Navlepilleri

Av av min stakkels gamle krop. Futsal  to dage i træk når man ikke er i særlig god form er ikke noget den kan klare. Gad vide hvordan den har det imorgen?

Ellers så er det godt at jeg har ferie, så jeg har god tid til de sidste gaver. Det lykkedes min mor at få fat i det sidste lille smølfehus til yngste. Hun skulle have haft et stort, men de har simpelthen ikke været til at drive op. Hverken et stort eller et lille, det skal så lige suppleres op med smølfer. Mellemstes julegave skal og købes. Det bliver klaret sammen med juleindkøbene som jeg håber at klare tirsdag hvor ungerne laver nisselandskab med morbror og tante.

Jeg havde egentlig planlagt noget rengøring af køleskab, men min stakkels gamle krop trænger vist mere til lidt fred og ro her på sofaneseren.

Det blæste en halv pelikan. Men det var dejligt at komme ud og spille.

Det silede ned. Eller stod ned i stænger om du vil. Man kunne nærmest ikke se noget. Og regnen var kold.

Uanset var det en fornøjelse. Jeg nyder altså at spille bold. Et enkelt mål fra min fod blev det endda til. Selv om jeg ikke har spillet i snart et år. På direkte frispark i modvind kun ca en meters penge over midten. Den sad lige hvor den skulle... Fed fed fornemmelse. Særlig da vi vandt 5-4.

Men det bliver nok ikke lige med det samme jeg får tid til det igen. Men rart at vide at det ikke er helt glemt.

Så kom jeg vist igang....

Hele dette forår har min motion været sporadisk. Ingen tid til pilates eller yoga, kun en gang imellem til squash grundet maler-arm eller skadet squash-makker, sporadisk dans grundet rejsende mand, ingen fodbold igen grundet rejsende mand og til sidst men ikke mindst ingen daglig cykeltur også grundet rejsende mand -det er umuligt at nå at både aflevere og hente hvis der skal lægges en times cykletid til om dagen.

Men sidste mandag kom jeg til pilates da jeg jo ikke skulle på kursus og det kunne jeg også idag da manden kom tidligt hjem grundet grundlovsdag. Bagefter kunne jeg så lige toppe det op med en lille fodboldkamp -heldigvis kun en for sjov en af slagsen, for formen den bliver godt nok hurtig dårlig....

Men nu er jeg altså igang igen. Så håber jeg at jeg kan klemme det ind i hverdagen igen.

Efter et par måneder eller tre, med bil til og fra arbejde, kun sporadisk pilates og meget sporadisk løb (og pause med squash grundet dårlig arm) er jeg vist kun i kage-form lige pt.

Utroligt nok har det ikke sat sig spor på min vægt. Men jeg har heller ikke så meget appetit for tiden. Det hænger jo nok sammen.

Men så var det at manden kom hjem "allerede" torsdag i denne uge så fredagen var min egen. På cykel til fra arbejde, en 1 1/4 times yoga og så en times dans senere er jeg godt mødig. Tænk sig jeg havde glemt hvor godt man har det efter en omgang yoga med efterfølgende afspænding.

Det kan vist kun blive en god vane at komme sent hjem fredag grundet yoga mens manden tager sig af at hente børn og lave mad ;-)

Så startede den igen. Hverdagen. Som jo er det man bruger langt det meste af livet på, så man kan jo lige så godt tage det med et smil.

Men idag var knap så sjov. Det skyldes nok mest at yngste kom ned alt for tidligt på natten og lå og tog kvælertag på mig det meste af natten. Af en eller anden grund så er det bare svært at være frisk og veloplagt, glad og smilende når man har sovet af hekkenfeldt til.

Men igennem dagen kom jeg. Mere end en gang glædede jeg mig over at dagen idag var en flyttedag, så jeg kunne bruge tid på at flytte ting, rydde op og så videre uden at skulle tænke alt for meget.

Resten af dagen er gået med pilates, sodavandsspil, højtlæsning og musiklytning. Det er virkelig hverdagen når den er bedst når man laver ting med ungerne, ja altså ud over pilates som ikke var med ungerne, men dejligt nok alligevel. Lige min motionsform. Stille og rolige øvelser som alligevel er ufattelig hårde, og ingen instruktør som står og råber og skriger eller rædsom musik som instruktøren prøver at overdøve.

Fedtnissen skal jages væk nu;

Søndag formiddag var mellemste og jeg ude og løbe molboløb en slags orienteringsløb med indbygget quiz. Det var rigtig sjovt. Jeg havde bare ikke tænk på at deres rute på 4 km selvfølgelig var i fugleflugtslinie, efterfølgende målte jeg op; med vores lille afstikker (hrmmm) så løb vi altså fem. Indtil nu har vi kun løbet 3,2 så det var pænt langt for os, men det føltes alligevel ikke så slemt når man hele tiden bare løb efter nærmeste post. Farmand og yngste gik en tur i skoven imens, de mødte en politimand hvorfor yngste gerne ville vide hvorfor far dog ikke skulle arresteres????

I dag startede jeg med at cykle på arbejde mest ned ad bakke i første gear og hjem igen mest op ad i syvende. Og hvorfor så det? Jo fordi gearet var frosset fast i 1. inden jeg stod op på cyklen. Jeg satte den selvfølgelig i cykelkælderen, men på vej hjem som jeg kom godt op i fart og satte den i syvende gear frøs det selvfølgelig fast igen....

Til aften har den stået på dans; vals, slow fox og Rhummmm-baaa. Så der er vist ikke noget at sige til at jeg er en smule træt i kadaveret lige pt.

Før sommerferien tilmeldte jeg mig fitness. Siden da er der da også blevet trukket et fast beløb hvre måned siden da.

Jeg nåede afsted en gang på et totalt fejlcastet hold. Jeg troede det var et bodytoning/bold hold hvor man fik arbejdet en del muskegrupper igennem, men det viste sig at være med en instruktør på dobbelt-duracel, først en masse serier over plint (eller hvad de nu hedder) hver gang de andre var på den ene side var jeg pligtskyldigt på den anden siden... Da vi endelig nåede til bolden var det sådan noget hu-hej vilde dyr så det nærmest var konditionstræning, jeg var da faktsik heller ikke synderlig øm dagen efter. Jeg plejer ellers altid at have meget ømme muskler dagen derpå (og især dagen efter igen)

Men så blev det sommerferie og mange af de hold jeg ellers havde udset mig holdt ferie. Så var der næsten to måneders ombygning men det er nu snart en måned siden og nu skal jeg til at igang igen. Det ene morgenhold yoga (ja en smule fejlcastet, men jeg kan rent faktsik godt lide det) som ellers lå på et godt tidspunkt er selvfølgelig flyttet til det mest umulige tidspunkt så det eneste hold jeg ellers kunne overveje er fredag morgen. Denne fredag kan jeg så ikke. Så måske kan jeg starte på næste fredag?

Skiferien står snart for døren og jeg er overhovedet ikke i form til den. Med min overbelastede arm bliver squash ikke til noget, så min motion består pt af cykelture på en ca 45 minutter om dagen på hverdage, dans en times tid om ugen og så en enkelt futsal kamp i ny og næ. Ikke at jheg tror at yoga og pilates vil gøre undervæker på skiformen, men lidt har også ret.

Sæt igang....

Til morgen tog vi os tiden til at gå en tur. Vi er trods alt flyttet til den anden ende af byen, så gåturene og løbeturene kommer til at foregå andetsteds: farvel til Søllerød Naturpark og goddag til Jægersborg Hegn og Mølleå-dalen. Det er nu heller ikke så tosset.

Vejret var nu også dejligt. Sol og sne og masse af frosne vandpytter tøserne kunne glide på. Jo vi skal nok blive fine venner med dette område også.

Det siger lidt om hvor hængt op vi har været -at en gåtur slet ikke har været prioriteret før nu.

Nakken har det heldigvis lidt bedre her oven på en fodboldkamp, den trængte nok til at blive godt varmet op.

En fridag....altså sådan da, for der var jo denneher opgave på projektstyringskurset som skal afleveres på onsdag....

Så projektgruppen mødtes på en biblo til den sædvanlige omgang, snak og diskussioner. Men det blev vist mest til snak, og så et par aftaler om hvordan det sidste skal skrives og af hvem....

Så var det tid til biftur med de gamle kolleger. Vi var inde og se flammen og citronen. Nu er jeg helt vild med sådan noget så måske skal mine ord ikke tages for gode varer, men det er en rigtig god film.

Så blev jeg hentet af manden, for at kunne nå hjem og få en bid brød mens pigerne flåede pakken som naboen havde været så sød at tage imod. Skoene passede allesammen. Ungerne elsker deres og ja mine de føles virkelig som et par hjemmesko og så er det bare et par super fede og virkelig tjekkede sandaler med hæl på!

Størrelsen den er lige i øjet. Med forsendelse er det ca en tusse for mine og ca 500 for hvert par børnesko, så det er jo ikke værrer end hvad det ville koste hos den lokale skopusher.

Men så var det tid til squash, nøj hvor var jeg flad. De to daglige cykelture har i hvert fald ikke gjort noget for min squash.

Men sådan gik næsten en hel uge. Imorgen starter den tidlige weekend, den skal så bestå af en del opgaveskrivning, men hva den er trods alt på tre dage og uden arbejdsdag på skolen ;-) 

Jeg vidste det jo nok, men alligevel kunne jeg ikke dy mig.

Jeg skulle nå det hele i weekenden.

2 timers danseworkshop

1 x 5 kilometers løb og en fodboldkamp

....

Med det resultat at jeg overhovedet ikke kan bevæge mig. og det bliver kun værrer imorgen hvor det er 2. dagen for de to største aktiviteter.

Meget passende når det er dagen hvor jeg starter mit nye semifaste forhold.

Men det var en god workshop.

Datteren min syntes det var sjovt (!) at løbe til et løb, hun blev nr 8 i aldersklassen op til 14 år (og hun bliver altså kun 8 i år) Hun var 3½ minut fra vinderen af aldersklassen. Hun mener at kunne træne sig op til 3. pladsen til efteråret. Lad os nu se, hun har jo seks år at løbe (sic) på endnu inden hun skal op i en ny aldersklasse ;-)

Fodboldkampen var årets første træningskamp og det bar den i den grad præg af. Sikke noget makværk og så i noget der mindede om stiv kulig. Men selv om vi tabte så fik jeg da scoret et enkelt mål.

Nå men jeg har en opgave som jeg skal have set på...... (sjovt som man pludselig kan få så travlt efter måneder med ingenting)

I min irritation over at  være brillebruger når jeg spillede fodbold begyndte jeg jo at bruge linser igen.

Det er sådan set også gået ok indtil nu. En enkelt gang har jeg haft svært ved at få den ene ud men det har været let at få dem i.

Så i går var jeg til fodbold og havde selvfølgelig taget linser i. Glemte at jeg ikke må have dem på i bad så mine øjne var lidt irriterede bagefter hvor jeg så tog den ene ud. Den anden ville bare ikke og mit øje blev mere og mere irriteret. Til sidst tog jeg en pause, hvor jeg tydeligt kunne mærke at den stadig var der/synet var godt på det øje.

Så prøvede jeg igen...og igen....og igen....til sidst vækkede jeg manden som har været linsebruger i ....mange år, fra før vi lærte hinanden at kende. Så prøvede han. Han mener jeg har horror-film øjne. Så snart han prøvede på noget så vendte jeg det hvide ud. Ren refleks, jeg kunne slet ikke styre det.

Men så mente han at han ikke kunne se den. Så kunne jeg se den så kunne jeg ikke men han godt. Så prøvede jeg at se ud af vinduet og nu var synet på det øje som angiveligt havde en linse i dårligere end det andet. Til sidst opgav vi/jeg og jeg lagde mig ind og læste bog. Nu blev jeg helt overbevist om at den var ude. Hvordan og hvornår den er kommet det må stå hen i det uvisse, men mit øje er stadig en smule rødt og ømt, så jeg tror lige jeg holder en lille pause med det linseri. 

