har en mistanke om at hun fik lidt mere fart på mellemste når hun sådan cyklede afsted ved siden af
Jeg er kvinde, fodboldspiller, mor, i godt humør, hustru, temperamentsfuld, danser, veninde, smilende, datter, squashspiller, søster, nørdet, PCOer, til tider rejsende, sur, familieorienteret, shopper, skiløber, hurtig (ikke i prioriteret rækkefølge)
Dette er min personlige blog, jeg skriver om min hverdag og ting som jeg ser dem Jeg modtager gerne kommentarer også kritiske, men er de grove, hadefulde eller ulovlige forbeholder jeg mig ret til at slette dem Du kan også skrive en mail på runtze@gmail.com
Billedet er fra Rio de Janeiro Du kan læse mere om mit besøg der hvis du trykker på Brasilien under emner
