Navlepilleri

Er det lige at avisernes artikler skal deles ud over flere undersider? Feks alle deres lister; de 10 bedste film, 10 dumme ting man kan sige til jobsamtalen og så videre; det skal alt sammen deles ud over flere sider. Er det fordi de så får 10 læste sider på en artikkel, gør det deres opgørelse over læste sider bedre?

Jeg gider ikke side og klikke mig frem hele tiden jeg vil bare læse det. Faktisk så ender det hver gang med at jeg læser den første måske den anden og så klikker jeg væk.

Feks den her http://www.berlingske.dk/article/20081216/film/81216086/&page=1

jeg har kun læst den første side.

Det var det jeg troede jeg skulle. Men først så kom yngste ned i sengen klokken midt i nat fordi det blæste oppe på hendes værelse. Så fra kl lidt over tre måtte jeg slås med hende om pude og dyne.

Dernæst så skulle det store juleindkøb overståes. Det gik faktisk så fint så fint. Måske fordi vi var i centeret og ikke mindst fik en parkeringsplads mens kun supermarkederne havde åbent.

Men derfra gik det kun ned ad bakke. Lige siden har ungerne ført krig imod hinanden, de kan ikke finde ud af at lave noget samme, de kan slet ikke finde ud af hvis en af dem har fundet på noget sjovt, så skal den anden straks sørge for at sabotere den sjove leg.

Min juleafkrydningsliste med ting jeg skulle have nået er uden andre krydser end indkøbene. Mon manden kan overtales til noget af rengøringen (og ungerne) så vil jeg slutte fred med mig selv med en chick-flick film alene i soveværelset?

Eller hvad vi nu skal kalde det. Reduktion af julestress? Måske?

Jeg plejer at holde min juleferie op til jul, netop for ikke at have for travlt lige op til. I år bliver ferien lidt kort. Ikke fordi jeg ikke starter tidligt, for idag er min første feriedag, men jeg skal afsted igen allerede d 27. og mellem jul og nytår og 2. januar. Men det gør mig nu ikke så meget, det er så hyggeligt at være på arbejde i de dage.

Men nu skal den lange indløbsliste fra foregående år redigeres efter nye påhit mv. Hvor er jeg glad for at jeg et år skrev den ind i et word dokument så jeg nu bare kan skrive den ud uden at opfinde den dybe tallerken igen og igen hvert år.

Se det er jo en af de ting som er en fordel ved det private erhvervsliv; julegaver.

De er også blevet udleveret. Meget spændende pakke bestående af mange forskellige ting. Den dyreste og "hovedgaven" havde jeg dog i forvejen. Mon man kan give den videre? Så er der jo sparet en julegave der.

Manden har fået en elektronisk billedramme. Det er ret genialt, hvis det ikke lige var fordi den bruger SD kort og det bruger vores kamera ikke og jeg kan ikke finde vores mange-kort-læser nogen steder. Nu har jeg prøvet at slutte kameraet til, men den kan ikke rigtig kapere alle de billeder og film som der er?

Nå men om ikke andet så har jeg fundet den eksterne harddisk jeg købte for laaaang tid siden frem, og er ved at lave back-up af alle de billeder vi har på de bærbare. Min oprindelige ide med en harddisk som var forbundet med netværket blev opgivet, det var for dyrt og besværligt. Men jeg syntes nu stadig det ville være fedt med en ekstern harddisk tilsluttet netværket til backup, så kunne man også finde alle filer uanset hvilket computer man end fik fat i. Vi har jo efterhånden et par stykker eller tre.

... tage ud på det her site og holde en præsentation af hvad vi laver.

Det er forresten en inspektion, men det kan du vel godt klare...? Du skal være der om to timer, jeg har en gammel præsentation du kan låne.

Det blev heldigvis ikke alene sådan som det så ud til først. Men det er da klart at man sender en af de nyeste til det ikke? Jeg skal lære at holde næsen for mig selv, skal jeg.

Nå men det gik fint. Omend man bliver en smule træt af sådan et adrenalin-sus -bagefter altså.

Før sommerferien tilmeldte jeg mig fitness. Siden da er der da også blevet trukket et fast beløb hvre måned siden da.