Jeg skulle jo dyrke motion så det står efter. Men jeg er røget ind i rytmen der hedder; når jeg det ikke i dag så når jeg det imorgen og det hedder det så igen imorgen.

Ikke desto mindre har denne uge været ok, knap ½ times dans, en fodboldkamp, og en times squash. Men nu er jeg så også øm alle mulige og umulige steder.

Det er rart at vide at nogle med PCO har mere dagen-efter ømhed, end almindelige personer, for der skal ingenting til før jeg bliver øm. Det kræver feks samme slags træning i et par måneder før jeg ingen ømhed mærker dagen efter. Og efter bare en kort pause så kommer ømheden hurtigt igen.

Her til morgen har jeg så 2. dags ømheden fra fodbolden og 1. dags ømheden fra squash. Det sidder selvfølgelig ikke samme steder og er af varierende intensitet.

Et afslag modtaget. Personligt syntes jeg de har valgt forkert, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Nu ved jeg så at jeg kan lægge mere følelse i de næste ansøgninger. Istedet for at gå og håbe på noget andet imens jeg skriver.

Jeg syntes stadig ikke jeg er så gode venner med de der personlighedstests. Men måske efter nogle flere kan jeg tage dem mere afslappet?

Dagen igår gik ellers med frokost med veninder. Det var som altid meget hyggeligt. Snakken gik og var slet ikke udtømt da parkometeret sagde nu var det tid.

Så var det tid til forbold hvor mit temperement løb af med mig. Tre dommerkendelser imod mig i træk hvoraf jeg i de to tilfælde intet havde gjort, fik mig til at brokke mig og jeg fik 10 minutter til at køle af i. Heldigvis var vi foran 3-1 og det holdt også hele vejen hjem. Træningen hos fysioterapeuterne havde forresten fået det sidste af mine rygproblemer til at forsvinde og de kom ikke igen i løbet af kampen.

Svigerinden var på besøg da jeg kom hjem og vi sladrede så også lidt inden det blev sengetid.

På sådanne dage har jeg svært ved at se hvordan jeg nogensinde har fået det hele til at gå op tidligere og hvordan jeg får det igen. Men det handler jo om planlægning og effektivitet og knap så meget dalren omkring.

En af veninderne var blevet inspireret af hvordan vi gør, så deres lørdag formiddag er nu en tro kopi af vores. Vågne, spise, lave madplan og indkøbsliste, sende mand og barn/børn ud at handle og så selv gøre rent. På den måde mangler man kun vasketøjet hen over weekenden og kan holde fri for resten.

Når man er chauffør for "den invalide" så er der en risiko forbundet med det.

I dag skulle han til fysioterapi, jeg tager med, jeg ved lidt mere om hvad han spiser af piller feks og så kan jeg også huske ham på alt hvad de siger.

Denne gang startede de så med "rigtige" øvelser. Altså ikke bare lidt stræk og test af hvor meget han kan, men styrkeøvelser for ryg og mave. Når man så er med så får man ikke lov til at kigge på, næh nej man må gerne være med og de kan jo også sagtens variere øvelserne så de er sværere for mig. Der var overvejende øvelser med bold. Han klarede det forøvrigt fint, dommen blev på ryghold og ikke mere individuel konsultation, hans ryg er nu stærk og smidig nok til hold.

Men nu vil jeg altså også til at træne med bold. Jeg træner jo en smule ryg ind imellem. Men en god del af hans genoptræning skal ske med bold så nu er en lille pakke blevet købt ind, til når det for alvor går igang og så kan jeg jo passende træne med. Nu bliver min lille samling på tre trænings DVDere udviddet med to mere.

Men man skal passe på hvad man kører til, næste gang vil jeg gerne køre ham til frokost i byen, mon ikke risikoen så er lidt mad?

Lørdag var en god fodbold-dag. Onsdag var i den anden grøft.

Jeg havde jo haft en del ondt i ryggen, men man melder jo ikke bare sådan fra. Desuden vidste jeg at vi ikke havde fast målmand med og så kunne jeg jo bare stå på mål hvis jeg fik ondt.

Fem minutter inde i kampen bliver jeg skubbet til af en som ikke har en chance for at nå bolden, dommeren ser ingenting. Nå men må bide i det sure æble og lade mig skifte ud kort efter. Så på mål.

Vore modstandere er vinderne fra forårssæsonnen. Drøngode kvinder som alle spiller rigtig godt og ikke mindst godt sammen.

Jeg må i 1. halvlej hive bolden ud af nettet tre gange.

I 2. halvleg syntes dommeren så at de trænger til ekstra hjælp. Bare de råber lidt op så få de frispark, vi får smidt en mand ud og lidt senere får de et straffe. Begge episoder kan jeg som målmand se bedre end dommeren som står på midterlinien. Man må godt røre hinanden i fodbold, det er en kontaktsport, men  i følge dommeren måtte vi ikke røre dem (omvendt var jo så åbenbart OK)

Vi havde aldrig vundet kampen alligevel, dertil er de os for overlegne, men at skulle tabe 8-1 på baggrund af fejlkendelser er alligevel surt. At jeg så måtte gå derfra med ondt i ryggen gør det jo ikke bedre.

I dag har jeg så tilgengæld haft mindre ondt end de sidste mange dage, så måske jeg bare skulle have løsnet nogle muskler. Det er aldirg så sjovt at stå som at spille, men det gik alligevel fint.  

Sikke en sjov dag.

Vi mødtes klokken tolv Vi skulle lige klare udklædningen inden første kamp klokken lidt over et.

Vi hed AC Melona og udklædningen bestod mestendedels af et par gamle strømpebukser med vistestykker i og så et stykke mintslik som det lange lys.

Med navne som Vand-melona, Lamse-Lona, Lille-Lona, Skæve-Lona og Lange-Lona. Jeg endte med Lange-Lona, de sad vist også rigeligt langt nede

Men jeg vandt en CD for "de længste" Man vinder nemlig præmier hele tiden. Pludselig lyder det over højtaleren; den næste som scorer et mål vinder en pedicure, et par flybiletter eller et par toilettasker. Nogle fik så også præmier bare fordi de faldt, reddede en bold, lavede en lækker detalje eller havde "de længste". Jeg endte med (ud over goodie-bag'en) CD med Beth Hart, toilettasker og en Eternity creme.

Vi gik videre til puljevinderkampene og derfra til 1/8 dels finalen hvor vi blev slået ud.

Mest af alt var det vist meget godt at vi ikke skulle møde nudist-drengene fra Væmmenes, som tvangselskede med alle modstanderne, de vandt en tur til Rom for bedste udklædning.

Jeg indehaver desværre ikke billeder af OB holdet, de havde ellers den bedste udklædning i mine øjne. ( Ja de var klædt ud som o.b. tamponer)

I kø til toiletterne lidt væk kom et par damer måske sidst i tredieverne. De spurgte; er I en del af paraden?

Øhh hvilken parade???? Nårhhh den parade, nej det var vi så ikke.

Jeg blev også mødt af mange mærkelige blikke da jeg smuttede op til Nørreport for at hæve penge, det var svært ikke at sige højt hele tiden; JEG ER BARE KLÆDT UD!!! Men jeg smilede meget for mig selv, og der var vist også mange som smilede meget af mig.

Efter endte kampe smuttede jeg hjem i bad og vi mødtes til tapas og øl og en tur på VEGA hvor der var after party. Ulig hvordan jeg normalt opfører mig til fester tog jeg tidligt hjem, jeg havde fået et skub i ryggen til torsdagens kamp mens jeg headede til bolden og den begyndte at værke. Det har den så gjort siden. Men det var vist meget godt jeg kom tidligt hjem. Vi fik jo gæster søndag og det hele hænger stadig mest på mig.

Det er ikke sidste gang jeg er med til Eurowomans Gadefodboldturnering

Det er ikke så tit jeg for alvor skejer helt ud, men i dag må være en af de der dage.

Jeg har ellers taget de to kilo på igen som jeg tabte i maj juni, nok hovedsagligt fordi jeg ikke har trænet i nær den mængde som dengang. Men idag har den så stået på slik -bassets engelske vingummier, lagkage og burger til aften for efter dagens slik og kage var jeg så flad at jeg ikke orkede at lave aftensmad. Hmm ser jeg en ond cirkel her?

Det er selvsagt ikke en kost for en PCOer. Jeg skal også op på hesten igen mht motion. Men i aften, der står den nok mest på sofa ;-) 

Ahh fik lige stukket af fra hele cirkusset herhjemme 1½ times tid til fodboldtræning. Det var rart at komme ud og røre sig igen. Men hvordan kan en fin form ændre sig så hurtigt? Jeg syntes godt nok at jeg var noget flad.

Men hvem sidder så og arbejder når jeg kommer hjem? Ja det holder hårdt med at få en hvis mand til at hvile sig en gang imellem. Men han har dog ligget ned når han har talt i telefon i løbet af dagen. Han havde lige kortvarrigt besøg af en ansat som kom men strømforsyning til hans bærbare og en bunke papirer til gennemsyn. Chefen meldte selvfølgelig afbud igår, så der var virkelig tale om at tage sorgerne på forskud. Måske ender det med at han slet ikke kommer ;-)

Imorgen var der egentlig fodboldkamp, men jeg skal til bestyrelsesmøde, mon ikke jeg så kunne tage en trænings DVD i løbet af dagen. Jeg trænger!

Jeg går fuldstændig i sympiose med min sofa og min seng. Jeg har to ansøgninger jeg burde have skrevet igår eller idag, men de ligger bare og griner af mig. Når manden min så ringer og spørger hvad jeg laver så kan jeg sige ingenting og fortælle at vasketøjet stadig hænger på sin snor ;-)

Jeg savner pigerne, de skal heldigvis hjem imorgen. Det vil også være umuligt for mig at være så doven når de er her. Men det har gjort mig godt. I går var vi på L'education National og spise, dejlig mad, men lydniveauet var meget højt. Jeg kunne dog godt klare det uden at det summede i mit hoved og jeg fik ikke hovedpine før vi var kommet hjem. Vi så bedrag bagefter. God film, kan godt anbefales.

Jeg troede at jeg skulle vedligeholde min gode form nu jeg skulle gå hjemme. De sidste 14 dage af juni fik det lov til at stå lidt til, det har så bare stået endnu mere til her i juli.

Men idag fik jeg hevet en halv times motionsvideo frem. Bare sådan en rolig en, hvis man kan kalde den det ;-) Men den skulle på inden jeg ville sætte romantisk komedie med Hugh Grant på. Det var så juli måneds ca tredie omgang motion. Alt alt for dårligt. Så nu skal jeg have en eller anden plan på bordet så ikke jeg forsumper alt for mange kilo tungere.

I aften er der fodboldtræning igen og i næste uge en omgang squash. Jeg overvejer om det vil være for ambitiøst at tage den ½ times motionsvideo med på ferie, vi har jo dvdafspilleren med...

Men ellers må min plan for arbejdsløshedsperioden være;

mandag: løb 4 km

tirsdag: motionsvideo harmoni =½ time

Onsdag: fodbold

torsdag: Motionsvideo sund ryg/effekt = 1 time

fredag: løb 4 km

Min rute fra da jeg stadig fik løbetrænet var på fire kilometer, med et par enkelte pauser må jeg kunne klare den igen. Om ikke andet så løber jeg jo lidt til fodbold. Weekenden kan så enten bruges til at lade op i eller til at få indhentet hvis der er en gang som skulle glippe.

Forårets sidste kamp blev vundet. Men pyhh sikke en hede at spille i.

Dog undrede jeg mig meget over hvorfor modstanderne overhovedet spillede fodbold for mage til negative emsige kvindfolk skal man lede længe efter.

De brugte albuer og alt hvad de ellers kunne hive op af hatten. Brokkede sig over når dommeren dømte frispark og brokkede sig over at de ikke fik nogen friskspark. De fik så et hvor deres målmand køb ud af feltet og torpederede en af vores spillere uden for feltet. Der var på ingen måde frispark.

