Smartlog v3 » Navlepilleri » Endelig afgørelse
Opret egen blog | Næste blog »

Endelig afgørelse

20. Sep 2005 01:37, Runtze


Så tog vi afgørelsen. Jeg er godt nok positivt overrasket over skolen. Eleonora starter der på mandag. Vi har købt skoletaske og hun har allerede pakket idrætstasken (til på næste torsdag!)
Hun elskede stedet fra første blik. Moderen skulle lige overbevises. Men det er jeg så blevet. Selv om klasse kvotienten er lille så har de to årgange samlet undtagen i matematik og dansk, så klasserne er ikke så små igen. De har nogle rigtige lækre omgivelser, men ikke mindst nogle meget engagerede lærere. Børnene virker allesammen utroligt søde. Så snart de hørte Eleonora skulle starte trængtes de om hende og en del af dem var ret store. Det kristne grundlag skolen bygger på er ikke så anderledes end min egen opdragelse, hvor min far var med i menighedsrådet, med samvær der og en masse spejder, hvor man lærte at behandle andre som man selv gerne vil behandles og så videre. Det tiltaler mig meget.
Jeg mener dog stadig at hun ikke skal have hele sin skolegang der. Men vi lader hende nok blive til vi måske tager til Frankrig eller andet sted hen. Så må vi se hvad der sker.
Nu håber jeg bare at den Josefine der går i hendes kommende klasse virkelig ER den Josefine som hun går til svømning med. Eleonora mener selv at hun går på Nærum privatskole, men vi tager det lige med et gran salt, for det kan også være ubevidst ønsketænkning fra hendes side. Men der går en Josefine i hendes kommende klasse.
De har på skolen haft flere tidlige skolegængere. Nogle af dem har gået en klasse om på et tidspunkt, fordi de haltede efter de andre enten socialt eller fagligt. Men det er ikke noget problem da alle klasse samles i to årgange, så overgange virker mere naturlig end på en almindelig skole. Så mht den tidlige skolestart behøver vi ikke være bekymrede.
Selv om vi mener beslutningen er endelig så aftalte vi at indskrive hende fra den første og først opsige børnehaven lige før, så hvis det går helt galt, hvad jeg nu ikke tror, så kan vi trække i land igen.

Kommentarer

  1. Mathilde
    23. Sep 2005 01:12
    1

    Det lyder som en god skole. Det skal nok gå godt. Jeg krydser fingre for hende.

Velkommen her


Jeg er kvinde, fodboldspiller, mor, i godt humør, hustru, temperamentsfuld, danser, veninde, smilende, datter, squashspiller, søster, nørdet, PCOer, til tider rejsende, sur, familieorienteret, shopper, skiløber, hurtig (ikke i prioriteret rækkefølge)

Dette er min personlige blog, jeg skriver om min hverdag og ting som jeg ser dem
Jeg modtager gerne kommentarer også kritiske, men er de grove, hadefulde eller ulovlige forbeholder jeg mig ret til at slette dem
Du kan også skrive en mail på runtze@gmail.com

Billedet er fra Rio de Janeiro
Du kan læse mere om mit besøg der
hvis du trykker på Brasilien under emner

Carina
Carina

Tidligere nedskrevet

Indekseret

Søg i min blog


Tags

Arkiv