Jeg nåede afsted en gang på et totalt fejlcastet hold. Jeg troede det var et bodytoning/bold hold hvor man fik arbejdet en del muskegrupper igennem, men det viste sig at være med en instruktør på dobbelt-duracel, først en masse serier over plint (eller hvad de nu hedder) hver gang de andre var på den ene side var jeg pligtskyldigt på den anden siden... Da vi endelig nåede til bolden var det sådan noget hu-hej vilde dyr så det nærmest var konditionstræning, jeg var da faktsik heller ikke synderlig øm dagen efter. Jeg plejer ellers altid at have meget ømme muskler dagen derpå (og især dagen efter igen)

Men så blev det sommerferie og mange af de hold jeg ellers havde udset mig holdt ferie. Så var der næsten to måneders ombygning men det er nu snart en måned siden og nu skal jeg til at igang igen. Det ene morgenhold yoga (ja en smule fejlcastet, men jeg kan rent faktsik godt lide det) som ellers lå på et godt tidspunkt er selvfølgelig flyttet til det mest umulige tidspunkt så det eneste hold jeg ellers kunne overveje er fredag morgen. Denne fredag kan jeg så ikke. Så måske kan jeg starte på næste fredag?

Skiferien står snart for døren og jeg er overhovedet ikke i form til den. Med min overbelastede arm bliver squash ikke til noget, så min motion består pt af cykelture på en ca 45 minutter om dagen på hverdage, dans en times tid om ugen og så en enkelt futsal kamp i ny og næ. Ikke at jheg tror at yoga og pilates vil gøre undervæker på skiformen, men lidt har også ret.

Sæt igang....

...næh min mor havde adventsgaver med til mig. Yngste spurgte om der ikke var nogen gaver til hende, men mua-ha-ha det var kun til mig. Jeg skýndte mig at gramse på dem alle. Indtil mor blev til mor og sagde; SÅ SÅ du, du skal kun åbne denne her, resten er til senere.

Tænk sig jeg har ikke fået adventsgaver siden jeg var omtrent 15. Så det var da fantastisk at få sådan en overraskelse. Første gave var en stor pose små lækre mandler som skal forvandles til julens bedste saltmandler. Uhmmm.

Det er næsten som, kunstigt åndedræt, måske ikke helt så godt, men i hvert fald en opremsning af weekenden som gik. 

Weekende gik alt for hurtigt. Først kom familie fra Jylland på besøg. Jeg havde også lovet at hente manden efter julefrokost. Derfor kom jeg måske en smule sent i seng.

Jeg måtte tidligt op for at lave morgenmad til alle gæsterne, af sted med mellemste til ridning og så til gudstjeneste også med mellemste. Derefter skulle yngste til Capoeira og så skulle vi lige forbi et par gode venner til en kop te.

Søndag morgen måtte jeg tidligt op for at komme til fodbold. Jeg kan i dag godt mærke at det er længe siden sidst. Ellers så fik jeg gjort rent og slappet en smule af, men mellemste red lucia på rideskolen.

Mandag er mormordag, så jeg kunne på vej hjem fra arbejde få købt en masse julegaver. Det bliver en svigerinde-jul. Jeg fik brugt lidt mange penge på hende så brormand kommer til at nøjes med et par køkkenredskaber (som i sin essens jo også er til svigerinden) men han lider vist ingen nød i det daglige.

Kun et par enkelte gaver som skal være bøger er ikke købt endnu, de skal købes hos den lokale boghandler og den var lukket da jeg nåede hjem-byen. Så mangler jeg selvfølgelig et par stykker som gerne skulle være på vej over atlanten nu. Eller være ankommet til kontinentet. Etsy har hjulpet mig med et par gaver i år.

Tænk sig at bruge frokostpausen på at grine så man får helt ondt i maven? Tænk sig at møde andre som også i en alder ud over teenageårene tænker alt for lummert og misforstår alt.

Men det er rent faktisk det som sker lige for tiden. Og nej hvor det ærgrer mig at jeg ikke lige fik fortalt hændelsen fra i går aftes til frokost, men jeg endte med dem som ikke er så lumre til frokost. Men mon ikke jeg kan huske den på mandag;

I løbet af dagen får vi på arbejdet talt om smack the pony, på vej i seng spørger jeg manden om han skal bruge computeren. Det vil han gerne og så er det at jeg på vej ud af døren spørger mens jeg klasker mig på hoften; så skal du måske se noget smack the pony..... 

det skulle han så ikke alligevel ;-)

Jeg syntes et eller andet sted at en blog bør opdateres mindst to-tre gange ugentligt for at være levende.

Jeg kan også mærke på mig selv at når jeg ikke får skrevet ofte, så ender det med opremsninger af hvad der lige er i hukommelsen siden sidst, i stedet for de der små anekdoter, skæve historier og forundringer som gør en blog spændende at læse.

Min blog er vist på vej til at dø ud. Men jeg er ligesom ikke rigtig parat til at lade den dø. Men helt levende er den ikke. Gad vide om man kan give en blog kunstigt åndedræt?

Jeg prøver lige...