Vi vandt heldigvis alligevel.

Nå men ansøgning afsted og mig i seng, en ny dag venter imorgen.... 

17 dage tilbage....

Mon jeg bør lave et målebånd med dagene og klippe en af hver arbejdsdag. Det har mellemste, så hun ved præcis hvor mange dage der er til hendes fødselsdag.

Nå men idag har jeg rodet med kollegas bærbare, jeg kunne alligevel ikke få den koblet på netværket. Det er noget besværligt når begge de to som står for slige sager er væk hele ugen.

Så var jeg til frisør, eller næsten udlært frisør, jeg var på frisørskolen, det er meget pænt selv om hun virkede en smule nervøs. Men nu må jeg se imorgen hvordan det er at sætte imorgen. Jeg har ikke fået for meget af så hvis det er helt kikset kan jeg altid betale mig fra en bedre klipning. Ældste hjalp i weekenden med at give det en skyllefarve så det ser lidt mere lækkert ud.

Ellers var vi til kamp idag. På det fedeste grønne tæppe uden huller. Noget andet en Kløvermarken. Men vi vandt 5-2. Jeg scorede første mål, så jeg er vist stadig på toppen af klubbens topscorerliste. Men fantastisk at vinde, det trængte vi virkelig til.

Imorgen skal jeg ud og spise frokost med veninde, så går den dag også hurtigere.

Endnu et job skal søges, svigerinden sendte lige en mail med et meget interessant job der hvor hun arbejder og så er der faktisk en fodboldveninde som også arbejder samme sted (og det fandt jeg ud af via LinkedIn så det er ikke helt tosset). Endnu en ansøgning skal forfattes.

En ting jeg i denne omtumlede tid har holdt stædigt fast i er min motion.

Arj Ok løbeturene er ikke lige blevet holdt ved lige, men squashen og fodbolden har jeg holdt ved og dansen inden sæsonen blev afsluttet. Det har været rigtig godt at have noget andet at tænke på, tidspunkter hvor man bare har koncentreret sig om disse andre ting.

Jeg har så brugt noget mere tid væk fra familien, noget mere tid med mine fritidsinteresser end jeg plejer. Men det har været med til at holde mit humør bare lidt oppe så jeg føler det har været en god investering af min tid.

Alligevel kræver det lidt jonglering at nå det hele. I denne uge som var en dag kortere og hvor der er arrangement med arbejdet i aften måtte både fodbold og squash så afvikles onsdag aften, så efter lidt tidlig aftensmad drog jeg af sted til fodbold, uhm duften af græs mens man okser rundt og sparker til læderet, det er bare skønt. Derefter direkte til hallen og af med benskinner og på med indeskoene og så igang med squashen.

Jeg har sovet godt igen i nat, motion giver sådan en rar træthed. Mine muskler er ikke så ømme i dag, bare trætte og brugte. Så er det godt at lidt rundbold og høvdingebold kan løsne lidt op senere idag ;-)

Så var det tid til minimarathon i fælledparken. Grundet regnvejret passede ældste, mellemste insisterede på at løbe. Det gik nok også, men skulle de begge have løbet skulle vi have ventet i over en time derinde.

Men regnen holdt heldigvis op, eneste gene var at der var frygtelig mudret på en god del af ruten.

Mor du skal altså løbe lige så hurtigt som mig, sagde hun inden vi startede, tilliden til moderens formåen var tydeligvis ikke for stor....men det gik  

Mellemste lagde lidt for hårdt ud. Omkring 700m klagede hun over sidestik, men så kunne vi se målet og måtte spurte ind.

5 min 10 sek. Fin tid for en 6 årig på 1 km distancen. ;-) især når man tager trængslen til starten i betragtning.

Bagefter var der æble, chokoladekiks, en lille flaske vand og en T-shirt. Mellemste vil i hvert fald også være med til næste år, så det må betegnes som en succes. 

Jeg deltog i dag i iForms kvindeløb . Over 5000 kvinder var med, så jeg var glad for at jeg havde tilmeldt mig i god tid og derfor var med i de første 1000 som blev sendt af sted.

Der er en ulempe ved kvindeløb og det er alle dem som bruger parfume. Hvad tænker de hjemmefra? Arj jeg kommer jo til at lugte af sved så jeg må hellere pøse på med min parfume, den er alligevel ikke så sød og kvalm at den generer andre....eller?

Jeg havde ikke lige overvejet Valby bakke, men den skulle så heldigvis forceres inden for den første kilometer. Så overså jeg to kilometer skiltet og følge mig helt vildt langsom indtil jeg pludselig var forbi trekilometer skiltet...?

Så fik jeg en mindre krise og måtte i to omgange ned og gå 10-15 sekunder. Løbetræningen har ikke lige været passet så godt og til fodbold løber jeg altså mest i intervaller.

Pludselig var jeg på opløbet og satte spurten ind, det er der ikke så mange kvinder som gør så jeg blev lige bemærket og nævnt af speakeren. Men det er da fedt lige at sætte turbo på og give det sidste op til mål. At jeg så kunne have sat spurten ind lidt tidligere er der så ikke noget at gøre ved.

Jeg trissede ned og smed min chip i spanden, indså at der ikke havde været noget ur jeg kunne tjekke min tid på, lettere irriteret over at jeg ikke har nogen ide om hvordan det er gået kiggede jeg efter min familie som i det gode vejr havde været inde og heppe. Så hørte jeg speakeren snakke om nogen der kom ind i tiden 29 minutter, så det har været hurtigere end det.

Jeg burde nok overveje at sætte løbet lidt høre på dagsordenen, jeg havde jo nærmest lagt det helt på hylden, har ikke været ude og løbetræne i fire uger (ud over fodboldtræningen). Tiden må jeg opdatere med senere

Så kom resultaterne; 26.19 minutter hvilket giver en plads som numer 314-320 (der er selvfølgelig flere i samme tid) Det er vist OK. Så er jeg nede på samme tid som sidste efterår, nu skal jeg til at træne lidt mere så jeg kan komme længere ned. 23 minutter er stadig mit mål. Det burde ikke være helt urealistisk ;-) 

Jeg skal jo tjekkes en gang imellem. PCO giver øget risiko for hjertekar sygdomme, mens metforminen jeg får for at stabilisere blodsukkeret kan give problemer med lever (mener jeg det er)

Der blev således taget en del blodprøver. Jeg fik også taget mit blodtryk som er noget højt; 140/90, hvor det normalt ligger på 120/60, jeg har fået det taget en del både under graviditeter og flere gange i starten af året, så jeg ved at det normalt er dette.

Så er der min puls. For en måned siden var den jolige knap 60, men efter blodtryksmålingen fik jeg også taget en ekg og som laboranten sagde; du må være en sportskvinde, min hvilepuls var 45. Det er særdeles godt, men også meget lavere end de 66 jeg lå på midt om natten for nyligt.

Spørgsmålet er om den lave hvilepuls har noget med det forøjede blodtryk at gøre? 

Der skal altså gøres noget ved den konstante tilstand af bekymring og grublen. Men hvad? 

Kender du dit kondital?

Det er vel de færreste som gør det. Der er vist to måder at beregne det på; udfra coopertesten og min. og max pulsen.

Jeg løber en kilometer på fem minutter, hvis jeg ikke skal for langt ;-) Det skal man jo ikke i coopertesten som er 12 minutters løb så jeg kan sjusse mig frem til 2,4 kilometer på 12 minutter. Det giver et kondital på omkring 45 hvilket er en god kondi for en kvinde på min alder.

Jeg kender ikke min maxpuls. Men kan hurtigt tage min hvilepuls som jeg sidder her og ikke laver så meget. Denne side beregner så ens kondital ud fra en anslået maxpuls, vægten og så hvilepulsen som er 60 for mit vedkommende, sådan lige nu. Her får jeg et kondital på 50. Dette er angivet som værende en meget god kondi.


Jeg tror at jeg må tage coopertesten en dag. Det må være muligt med iforms ruteplanlægger. Starte løbe 12 minutter og så lægge mærke til prøcis hvor langt man når på de 12 minutter.


Så det står slet ikke så slemt til. Selv om denne uge mest har stået på madindtag og ikke motion. Indtil videre kun 1 times dans mandag og lidt over 20 minutters løb -knap 4 km idag.

Denne uge blev ganske rig på motion.

Søndag i sidste uge var jo årets første 5 km løb så mandag til dans var benene en smule stive men det gik. 1 time.

Tirsdag var hviledag, kun en kort tur på cyklen blev det til. Onsdag indeholdt både cykeltur på knap 20 minutter og en fodboldkamp, 1 time.

Torsdag er jo squash-dag, men jeg var mere end almindelig øm og jeg måtte derfor spille strategisk og erobre T-et midten af banen og styre det derfra. Jeg var så øm og mine ben så tunge at jeg ikke nåede nogen bolde ude i siderne, 1 time.

Fredag stod også kun på kort cykeltur. Lørdag var cykelturen på ca 14 kilometer. Mellemste på knap syv år var lidt træt da vi kom hjem men det var sejt klaret af hende. Tiden kender jeg ikke vi holdt pause på halvvejen.

I dag har den så stået på knap 4 kilometers løb på ca 20 minutter. I eftermiddag skal vi cykle en kort tur til en naturlegeplads i området. Så denne uge blev ganske aktiv. Mon jeg nogensinde få noget styrketræning ind i mit motionsprogram?

Årets første kamp, en trænings af slagsen løb af staben i går aftes.

Det var jo ren optur. I hvert fald hvis man ser bort fra at jeg kom for sent ud af døren. Opdagede pludselig at klokken var kvart over syv og det var ligesom der jeg burde have været der.

Nå men vi skulle jo spille på grus. Det er nu heller ikke så slemt, men man tager ikke lige en glidende tackling.

Vi spillede træningskamp imod selv samme hold sidste år på samme tid. De ligger i mesterrækken. Vi tabte sidste år 7-1 (tror jeg det var). Nu er vi jo selv rykket op til samme række, men vi regnede ikke med det store alligevel. Holdet blev nummer to sidste år.

Men vi spillede mere end op med dem. Vi havde faktisk styr på det hele vejen igennem kampen.

Jeg scorede første mål, på et langskud, ret flot op i hjørnet og kort efter sendte jeg angriberen afsted med en stikning i dybden og så stod det pludselig 2-0. Vi var lettere målløse i halvlegen.

De fik et dumt mål til 2-1 men vi fik scoret igen da deres målmand var på skovtur. Så kampen endte 3-1, ret lovende for sæsonnen.

Den største optur ud over resultatet og vores gode takter var kondien. Så lidt som jeg havde løbet regnede jeg ikke med at jeg ville være særlig meget på toppen, men det har åbenbart været godt nok for jeg havde et OK overskud, kunne sprinte en af deres op på kort afstand. Da jeg på et tidspunkt bad om at komme ud troede min markering at så skulle hun løbe fra mig, men jeg fulgte pænt med og løb fra hende øjeblikket efter, så selv om jeg følte mig flad var jeg stadig hurtigere end hende.
 
Kom bare an...

Så fik jeg overstået griseløbet.

Jeg var meget i tvivl om jeg ville deltage alligevel. Dets funktion var jo at holde mig til træningen og jeg har helt klart løbetrænet mere fordi det her løb lurede ude i horisonten.

Men jeg jeg deltog alligevel. Så kan jeg jo se min fremgang som træningen skrider frem.

Jeg kunne godt mærke at jeg skulle have holdt lidt mere igen på rødvinen i går aftes, jeg var forurolignende tæt på opkast-grænsen de sidste 200 m. Jeg måtte gå lidt ved knap 3 km og ved 4½ km. Jeg startede helt klart for langt fremme i feltet, næsten som en af de forreste, det gjorde at jeg blev overhalet meget mere end jeg overhalede og det var lidt demotiverende.

Tiden var slet ikke så slem som frygtet omkring 27.48, ret pænt i forhold til at jeg kun er oppe på 3,2 -3,3 km på min træningsrute. Men lad os nu se hvordan mine ben har det de næste par dage.

Jeg læste i fri igår om en slags motion som skulle stramme en op ved at træne 20 minutter om ugen.

Jeg er skeptisk af natur, men enhver kvinde bliver fristet af de lette løsninger, selvfølgelig kan man sluge en pille og tabe 12 kilo på 7 dage, eller komme i form på 20 minutter om ugen.

Det er vist heller ikke bare sådan ligetil. Der skal jo trænes mange uger i træk af 20 minutter og så koster det jo selvfølgelig spidsen af en jetjager.

Men jeg mangler jo styrketræningen. Jeg får en masse konditionstræning men ingen styrketræning. Det trænger jeg til, men jeg gidder ikke gå i motionscenter så det lyder da alligevel tiltrækkende. Det er jo klart at man ikke bliver bodybuilder på 20 minutter om ugen men hvis det kunne give lidt mere muskelmasse og stramme lidt op...

Så jeg overvejer at prøve det. Men det koster knaster så det bliver nok ikke til noget alligevel.

Kender du noget til concept1010? Kender du nogen som blev strammet så meget op at de nu ser ti år yngre ud, eller nogen som siger det ikke hjælper.

Løbetræningen...nåh jo den som gerne skulle gøre mig istand til at løbe fem kilometer uden alt for meget besvær her om 14 dage fordi jeg i et anfald af et eller andet meldte mig til flere på hinanden følgende løb på et tidspunkt.

Hmm jeg fik jo sprunget over et par gange pga smerter, men de lader nu til at have sluppet det værste tag i mig. Jeg har været ude to gange i denne uge, ganske som planlagt og det er da også gået OK. Jeg syntes det begynder at blive hårdere. Jeg gidder egentlig ikke presse mig selv. så det er vist meget godt at jeg har et ur med ellers ville der nok ikke være den store fremgang.

I dag løb jeg 3,1 km på lidt under 20 minutter. Det tegner jo til at jeg kommer til at løbe i en tid over 30 minutter, det er jeg ikke særlig glad for men det er jo stadig tidligt på sæsonnen så jeg skal jo gerne se en forbedring fra Griseløbet her om 14 dage til næste løb om 1½ måned.

Jeg er så småt begyndt at glæde mig til jeg kan slippe uret og istedet løbe en fast rute i området. Her er ganske bakket så der kommer af sig selv noget intervaltræning med i købet, så gælder det bare om at spurte op ad bakkerne. Jeg fifler lidt på løbsruteplanlæggeren hos iform så jeg kan få et par ture på knap 5 kilometer som jeg kan veksle imellem på mine to træningsdage. NÅR jeg altså når op på de fem kilometer.

I et anfald af iver fik jeg lige tilmeldt mig et par løb.

Først kom jeg i tanke om Griseløbet som har start kun et par kilometer fra hvor vi bor. Jeg overvejede det sidste år men datoen passede ikke rigtig.

Men det er allerede d 25. marts og er jeg i 6. uge nu vil jeg lige kunne nå 10. uge af programmet inden, det burde være nok til at gennemføre, måske ikke med verdens bedste tid.

Jeg har også tilmeldt mig Iforms Kvindeløb d 13. maj. Men så kom jeg til at tænke på at ville der være noget som kunne holde mig til træningen så ville det være et løb om måneden og så manglede jeg noget i april og der kunne jeg så via douruns løbekalende finde Espegærdeløbet som er d 15 april.

Så burde jeg kunne se om der sker en udvikling igenem sæsonnen. Indtil nu overvejer jeg Alt for damernes kvindeløb 18. 19. eller 20 juni.

Derud over er der jo minimarathonen i fælledparken d 19. maj, men det er kun 1 km så det skulle ikke være for anstrengende.

Ses vi til et af dem?

Jeg deltog jo i mine første to løb nogensinde her i efteråret.

Det har så medført at jeg har fået nogle reklamer for nogle løb her i foråret. Straks får jeg blod på tanden og den træning som i januar blev droppet er nu startet igen.

Men ikke blot skal jeg løbe mindst et gerne to eller tre 5 kilometers løb inden sommerferien så vil de store piger gerne til minimarathon i maj måned. Ældste vil gerne have en veninde med, mellemste skal løbe med mig. De glæder sig allerede og det kan jeg sagtens forstå, for selv om jeg aldrig har forstået folk som gidder løbetræne, så syntes jeg det er ret sjovt at deltage i løb. Jeg presser mig selv som jeg aldrig ville gøre til min løbetræning.

Da jeg så glad løb af sted i dag troede jeg at det ville være helt galt med konditionen. Men det viste sig at jeg er i starten af uge 6 i begynderprogrammet og det endda uden at jeg anstrengte mig synderligt. Nu skal jeg bare ud og løbe to gange om ugen. Jeg tror jeg skal have faste dage ellers går det nok ikke. Jeg tror jeg vil til at løbe om morgenen en dag om ugen, det blivre nok tirsdag og så vil jeg ud og løbe om søndagen. Jeg kan altså ikke få plads til en gang mere, med dans og squash. Til april begynder fodbolden også. Uhmm glæder mig til at komme på græs allerede, selv om vi jo nok får nogle tæsk nu vi er rykket op.

Nu vil tiden vise om jeg med lidt mere træning end det sporadiske jeg fik klaret sidste år kan komme under de 26.06 min rekord er.

Lidt mere til min trænignsdagbog.

Jeg er lidt træt i benene i dag. Jeg havde faktisk også lidt vand i især anklerne til morgen men det er heldigvis væk nu.

Jeg løb jo de fem kilometer i søndags, mandag var dansedag som sædvanligt. Tirsdag var der så fodboldkamp, vi vandt 1-0 på mål af mig. Ungerne var med og kigge på. Det var ret hyggeligt. Især den yngste fik spillet en masse på sidelinien. Nu rykker vi op i mesterrækken. Vi vandt over dem der ligger nummer tre og nu kan de ikke nå os. Vi har kun en kamp tilbage. Nr to i rækken kan nå op på samme pointantal hvis de vinder deres sidste tre kampe og vi vinder den sidste, men vi har en langt bedre målscore. Hvis vi taber den sidste ender vi nok som nr 2, men det er stadig en opryknignsplads.

Men så skal vi jo bare til at tabe alle kampene som vi plejer ;-)

Resultatet af det lille femkilometersløb idag blev 26.06 min. (8.24 min. efter hurtigste kvinde)

Men vigtigt at huske at jeg kom ind som nummer 21 ud af 137. Ret godt gjort af en novice ud i løberiet. (hvis jeg altså selv skal sige det)

I hvert fald så syntes jeg det er sjovt at deltage i løb. Sådan nogle hvor der er mange mennesker og en god stemning.

Nu skulle jeg jo bevise over for mig selv at jeg godt kunne løbe hurtigere end de lige knap 29 minutter som min første fem kilometer som voksen endte med.

Det blev hurtigere. Hvor hurtigt ved jeg først når sparta offentliggør tiderne på deres hjemmeside. Tiden blev nemlig målt med chip.

Jeg aner ikke hvad uret sagde da jeg løb igennem starten men den stod på 26.30 da jeg løb i mål så hurtigere end det var det i hvert fald. Mit bud er lige omkring de 26 minutter. Jeg tror endda jeg kunne have gjort det hurtigere. Min lille krise kom først ved de fire kilometer og så satte jeg spurten ind for sent, pga tågen så jeg først målet små 300 meter før og satte først farten op der. Nu skal jeg altså holde løbet ved lige igennem vinteren, så må målet være at løbe under 23 minutter til næste sommer. Det burde være muligt?

Er der ikke nogle kloge mennekser som siger det?

Min vægt lader til at have stabiliseret sig, det er også Ok 2½ kilo mindre end det jeg vejede da jeg tog til Brasilien. Jeg må jo nok indrømme at kosten ikke helt har været som den burde. Alt alt for mange søde sager. Så hvis jeg gad kunne det nok være bedre. Men da jeg kiggede mig i spejlet imorges syntes jeg det hele så noget fastere ud end for bare et par uger siden. Faktisk syntes jeg mine hofteben er blevet synlige igen. (måske knap så synlige som sidst -måske jeg skulle genoptage de der træningsprogrammer???)
Men der har også været meget motion på programmet. Siden min uge hvor der røg et halvt kilo har jeg dyrket knap så meget motion men alligevel ret meget.
Mandage har stået på dans i en time, tirsdage på fodboldkampe, onsdage har være tiltrængte rekreationsdage torsdage henholdsvis fodbold med arbejdet og squash. I weekenderne bliver det til en lille løbetur på en lille halv time.

Nu er fodbolden snart slut for denne sæson og det glæder mig egentlig. Jeg vil nu savne det men det er lige lovlig meget med tre ting på en uge. Familielivet halter lidt så det er godt at fodbold og dans kun overlapper hinanden her i efteråret i 1½ månedstid. Men jeg syntes alligevel tiden er givet godt ud for jeg har væsentlig mere energi til resten når jeg får mit motions-fix. Udfordringen bliver at holde løbet ved lige hen over vinteren måske endda løbe på en hverdag også. Men ambitionen er helt klart at løbe fire kilometer mindst en gang ugentlig ud over det andet.

Jeg ligger nu tre kilo over idealvægten for min højde, hvilket giver et BMI på 22,9, min ambition er egentlig at komme et par kilo længere ned og så holde den der. Jeg syntes egentlig jeg svinger lidt for meget, men det hænger altid meget fint sammen med hvor meget motion jeg dyrker og hvordan min kost hænger sammen. For mange søde sager og for mange øl sætter sig lynhurtigt.  

Ikke at jeg syntes det har været meget slemt mens det stod på, men her søndag er jeg ved at være ualmindelig træt.

Mandag 25 minutter på cykel og 1 times dans

Tirsdag 25 minutter på cykel og 1 times squash

Onsdag 25 minutters cykling og en højre overarm som var meget øm efter tirsdagens squash

Torsdag 25 minutter på cykel og 1 times squash

Fredag 25 minutters vukling og 5 kilometers løb

Lørdag 1 times rundbold efterfulgt af godt en times fodbold

Søndag (efter at have hørt min søsters 5 km tid må jeg forbedre min egen inden næste løb, så derfor trods tømmermænd efter lørdagens øl under fodbolden og festen om aftenen) 3,5 kilometers løb, fin tid for øvrigt knap 19 minutter i kuperet tærren.

Næste uge bliver heldigvis ikke helt så slem. Jeg har bilen tre af dagene og så er der bare 1 times dans, 1 fodboldkamp, 1 tur med arbejdet= bowling og fodbold og så tror jeg lige jeg skal have presset en løbetur på fem kilometer ind i weekenden.

Vægten siger så også minus ½ kilo. Fan-bloody-tastic

I hvert fald så havde jeg hentet et løbsnummer til run to change diabetes fredag aften. Det var et gratis løb så jeg kunne jo bare lade være med at komme hvis det ikke lige passede ind.

Den store pige har da også hængt meget om mig den sidste uge så jeg overvejede om det ikke var smartest at blive hjemme.

Alligevel, alt den løbnetræning det ville på en eller anden måde være spildt hvis jeg i det mindste ikke bare prøvede at gennemføre et løb.

Så jeg dukkede op. Lidt mærkeligt at gå rundt alene før starten hvor folk tydeligvis var af sted i store grupper. Starten var flyvende og man skulle så stille op efter hvor hurtigt man regnede med at løbe. Jeg placerede mig lige efter 25-30 minutter og i starten af "over 30 minutter". Så kunne jeg jo altid se hvilket tempo de andre lagde for dagen.

Stor var min overraskelse da jeg løb meget hurtigere end de fleste andre. Jeg blev bekymret for om jeg lagde for hårdt ud, men hvis jeg skulle løbe så langsomt ville jeg da bare dø af kedsomhed. De første tre kilometer gik forrygende. Så kunne jeg godt mærke at jeg ikke havde løbet så langt før. Jeg fik sidestik. Men jeg løb bare videre i et lidt lavere tempo som jeg heldigvis kort efter kunne øge igen. Ved fire kilometer var jeg pludselig flyvende igen...indtil vi nåede en stigning kort før mål, puhh den var hård. Jeg havde ingen ide om min tid på det tidspunkt og var ret nysgerrig. Jeg nåede ind i lige knap 29 minutter. Ret godt hvis jeg selv skal sige det. Nu tror jeg næsten jeg er nød til at tage til det løb om 14 dage hvor der er tidsmåling så jeg kan bevise at jeg rent faktisk KAN løbe så hurtigt. Det var overraskende sjovt. Alt er selvfølgelig relativt men det overraskede mig hvor langt jeg kunne løbe i en køre når bare der var andre mennesker omkring mig. Alle var i godt humør og stemningen derefter. Det er ikke mit sidste løb.

Opbrindeligt begyndte jeg jo at løbetræne efter dette her program fordi vores sektion skulle stille hold til DHL stafetten.
Det var sørme ærgeligt. Men jeg løb allivel lidt videre, dog knap så meget efter programmet. Men fodbolden tog jo også noget tid og gav samtidig noget løbetræning.

Aftalen med en kollega blev så at vi skulle løbe griseløbet her i september. Jeg var endda ude og løbe i Brasilien tre gange på stranden for at holde formen ved lige. Jer er nået over halvejs i programmet på kun fire måneder (i programmet skulle det være 1½) Men hvad er det så jeg opdager.....
Det er d 24. der er griseløb. Hov der skal vi jo til loppemarked på skolen HELE dagen. Det var sørme ærgeligt....

Jeg anede ikke at der kunne være så stor forskel i spillestil i squash, men det kan der altså.

Min svigerinde som jeg introducerede til squash for snart halvandet år siden og jeg spillede atter sammen igen igår. Begge vores buddies er på ferie så det passede jo fint.

Min svigerinde lagde så lige ud med at slå mig i en tre-setter, ikke noget der er særlig sjovt eftersom jeg har spillet noget længere end hende, men hendes stil var svær at spille imod syntes jeg. Hun slog meget hårdt og meget lavt. Men så fik jeg bedre fat i det og kunne igen spille mit spil med meget varierende længde på slagene; korte, lange og boosts (på tværs af banen, rammer tre vægge) så hun kom mere ud og løbe.

Vi lærte begge af hinanden, jeg slog hårdere og længere end normalt og hun begyndte at variere sine slag mere. Til sidst var jeg fuldstændig smadret i min højre overarm mens hun havde sidestik og benene føltes som gele.

Vi nåede tre kampe på den lille time, med min normale buddy når vi kun to så duellerne var kortere. Jeg vandt de sidste to en to og en tre-setter, men det holdt hårdt og jeg måtte spille så klogt jeg kunne.

På torsdag tager vi endnu en time sammen og så må jeg se at komme af sted et par onsdage hvor der er træner til at pudse stilen af så jeg kan blive endnu bedre.

Hvem skulle have troet det, efter vores forårs sæson hvor vi lå nummer sjok.

Vi lagde jo godt nok ud til starten af efterårssæsonnen.

Mens jeg var i brasilien så vandt vi en kamp fordi modstanderen ikke dukkede op og så vandt vi 2-1 over PAN fodbold. Tirsdag vandt vi igen denne gang 3-0, vi spillede flot med massere af kombinationer.

I går skulle vi så spille mod nogle som vi tidligere har fået ret så mange tæsk af, men tænk det gik ganske fint vi vandt 2-0. Denne gang var spillet knap så poleret men vi havde alligevel godt styr på dem, jeg tror forskellen var at de insisterede på at have to angribere liggende ret højt oppe (syv-mands er uden off side) så vores spillere lå længere fra hinanden og det gjorde at vi ikke kunne spille det fine pasninsspil på samme måde.

Jeg fik ikke scoret, kun en på stolpen og en på overliggeren, men hvad gør det når man har medspillere som kan score.

fem kampe femten point, og en målscore på 15-1 (det ene mod os var faktisk et selvmål, så det er kun os der har scoret i vores kampe i dette efterår!)

Vi spillede kamp idag. Aner ikke mod hvem, men der var et par gimper iblandt. En dommeren måtte henstille til at holde op med sit brok og en som kom med dumme kommentarer hele tiden; på et tidspunkt hvor jeg havde lavet en dum fejl og serveret bolden for fødderne af hende bandede jeg stygt og hun sagde; der er nok en der blev irriteret!? Øhh ja men ikke på hende, på mig selv over at jeg smed bolden væk. Hun troede vist jeg blev irriteret over at hun tog bolden -as if... hun tog ikke bolden fra mig på noget tidspunkt!!! Hun troede bare hun var smart eller noget?

Nå men vi havde meget godt fat dem og ca halvvejs i første halvleg får jeg bolden fra indkast og løber rundt om min markering mod mål og skyder via nærmeste stolpe i mål!

Kort efter tager en af deres med hånd i feltet, straffe som jeg tager og scorer. Lidt senere igen skyder en af vores spillere og jeg kan akkurat rette den af ind i målet.........DET VAR FANDEME HATTRICK!!! Jeg der aldrig før i en kamp har scoret mere end et mål!  (og så havde jeg endda et hjørne tæt forbi mål, min specialitet er nemlig mål direkte på hjørne)

I anden halvleg forudså vi en massiv belejring da de så ville få den gode medvind, men vi klarede det overraskende godt. Forsvaret stod skidegodt og alt hvad de prøvede blev for langt. Vi havde i et angereb to skud på stolpen og en som målmanden parerede og så scorede en af vores endnu et mål. 4-0.

Kort før tid får jeg bolden serveret efter et velspillet angreb og skyder......lige på målmanden, heldigvis ryger den tilbage og jeg kan skyde over hende med venstre!

FIRE MÅL i en kamp. Jeg er jo helt høj. (hovedpinen er i hvert fald væk for en stund ;-)

Er der nogensinde nogen der har fortalt dig at man aldrig skal spille fysiske spil imod mænd, især ikke hvis de spiller for alvor?
Nå men så kan jeg fortælle det nu.
Vi skulle spille træningskamp idag. Det var et herrehold i noget firmabold som ville have lidt selvtillid. Vi træner normalt med mændene og det går fint, selvfølgelig er de stærkere men de spiller også os og er knap så fysiske som de er over for hinanden.
De her herrer mente åbenbart at det var ikke nødvendigt. Heldigvis var vi pga sommerferien slet ikke nok kvinder så halvdelen på vores hold var faktisk også mænd. Og så førte vi 3-1 i lang tid. Det mente det andet hold ikke var så godt så de kæmpede løs som om vi var ja det ved jeg faktisk ikke, men lige nu har jeg slet slet ikke lyst til at spille fodbold mere....eller i hvert fald ikke de første 14 dage. Mit ene knæ svier, jeg fik et trælår og en albue i hovedet. Egentlig uden at de spillede vildt, deres ekstra 25 kilos muskler gjorde vist udslaget og hvis man endelig fik bolden som jeg gjorde, fri foran målet en gang, ja så kan man høre hvordan de kommer trampende og så mister man helt lysten til overhovedet at røre bolden og lader dem egentlig bare få den. Så selv hvis jeg fik bolden kom det intet konstruktivt ud af det.
Så min øv-dag fik også en rigtig øv-afslutning...nu vil jeg hoppe i seng og håbe at denne nat giver uafbrudt søvn, det er nogle dage siden sidst og det kan mærkes.

Squash hallen holder sommer lukket, eller de kalder det sommer åbent. Tre timer tirsdag og torsdag på tidspunkter hvor det er umuligt for min makker at tage fra sin yngste. Men det skal da ikke holde os tilbage for her hos os har vi en tennisbane, og min makker har to ketchere og massere af bolde så vi kunne da bare tage et slag tennis.
Ja ja, men det er noget anderledes. Jeg prøvede det en gang i en gymnastiktime i gymnasiet og kunne ikke få bolden over nettet. Lad os bare sige at det ikke var problemet nu. Snarere at få lide mere kontrol og holde bolden nede og ergo inden for banen. Jeg vandt da tre-fire partier...ud af to hele kampe....
Min makker har så også spillet før, men igen er problemet for mig at serve ordentligt. Når makkeren server så har vi nogle bolde og enkelte dueller, når jeg server laver jeg servefejl og hun bryder uden kamp.
Hvordan det gik med at tælle tennispoint vil jeg ikke komme ind på, for det er altså for viderekommende, men jeg kom ofte til at tænke på når min far så Wimbledon da jeg var lille; alle ting var pludselig helt naturligt at sige på engelsk.
Jeg er bange for at jeg skal til at træne mit slag i squahs op på ny efte rnogle gange med tennis for teknikken er helt helt anderledes, men når det nu ikke kan være anderledes så er det da en udemærket form for motion.

Så fik vi spillet endnu en kamp. Desværre endte den ikke så godt, selv om det i store dele af kampen så ret godt ud.
De lagde ellers godt ud og scorede kort efter kampstart mest fordi vores målmand ikke var med og en markspiller stod på mål. Men vi fik styr på defensiven og i midten af halvlegen scrorede jeg direkte på hjørne. Sikke en dejlig fornemmelse.
Så scorede de igen, men jeg fik dem til at lave selvmål på et giftigt indlæg fra venstrekanten. Så scorede en af de andre piger fra vores hold og i laaang tid så det rigtig godt ud, men sidst i anden halvleg fik de lige to tilfældige mål.
Det var godt nok ærgeligt.
Jeg var fuldstændig sukkerkold i sidste del af anden halvleg, men ellers kan jeg godt mærke at det ikke føles så hårdt at løbe mere. Måske jeg er ved at finde en lille smule form et sted?  

Så var det tid til endnu en fodboldkamp.
På vejen var der igen en der var ved at trække ud i mig. På ring to som har to spor og en hastighedsbegrænsning på 60 kørte jeg bag to andre billister, den forreste begynder at bremse og da der ikke rigtig er noget lyskryds eller andet i sigte antager jeg at han måske skal dreje og jeg trækker ud i overhalingssporet som er gaske tomt. Ham foran mig bremser ligesom den forreste indtil jeg er oppe på siden af ham og den forreste endelig blinker og bremser endnu mere, så trækker nr to bil ud i overhalingssporet. Denne gang var der heldigvis ikke nogen modkørende og ikke fuldt optrukkent. Jeg dyttede selvfølgelig og øgede hastigheden til knap 70 så jeg kunne få overhalet idioten som ikke kunne finde ud at af orientere sig over skuldren før han skiftede vognbane. Han viste selvfølgelig heller ikke af. En eller anden dag ender det med en ordentlig bule. Jeg overvejer faktisk en strategi der hedder at holde om ikke afstand til billister i spor ved siden af mit så dog at holde mig bag ved og ikke ved siden af billister i andre spor. Andet kan vist snart ikke betale sig.

Fodboldkampen startede meget godt. Vi havde det meste af spillet og mange chancer. Et par gange undrede jeg mig over hvordan modstanderne smed sig og skreg over ingenting og at en af dem havde ret så spidse albuer så snart man var bare lidt tæt på hende. Midt i halvlegen fik vi scoret, men de scorede hurtigt to gange derefter og så var det som om gassen gik af vores ballon. Modstanderne blev dog mere og mere modbydelige at spille imod.
Anden halvleg bød på endnu to hurtige mål af dem og det var som om at jo flere mål de scorede jo mere modbydelige blev de, der blev revet, slået (ja en af vores spillere fik en knytnæve lige på munden og en fik et blåt øje) Dommeren var tydeligvis en god ven af vores modspillere. En gang løb en af dem ind i mig og smed sig skrigende og fik et frispark. En anden gang gjorde samme spiller det samme imod mig men bolden var ikke engagn i spil og jeg stod plantet på samme sted. Da hun havde skreget at jeg havde skubbet hende omkuld rejste hun sig igen. Jeg kunne ikke andet end skrige tilbage at hun sq måtte tage sig sammen og lade være med at falde over sine egne ben hvorefter hun faldt igen !?! og denne gang havde hun ikke engang løbet ind i mig.
Tilsidst var det næsten mere skrigeri end noget andet. De skreg om hvor voldeligt vi spillede og faldt på stribe uden grund. Vi skreg på retfærdighed.
Bagefter måtte jeg anbefale dommeren et dommerkursus, for aldrig har jeg oplevet så slem en hjemmedommer (hvert hold skal selv sørge for en dommer). En gang hvor jeg blev fældet kom jeg op igen og omringet af tre modstanderen som sled i min trøje råbte dommeren fordel, hvor stor en fordel der var i at være ude af balance med tre modstandere omkring sig har jeg svært ved at se????
Det der undrede allermest var hvorfor de skulle spille så slemt. Vi var mere eller mindre resignerede over resultatet af kampen for vi plejer nu at tabe. Det er jo heller ikke fordi vi spiller om de store ting. 7 mands i sidste række, hvor meget længere ned kan man komme? Nårh nej det er jo det laveste overhovedet. Men efter deres spil skulle man tro vi spille om pokaler og berømmelse og at de var ved at tabe. Det værste var næsten at hende fra deres hold som var værst var faktisk god. Hvis hun bare gad at bruge sin energi på andet end at rive, slå og bruge albuer og lade sig falde. Bagefter skulle hun også lige ud og tude af.
Nå men hvis du nogensinde skulle spille mod FC Damsø 7 mands kvinder så vær forberedt på en hård omgang med en flok hårdtslående primadonnaer.

Se så viser det sig at jeg er blevet forkert informeret. DHL-stafetten er ikke den første uge af september, men den sidste uge i august. Der ligger jeg jo og slanger mig på copacabana eller ipanema, så der kan jeg jo ikke stille op til stafet.
Nogen ville jo så mene at al min løbetræning var spild (al og al, ja ja det lidt jeg har kæmpet mig igennem) Men heldigvis så er jeg kommet over det punkt hvor det kun var surt, sidste gang var jo lidt en succesoplevelse, og nu HAR jeg jo udprintet flere løberuter fra IFORMs løbsruteplanlægger til de næste mange ture, så jeg fortsætter. Jeg skal da også bevise for mig selv at jeg kan klare at løbe 5 kilometer, eller rettere at jeg kan træne mig op til at løbe det uden at blive fuldstændig færdig af det (og ikke gå halvvejs ;-)) Så jeg tager da bare til Griseløbet i september istedet. Det kan endda være jeg kan få et par kolleger med. Hvis mit løbeprogram er færdig før (hvad det jo gerne skulle blive) så kan jeg vel finde et andet motionsløb at øve mig på.
Tænk at jeg skulle blive helt hooked på løbetræning. Det skulle man ellers ikke sådan tro, men det rette program kan altså få selv den mest skeptiske til at løbe.
   

Min gamle squash makker er tilbage og dermed taber jeg igen. Jeg har fået en irriterende vane med at spille bolden lige i midten og alt for let for modstanderen.
Tilgengæld så er det meget hårdere og flere lange dueller vi har, så det var rigtig godt.
Jeg har sovet af hækkenfelt til. Kom alt for sent i seng efter lang snak med manden. Vågnede klokken to og kunne ikke sove, må dog have faldet i søvn igen eftersom jeg vågnede igen klokken fem og det samme må være sket igen for da vækkeuret ringede klokken seks var jeg lagt væk.

Et lille billede på hvor træt jeg er; jeg var ved at komme rødbede på min ostemad istedet for syltetøj tilmorgen.

Andet motion kan jeg slet ikke huske i denne uge, det må være det sædvanlige med enten ½ times cykling eller ½ times gang hver dag -forhåbentlig.

Status tid igen igen.

Tirsdag; ingenting
Onsdag; ½ times cykling + en halv times løbeprogram, det føles ikke nær så hårdt, et spørgsmål til min fysioterapeut (en veninde) om at det da ikke kan være fordi man er i SÅ dårlig form at man starter så langsomt på et løbeprogram udmøntede sig da også i en forklaring om at især led skal vænne sig til belastningen.
Torsdag; ½ times cykling + knap en times squash. Tja det blev kun til knap en time så fik jeg slået et hul i luften og lige ned på mit skinnebem som straks blev rødt og meget hævet. prøvede jeg at spille videre var det som om at det floppede ude af takt med mine ben, og det begyndte at gøre ondt i foden -sandsynligvis fordi jeg spændte imod. Nå men hjem og koldt på og op med det og til morgen ligner det ikke længere en pulserende blodklump på mit skinneben men et ganske almindeligt blåt mærke, så nu kan jeg ikke engang gå og vise det frem...

Min squash makker er ellers klar igen, jeg er både glad og ked af det, fordi jeg glæder mig til at spille med min gamle squash-buddy, men på den anden side så har det også været hyggeligt at spille med min svigerinde.

Jeg skal nok nå at blive godt og grundigt træt af denne motionsstatus. Den er bestemt ikke sjov, men det motiverer alligevel noget at jeg skriver det ned her i "fuld" offentlighed.

fredagen var ½ times cykling og 1 times dans som forudsagt,
lørdag gav mig to timers rengøring
-ja det er pinligt at jeg lader det tælle med, men ellers er min weekend helt tom for søndag gav ikke andet end tømmermænd og Pride and prejudice på DVD (den kunne jeg liiiige få tid til)

Mandag (trommehvirvel) jeg er startet på mit løbeprogram DAM-DA-DAAAAAA
(som jo så ikke er mit alene)


Den opmærksomme læser vil se at første dag indeholder TO minutters løb. Det var nok skal jeg hilse og sige, det ser let ud på papiret, men jeg er ikke den store løber og de to minutter er jo pakket ind i mange minutters frisk gang. Et kvarter i alt. På onsdag er jeg ude igen, jeg skal jo følge programmet. Hvis ikke er jeg sq nød til at melde mig som frivillig målmand på fodboldholdet. Ikke blot er jeg i usandsynlig dårlig form men jeg vejer også alt for meget. I den ufrivillige pillepause, hvor jeg var løbet tør for metformin og ikke lige kunne få en tid hos lægen med det samme tog jeg fire kilo på på fire uger og det skal lægges til de fire jeg tog på sidste gang jeg også havde sådan en ufrivillig pause.
Jeg ved at det er ekstra motion som lige gør at jeg kan tabe mig, ellers er det næsten umuligt for mig.

Motionsstatus igen igen.

Det blev ikke som forudsagt en uge med både dans og squash, men nok en uge med to gange dans.

Mandag: ½ times cykling + 1 times dans
Tirsdag: ½ times cykling
Onsdag: ½ times cykling
Torsdag: ½ times cykling

Fredagen kommer til at indeholde ½ times cykling + en times dans.

Og så til forklaringen på hvorfor jeg ikke kom til squash i går på trods af at jeg trods træthed var kommet ud af døren og ned i bilen. Jeg nåede aldrig frem til min svigerinde, jeg måtte vende om næsten med det samme og ringe først til manden og få ham til at parkere bilen og dernæst til svigerinden og aflyse.

Jo det startede med at manden skulle i biffen med Eleonora og hentede hende, på vejen ville han lige i netto. Men som han var ved at parrallelparkere kom der en og ville overhale mens han parkerede, vejen drejer bare lige efter og idioten kunne jo først for sent se at der kom en modkørende, prøvede at komme igennem og kørte ind i vores bil (og tog sidespejlet af den modkørende) Heldigvis var der to vidner som min mand fik nummeret på, for hun havde ramlet ret voldsomt ind i ham og han var lettere forvirret og en telefonsamtale senere på dagen afslørede at hun mente han var kørt ud i hende fordi hun kunne huske en undvigemanøvre(!)

Et par samtaler med vidnerne kunne dog konfirmere at min mand var ved at parkere (og ikke køre som hun mente) og viste af og at hun kørte voldsomt stærkt efter forholdene.

Manden min kom selvfølgelig ikke i biffen med pigebarnet og kom lettere chokeret hjem, han mente dog at man sagtens kunne køre i bilen, den trak lidt til den ene side, men han havde på værkstedets opfordring skiftet hjulet hvis der skulle være sket noget med det.

Da jeg så skulle til squash kunne jeg godt se at det ikke så helt godt ud, jo der var da en lille bule, men den mere end trak skævt, rattet sad helt skævt og bare lidt ud af vores vej kunne jeg mærke at den gav nogle sjove drej ud til den ene side med ujævne mellemrum ligesom rattet ikke rigtigt altid virkede som om det havde forbindelse til begge hjul, så jeg vendte om igen. Men jeg kunne simpelthen ikke komme ind i vores meget smalle garage, så jeg måtte have manden til at gøre det.

Det var så noget nær femte gang nogen baldre ind i vores snrt ikke længere fine bil. For F***** hvor er jeg træt af andre billister.

Er det ikke sådan man siger??

Så er det altså bedre end ingenting det jeg har bedrevet i weekenden. 2 timers intensiv rengøring lørdag og en times gå-tur i skoven med indlagte armøvelser når ungerne skulle gynges og lidt balance-træning på bom (træstamme) + armsving med henholdsvis 16 og 20 kilo (lille og stor unge) i dag.

Mere kan jeg ikke prale af fra denne weekend. Men fredag indebar 20 min frisk gang, og torsdag ½ times cykling.

Puhh bare det at have lovet mig selv at skrive det ned må da gøre at næste uge bliver bedre. Men det gør det heldigvis, for der er der da både dans og squash på programmet.

Jeg fik forresten prøvet min eneste lange kjole idag. Vi skal jo have afsansnigsbal/opvisning med danseholdet og skal helst have en lang kjole på. Jeg jokede med at jeg altså var 19 da jeg købte den og at jeg nok IKKE kunne være i den, men det kunne jeg HA, ta den. Jeg er nu altså også kun fem kilo over min daværende kampvægt, og så anderledes sidder kiloene altså ikke. Vi prøvede også lige et par valse og tango trin i den (altså med mig i den manden blev i sit eget tøj) og det gik, den var ikke for stram. Så mon ikke jeg optræder i den til afdansningsballet(?)

Jeg har det bedst med planer og allerhelst skal de være nedskrevne.

Min fysiske aktivitet gar ikke været for god. Først og fremmest har jeg kørt lidt for meget i bil og lidt for lidt i/på kombinationen af bus og cykel. Derud over har squash og dans været aflyst lidt for mange gange, grundet rejser, enten min mands eller squash makkers. Lige så godt det er, at der er en der er afhængig af at man kommer afsted lige så skidt er det når makkeren ikke kan.

Jeg har planer, uhh masser af planer, men de er ikke skrevet ned de er uformulerede i mit hovede. Jeg har jo kommet til at love at jeg vil være med til DHL stafet og et løbeprogram for begyndere er printet ud. Ikke at jeg er så vild med at løbe, men når fodbolden starter om en lille måned kan jeg vel bruge det som den ene gang træning om ugen og så drejer det sig om to gange ½ time, DET SKAL JEG BARE. Men så er der jo også de der DVDer som jeg investerede i sidste år. Jo de har som forudset samlet en hel del støv. Jeg har dog lige haft en af dem fremme igen. Mon ikke jeg kan få lidt gang i dem igen?

Jeg skal lige tænke det lidt mere igennem og så kommer der en stor forklomet motionsplan og så tænker jeg at jeg (igen) vil begynde at offentliggøre mine udfoldelser. Ikke at de er mange, men bare lige for at minde mig selv om hvor lidt/meget jeg egentlig bedriver, sådan på ugebasis måske??

Jeg skal bare op i et højere gear igen.

Jeg kan godt se at jeg til en normal squash aften hvor jeg får tæsk af min over halvvejs-gravide squash-buddy bør være taknemmelig... I dag var jeg til pigetræning for de knap så øvede spillere og jeg fik ikke bare tæsk, jeg fik bank, hammer bank, Brian bank, som man sagde da jeg var ung ;-)
Vi startede med en boost-drive øvelse, hvor jeg godt kunne mærke at hende jeg spillede med var bedre end mig. Hun startede da også med at undre sig over min begynderbold og fandt en sort med to gule prikker frem. Der skal bare tæskes løs på den lille hårde kugle før den flytter sig nogen som helst steder hen. Ved at strenge mig an faldt jeg vist ikke heeelt igennem i denne øvelse som vi kørte i over ½ time. Efter meget kort tid var jeg godt svedig og havde en puls voldsomt højere end normalt. Med ti minutter tilbage fik jeg en anden makker, pyhh tænkte jeg det kan være hun er knap så meget haj.
Men allerede da jeg skulle modtage hendes serv rystede min arm af udmattelse. Det til trods fik jeg kæmpet mig op på 7-0. Hun var ellers meget bedre end mig, men ved klogt spil gik det. Så var det mine knæ begyndte at ryste og så gik det ellers ned ad bakke til 9-7 og så holdt vi op med at tælle.
Hov jeg havde helt glemt de totalt ydmygende kommentarer der kom fra mine modstandere, den første svarede på mit spørgsmål om hvor længe hun har spillet med et undrende; siden i sommers, og bagefter blev mine to banemænd(kvinder) enige om, mens jeg rystende sad og prøvede at åbne min vandflaske, at de ikke var særlig brugte så de kunne da lige tage en rask kamp på en af de tomme baner....
Min gravide buddy er vist lidt for meget en sovepude.
Mine fingre dirrer lige nu så jeg vil afslutte dette indlæg nummer 400 (JUHUUU jubilæum, så må jeg vist hellere holde virtuel reception, SKÅL i champagne; HIK!)

Så var det lige jeg ikke kunne overskue at skrive historien om vores forelskelse lige nu. Mit hoved værker. Men allermest så har jeg ondt i min næse. Den blev udsat for et overgreb af de værste igår. Mødet med en squashbold i høj fart er ikke lige hverdagskost for min næse, så idag har den gjort opmærksom på sin eksistens i en grad jeg ikke før har oplevet. At have briller på gør det ikke bedre, så en times foredrag var ikke lige lykken.
Jeg syntes ellers, efter den første umiddelbare smerte havde lagt sig igår, at det ikke var så slemt. Men langsomt er den blevet værrer og værrer. Må hellere inspicere spejlet for at sikre mig at den stadig har samme størelse og farve...

Jeg ender med en blokering. Det begynder at blive pinligt...nej det har været pinligt længe...
Jeg spiller jo squash hver torsdag. Det er jeg egentlig rigtig glad for, det er nemlig en dejlig sport. Selv om jeg er og altid har været lidt ketcher-dum så nyder jeg det ret meget. MEN og der er et men. Jeg spiller med og imod en fra min mødregruppe. Hun er fysioterapeut, hvilket jo egentlig ikke har noget med sagen at gøre, jeg har bare en forestilling om at den gruppe af mennesker er bedre til sport og sådan noget. Men altså det er lidt svært at skrive, men hun tæver mig. Hver evig eneste gang så får jeg tæsk. Vi har spillet i lige lang tid. Ja det vil sige at i foråret var hun ude og rejse og der var jeg faktisk til træning med træner nogle gange, så rent teoretisk burde jeg jo være bedre. Men det stopper ikke her, det bliver meget værrer. Ikke nok med at jeg får tæsk hver gang, sidste gang fik jeg et æg og vandt ikke et eneste sæt. Og så kommer det værste....hun er gravid...hun kan slet ikke løbe så meget som jeg kan endsige komme så hurtigt og langt ned efter bolden som jeg og alligevel får jeg bare tæsk hver gang.
Der må være noget masochistisk i mig et eller andet sted, eller også så håber jeg bare på mirakler eller at hun på et tidspunkt i de næste par måneder bliver så besværret at jeg kan slå hende.
Det allerværste er jo så bare at det sejrens sødme jo så bliver betragtelig mindre af at det (måske) kun bliver derfor jeg kan slå hende.
Ohh well man kan ikke få det hele, tilgengæld så griner vi meget og jeg får helt klart mest motion ud af det; Ta' den!!

Så fik jeg spillet en fodboldkamp til. Al ære værd til pigerne fra fcspark at tænke sig at de bærer over med min manglende kondi. Det er ikke meget jeg kan løbe. Pyhhh bliver bare så hurtigt træt. Squash giver ikke lige udholdenhed, selv om det giver hurtighed på de første par meter. Men måske det faktum at der ikke var nogen udskiftere med gjorde udslaget. Hvis jeg ikke havde været der havde de jo ikke kunne stille hold.
Min manglende kondi gjorde så at jeg frivilligt gik på målet i anden halvleg. Jeg måtte tæmme bolden med fødderne først et par gange for at være sikker på den ikke stak af, spøjst har det nok set ud. Tilgengæld så havde jeg triumfen at tage en bold helt ude ved stolpen. OK nu er det syvmands så der var ikke det store Schmeichel over det men alligevel. At jeg så slog luften totalt ud af mig selv i faldet og var laaang tid om at komme op igen er jo så bare en anden sag.
Skroget har været noget ømt igår og idag, det der undrer mig mest er at mine bingovinger er ømme(?) Det er ellers ikke lige bagsiden af overarmen man bruger mest i fodbold, eller er der noget jeg har overset????

Som forventet er jeg træt og øm idag. Jeg måtte lige sove ½ time mere tilmorgen. som sædvanligt kune jeg ikke faldei søvn i går.
Nu er det så bare jeg undrer mig over hvad jeg brugte min arm muskler til igår?? Hvorfor er de så ømme. Jeg kan til dels forstå ryggen og især forstå benene, men de er ikke nær så ømme som ryggen og armene er lige så slemme? Måske jeg har drømt, så jeg slet ike var til fodbold men til håndbold(?)

Puhhha....det var en hård omgang.

Jeg har været til fodbold idag. For første gang i seks år, så teknikken var lidt rusten. Men hvor var det dejligt at spille noget rigtig bold igen. Jeg håber jeg kan spille med hver uge, så kan det jo være jeg kommer lidt i form igen....og finder mine lunger et sted på banen, jeg tror nemlig jeg tabte dem derude i løbet af de første ti minutter idag. Det er en helt anden form for motion end squash, så min udholdenhed var meget begrænset.

Så mangler jeg bare at se hvor smadret jeg er imorgen...

Så blev det tid til endnu en dejlig cykeltur.

Vi tog ned omkring mølleåen, fulgte den til Stampen og videre til Rådvad, der kørte vi ind i Dyrehaven op til Eremitageslottet og derfra til Lundtofte og hjem over Mølleåen igen.

Denne gang så vi ingen hjorte, men vi mødte mange til hest og en del der var ude og gå tur. Lorenza mente at hun skulle kommentere alle former for fækalier der lå på vejen, det være sig hestepærer, hjorte eller hundelorte.

Desværre er hendes gode verievane med at sove længe væk. Hun vågnede klokken 20 i syv imorges. Selvfølgelig tidligst den dag jeg skulle stå tidligt op med hende.

Jeg har fået et par gode links angående at flytte til udlandet Frankrig. Dem kigger jeg på lige for tiden. Men nu er ideen sunket til bunds. Jeg er nu helt afklaret med at vi på et tidspunkt rejser til udlandet for at arbejde, så nu skulle det ikke undre mig om det ikke blev til noget. Som den opmærksomme læser har noteret sig, så kanjeg godt lide at være på forkant med tingene og planlægge LANGT ud i fremtiden, men det er nu min måde at tackle tingene på. Jeg kan godt lide at vide hvad der venter mig de næste fem seks år ud i fremtiden. Mine planer holder dog sjældent, men så har jeg haft god tid til at bekymre mig om ting som ikke sker og det er jo altid rart at have bekymret sig forgæves.

Jeg lå vågen med mavepine i 1½ time i nat. Enten så overdrev jeg træningen (især mave bøjningerne) i går aftes eller også så har Lorenza smittet mig med hendes mavevirus. Jeg hælder nu til det sidste for jeg har da lavet den DVD før uden at vågne om natten med ondt i maven. Tilgengæld er min nakke helt fra den. Jeg skal være meget påpasselig hvis jeg bukker mig ned, så skal den holdes helt stille eller så gør det ondt fra nakken og helt op i kraniet og mine ører begynder at gøre ondt igen. Jeg syntes ellers jeg er lidt for ung til reperationsalderen, men det virker som om den træder nærmere så meget som jeg går og skrænter.

På trods af alle mine skavanker kom jeg igennem dagen, og en ny truer imorgen. Måske er det svigermors tilstedeværelse der gør at jeg er så negativt indstillet. Vi er kommet lidt på kant, så vores forhold er ikke så rosenrødt som det har været og så er det irriterende at Lorenza er syg, så hun skal være her.

Imorgen aften tager hun hjem og så får jeg mit hjem og familie for mig selv. MIN har jeg ind imellem lyst til at råbe, ganske ligesom Lorenza.

Jeg tror det vil være godt for min moral hvis jeg et par gange om ugen evt en gang om ugen nedskriver hvad jeg har dyrket af motion. Også fordi min plan nogen gange skrider lidt og jeg vil gerne se hvor meget det egentlig er. Jeg har en skummel mistanke om at mine planer er langt mere omfattende end det virkelige.

Lørdag: Dasedag afsluttet med 30 minutter på steppen (foran fjerneren)

Søndag: Harmoni 30 minutters motions DVD

Mandag: 1+ times cykling

Tirsdag: 20 minutters effektiv gang + 1 times Effekt Total motions DVD

Onsdag: 20 minutters rask gang + 1 times squash.

Måske jeg er så vild med at skrive det ned, fordi jeg er inde i en god stime...

Torsdag: Så røg min fine stime; 25 minutters rask gang + ? minutters ***

I sin tid (ja ja for et par måneder siden) købte jeg disse motionsvideoer. Jeg gruede for om det bare var penge ud af vinduet, men de har vist sig at være rigtig gode, og jeg bruger den ene i mindst en gang og gerne to gange om ugen. Det er kun den ene der bliver flittigt brugt. Den varer nemlig ½ time og det kan jeg lige overskue. Den anden er væsentlig hårdere og varer en time, så den sætter jeg ikke så tit på.

Nu har jeg så været inde og købe en mere. Det blev til denne her og så købte jeg en til min mor som har vist interesse, den er for 50+. Hun får den i fødselsdagsgave.

Det er rart med lidt variation i videoerne, så man kan skifte lidt. Når jeg så er blevet lidt stærkere så kan det jo være jeg inddrager det lange program lidt oftere i min hjemmetræning.

Min squash partner er ellers kommet hjem fra sin to måneder lange ferie, men skubben er gået i sommer mode, så det bliver først på onsdag at vi kommer af sted, det bliver dejligt.

Vægten stiger, humøret er i bund, jeg er træt som et alderdomshjem mine bumser står i flor. Ved nærmere eftertanke går jeg sukkerkold om eftermiddagen og min mæthedsfornemmelse er igen væk. Ligesom jeg nu igen hyppigt har hovedpine. Det er ikke sjove ting, jeg ved dog også hvad der er galt.

Jeg har ikke passet min kost og motion jeg som PCOer skal. Når jeg ikke gør det så forværres det. Det kan selvfølgelig også være at jeg skulle have fortsat med pillerne noget længere. Jeg holdt op uden at konsultere min læge, det gik jo så godt. Nu skal jeg ind til ham igen.

Det er en bitter erkendelse at jeg ikke bare lige kan styre det. Jeg er først og fremmest møg hamrende sur og føler mig uretfærdigt behandlet af livet; hvorfor er det lige mig der skal trækkes med en sygdom som gør at jeg hele tiden skal passe min kost og min motion. Selvfølgelig er jeg da taknemmelig for at det ikke er værrer, men man går ikke og er glad for ikke at have brækket benet, før det er sket.

Erkendelsen bliver enten at jeg ikke kan styre det med kost og motion, men skal have medicin fremover, jeg tror bare ikke helt på det, nok snarere at jeg har kigget lidt for meget på formiddagsbrødet på jobbet, samt at motionen har været lidt for lidt, bla fordi jeg har været syg. På den anden side så ville det være dejligt hvis jeg kunne få medicinen og leve et (mere) normalt liv.

Ikke at det er meget unormalt, jeg tænker bare mere over hvad jeg propper i munden, ligesom der ikke går en dag uden 30 minutters cykling/step/hurtig gang + to til tre gange en times hårdere træning om ugen. Det største problem er alle afsavnene, som når der er nogen der giver morgenbrød. Jeg har ualmindeligt svært ved at blive væk, det er en god pause og man får sludret lidt afslappet med kollegerne. Men når jeg er der og har husket et æble, så lægges det da hurtigt væk til fordel for en skive franskbrød med smør og ost, og er der mamelade så ryger det også på. Når den første skive er slugt så står den frisk i min hukommelse. Eftersom jeg siden oktober sidste år kun meget sjældent spiser hvidt brød, så kaster jeg mig over en skive eller to mere. Det ville måske gå hvis det der med det sjældne bare holdt, for de sidste to måneder (især) har der været rigtig mange anledninger til morgenbrød :-(

Alligevel så har min kost været rimelig og motionen er på plads, Jeg har svært ved at se hvordan jeg skulle få tid til mere af det. Min morgenmad består af et par skiver rugbrød fra bageren, det smager bedst og så er der ikke tilsat sukker/malt. På det spiser jeg masser af magert kødpålæg, jeg spiser emmenthaler-ost, gulerod og agurk til, enkelte gange kommer der et spejlæg også. Frokost er det samme, nogen gange er tilbehøret dog en skål salat fra salatbaren i kantinen. Formiddag og eftermiddag består mellemmåltiderne af et stykke frugt (æble, appelsin, pære eller grape) og en god håndfuld nødder. Aftensmaden følger familiens med den undtagelse at jeg spiser flere grøntsager end kartofler, ris eller pasta, pastaen er grov og risene er basmati. Skal jeg have noget godt, så spiser jeg mørk chokolade, paradisnødder eller M&Ms peanuts.

Så nu er spørgsmålet om lægen bare siger jeg er for slap og har en rygrad som en regnorm, eller om jeg skal på piller igen, og evt først trappes ud senere eller slet ikke. Noget skal der gøres, jeg holder ikke til det og endnu mindre gør min mand, som får alle humørsvingningerne for fuld kraft, de er nemlig også en del af symptomerne.....SUK

Uha motion...hvad var det nu det var....endnu en af irriterende ting ved at være syg er at man kommer helt ud af sync med ens motion. Jeg kom ike til squash, jeg har ikke cyklet eller steppet så meget som en millimeter i denne uge, og mine DVDer, uha de samler støv. Heldigvis svingede jeg mig op til den sidste gang dans i mandags.

Forhåbentlig når kæmpeopvasken efter igår er overstået så tager jeg lige den lange DVDer, så jeg kan få lidt skik på kroppen. Jeg har heldigvis ikke taget på, selv om min diæt ikke har været fulgt, men jeg kan mæske at mit PCO ulmer under overfladen.

Opvasken....ja det er jo fordi vi har glas som går i stykker for et godt ord, der er flotte ja, men ikke særlig holdbare, har lige smadret et, og hvis de kommer i opvaskeren ja så ryger der en to tre stykker. Så har vi arvet nogle Bing og Grøndahl tallerkner efter oldemor, spuper flotte men med en guldkant, så de tåler ikke maskinen. ØV.

Ahhhh så fik jeg kommet til squashtræning igen. Jeg glæder mig nu til min makker kommer hjem fra ferie, så vores gamle træningstid kommer i brug igen. Denne her onsdagstid passer mig ikke så godt.

Men altså, bedre informeret denne gang mødte jeg ikke op til træning for de gode, men den for de knap så gode. Vi var kun tre denne gang, så til opvarmningen varmede jeg op med træneren. Det giver altid godt at varme op med træneren, men da vi så skulle til at lave øvelser så var de andre slet ikke varme, de havde bare stået og sladret. Det mindede mig pludselig om hvorfor jeg blev så træt af forbold. alt det sladder hele tiden, det gidder jeg ikke, jeg vil have valuta for pengene. Jeg skal da også lige love for jeg fik sved på panden.

Men denne her øvelse, den var jeg altså en klaphat til, selv om vi talte piont i den tabte jeg dog ikke. Men jeg var alligevel lidt bævende da vi skulle til at spille mog hinanden. Sidste gang spille jeg jo mod en haj der tæskede mig 9-0, 9-0, 9-1 (læg vel mærke til det ene point det var hårdt tilkæmpet).

Hende jeg startede med at spille imod spillede jeg 5-3 mod (vi spillede kun til fem da der var begrænset tid tilbage) Da jeg vandt spillede jeg så mod den anden, her vandt jeg 5-0, hun ville have revanche og så vandt jeg 5-1. Hmmm Okey så var jeg ikke helt så tåbelig alligevel ;-)

Til sidst spillede jeg imod træneren, hvor vi heldigvis for mit ego ikke talte point, jeg havde end ikke vejret til det, stedsede bare rundt efter den lille sk*** bold. Men de to finker de stod bare og sladrede igen. Godt min egen makker er ligesom jeg, vi skal bare igang med det samme og helmer ikke før der står nogle og gerne vil bruge banen.

Men nu er jeg dejlig gennemtæsket og kan med god samvittighed sove min retfærdige søvn.

Da jeg i det tidlige efterår 2004 fik konstatere PCO og insulinresistens fik jeg jo ved samme lejlighed af vide at jeg skulle ændre min livsstil. Ikke blot for at tabe mig og se bedre ud, men også fordi risikoen for diabetes 2, hjerte-kar sygdomme og andre hyggelige ting er kraftigt øget når man har insulinresistens.

Jeg kom i behandling med metformin som skulle hjælpe mig med at tabe mig. Min hovedpine som havde forfulgt mig fem dage om ugen i en lang periode forsvandt, jeg fik mere energi og så tabte jeg mig. 15 kilo. Mine store ubehagelige bumser strøet med let hånd foskellige steder forsvandt også. Alt sammen ting der var kommet efter jeg havde fået Lorenza, hvor min vægt var noget for høj.

Nu er jeg så trappet ud af metforminen og tænker ikke længere så voldsomt på min kost. Det er blevet hverdag at undgå hvidt brød og sukker. Til aften er der altid grøntsager og jeg spiser altid lige så mange grøntsager som ris/pasta/kartofler. Men det skrider lidt for meget i perioder. Jeg kan mærke at bumserne ligger på lur lige under ovrefladen. Den anden dag da jeg i havde forvildet mig ind i supermarkedet på tom mave købte jeg en pose slik som omgående blev konsumeret. Hold fast hvor fik jeg det skidt. Humøret droppede til tocifrede kelvin, trætheden satte ind og ligeså hovedpinen. Vægten siger nu kun -13 kilo, så jeg har taget to kilo på igen. Jeg har stadig et glas metformin stående og det er fristende at begynde igen, for jeg ved at det hjælper på min sukkerbalance, men jeg får nok aldrig overtalt min læge til en ny recept, det BØR være muligt for mig at holde det nede med livsstilen. Men det holder hårdt lige for tiden. Måske fordi de særlige lejligheder med morgenbrød på arbejdet ikke er så særlige mere, de er der i hvert fald ofte.

En stor del af livsstilen er jo motionen. Den har fået et nøk mere på det sidste. Som regel cykler eller går jeg 20 minutter hver dag i et meget raskt tempo til/fra arbejde. Har jeg bilen så jeg ikke får det så tager jeg 20 minutter på steppen foran flimmerkassen når ungerne er puttet. Dansen slutter jo nu, men mine motionsvideo planer ser ud til at lykkes. Det er sjovt og spændende. Så 2 x ½ time video + 1 time hård video + 1 times squash om ugen kommer oven i de daglige 20 minutter. Jeg ved godt at det minimale burde være 30 minutter om dagen, men det har jeg svært ved at pakke ind i mit program. I weekenderne går vi ofte også en tur på en time hver dag.

Hej I to der!! Ja jer, hvor har I gemt jer de sidste fire år?? Hvad siger I?? Har I været der hele tiden? HMMM ja det er jo nok fordi I har gemt jer!

Har jeg gemt jer??? Det kan ikke være sandt!

Men jo faktum er at mine hofteben nu stikker ud, som da jeg var ung og smækker. Ung bliver jeg jo nok aldrig igen, men smækker, JA DET GØR JEG!

Jeg troede at pilates var godt for min krop, godt for min holdning og gav mig en lidt fladere mave. Nu kan det jo godt være at min sporadiske pilates har noget med sagen at gøre, men mine DVDer fra http://www.denintelligentekrop.dk/ de har bare gjort underværker. Jeg er ikke sikker på min mave har været så flad før. Men måske jeg alligevel skulle lave en reklamation, den ligner stadig ikke den hende på billedet har, men OK så kan jeg heller ikke regne med at øvelserne gør noget ved strækmærkerne ;-O

Jeg har til dato været igennem Harmoni videoen tre gange og Effekt videoen een gang. Effekt videoen var klart den hårdeste og det er ikke kun fordi en varer en time hvor Harmoni varer en halv, jeg har valgt et udgave af den for folk der allerede er i form, men så kan jeg måske ogå mærke at jeg bliver bedre og bedre til øvelserne???

Det lyder måske som en reklame for TV-SHOP, men selv min mand har opdaget at jeg er slankere om livet og har en rankere holdning (og det er IKKE fordi han bare vil smigre mig) og så er mine hofteben igen synlige.

Så nu er det bare at fortsætte to gange Harmoni og en gang Effekt om ugen er hvad mit mål er....det ender jo med at jeg kan tillade mig at hoppe i en bikini til sommer....

Min squash partner er taget på ferie i to måneder. Det begrænser jo min mulighed for at spille squash. Men hver onsdag er der pigetræning med træner på. Så min plan var egentlig at komme af sted hver onsdag. Nu har Ole jo så bare været ude og rejse, så det er ikke blevet til noget før igår.
Jeg syntes ellers jeg lige har været inde og tjekke hjemmesiden for at være 100% sikker på tidspunktet, men ak.
Jeg mødte op klokken lidt i otte omklædt. Der var da også en del piger. En genkendte jeg som halvdelen af det par der træner om torsdagen lige før vi normalt gør og hun er sq ret dygtig. Så viste det sig at de HAR lavet om på tiderne. Istedet for at nybegynder/let øvet træner fra 8-9 og de øvede fra 9-10 træner de øvede nu fra 8-9 mens nybegynderne træner fra 7-8. Dette er jo ikke det mest smarte tidspunkt når man har børn, men jed håber da at komme af sted nogle flere gange.
Det var ikke bare lidt synd for hende der skulle varme op med mig, det var MEGET synd. Jeg har ingen ide om hvor lang tid de har spillet, men det må være LANG tid. Puha Pinligt pinligt. Så fik jeg lov til at stå og slå til mig selv i nogle øvelser, mens træneren lavede nogle andre med de andre og til sidst skulle jeg spille mod en anden. Nedslagtning ville vel være det rette ord. Jeg vandt da retten til at serve et par gange i hvert af de første to sæt og fik 1(!) point i det tredie sæt. Så var det overn i købet skide hårdt. De øvelse jeg skulle lave selv var virkelig nogle der fik pulsen op, og "kampen" ja jeg har aldrig været SÅ smadret.
I min uendelige stupiditet aftalte jeg med hende der normalt spille før os om torsdagen at vi tager en kamp imorgen hvor hun også mangler en makker.....
SÅ fandt jeg ud af at det måske er en god ide at jeg aldrig når den bus som jeg ellers stræber efter når jeg skal hjem fra arbejde. Da de lavede busplanerne om i januar sløjfede de den afgang. Det var først igår, hvor jeg dog ikke nåede den bus der altså ikke kommer, men kiggede på planen. Ja ja ja det går godt for fru Holm.
Lorenza sover endnu sk*** dårligt, så overskuddet er ikke fantastisk eller også er det bare mine ømme muskler *G*, men humøret er højt!
Knus Carina