Så fik man pludselig nye interesser.
Ja for der skal jo pludselig laves en skillevæg, og hvordan gør vi så lige det lettest?
Bryggerset skal vist også indrettes....oh fryd at få et bryggers.....
Mon der skal flikkes et læskur til cyklerne sammen bagerst i haven?
Græsslåmaskine? Haveredskaber? Planter?
Det kan vist godt gå hen og blive en dyr fornøjelse det her ;-)
Ja hvem er det? -spørger jeg bare!
Hvem har givet mit navn til et rekruteringsbureau?
Efter knap 5 måneder inden for området er jeg blevet ringet op med tilbud om en ny og interessant stilling. En eller anden må have droppet mit navn. Det troede jeg aldrig jeg skulle opleve, men hold fast hvor er det bare smigrende.
Timingen.......den timing, den er ikke alt for god, men altså......
I stedet for at tage til disneyland. Lader det altså til. Vi har ikke lige råd til begge dele og det er lidt upraktisk at overtage ny lejlighed mens man er på ferie.
Men tilgengæld så skal vi alle til at have et værelse hver og en have at spille bold i.
Vi skal så ned i den anden ende af byen, tilgengæld så er haven dejlig og syd/vestvendt.
Det er da eller typisk at som vi helt er ved at opgive det lille land så får vi endelig boligen vi har ventet på....
Sikke en morgen. Alene om at aflevere ungerne uden bilen, efter at have været alene med dem hele ugen med bilen.
Der var selvfølgelig ingen morgenmad heller, så efter at have ræset rundt hele morgenen, cyklet på tom mave ankommer jeg til jobbet, monster sulten og vil spørge et par kollegaer om de vil med i kantinen efter morgenmad, men mine tanker var lige ved vasketøjet, så jeg spørger;
Vil I med ned og hænge vasketøj op????
Jeg trænger til weekend....
Jeg troede at der i denne uge kom bare en antydning af svar på det, som ikke er sikkert endnu.
Men nej, der var faktisk bare nogen som kastede flere bolde op i luften, så nu er der endnu flere (u)mulige muligheder. Hvorfor dog lade sig nøje med en fremtid når der kan være mange i kikkerten.....
Hmm måske fordi man bare bliver endnu mere frustreret over ikke at vide hvilken en det bliver eller bare hvilken det kan blive.
Men det er da ikke helt uinteressant det hele. Bare der snart kom en afklaring (-kom december....)
Der er vel egentlig nok at skrive om.
Lousianna turen, hvor der blev klippet-klistret og malet til den store guldmedalje. En yngste-Picasso pryder køleskabet lige nu.
Yngste som selv gik i børnehave til morgen -uden at sige noget om det først.
At jeg overvejer Capoeira, det ser sjovt ud, og er ret hård træning, mine bløde former kunne godt trænge til noget mere styrkepræget træning end alt det konditionstræning jeg udsætter dem for.
Den svedddryppende omgang squash.
Mellemstes skolestart, hvor sjovt det er at vise dem alle hvor meget hun allerede kan på Waveboardet.
Men når dagen er overstået og manden rejst til et eller andet land jeg ikke lige har styr på, når jeg klokken ni skal til at rydde op, hænge vasketøj op, finde papirerne til pensionsrådgivningsmødet imorgen og ikke mindst sørge for at alle bøgerne er pakket ind i det bogindpakningspapir vi ikke har (godt vi har gavepapir ungen gider have på bøgerne) så falmer lysten til at formulere sig på godt og gammeldags dansk.
Måske det ville hjælpe hvis jeg skrev på engelsk? Eller ville det føles for meget som arbejde?
Men alligevel så er det tankerne om det som kan være, måske vil blive som hele tiden lurer i tankerne et sted og som jeg har trang til og måske endda brug for at skrive om.
Skrivelysten er ikke alverden for tiden. Måske fordi tiden netop løber af sted, uden at give nogen svar. Den ene dag tager den anden, uden at vi får afklaring på hvad? hvor? om?
Et tibud om størrer bolig løb ud i sandet i løbet af ugen, grunde jeg ikke helt forstå gør at vores plads som nr et ikke holder. Eller jo jeg forstå godt dem som har været inaktive på ventelisdten kan komme foran, men at dem som har boet her kortere end os pludselig kan være foran forstår jeg ikke. Måske er det bare meningen at vi skal bo på så lidt plads i al evighed?
Men måske er det så også bare ligemeget. Måske tager vi verden i egen hånd....måske?
Drømmene er store, men holder de nogensinde i virkeligheden?
og hvad var det lige mellempigen sagde som lød så klogt? Som jeg ville skrive ned for at vi kunne huske det?
Det som er så svært lige nu er alle de måske'er. Jeg er et utålmodigt menneske, ubesvarede spørgsmål og uafklarede planer har jeg det svært med. Når alt det som optager mit lille blonde hoved ikke er skrivbart endnu så er det svært at trykke på "skriv et nyt indlæg" og fylde ud og på, andet en væven om tingene som jeg her gør. Sådan en væven som jeg selv hader at læse om, fordi jeg så bliver nysgerrig om hvad der ligger bag, irriteret over ikke at vide hvad. Men det må I leve med. Glæd jer bare over at det ikke er jer som måske skal vente til sidst på året før det bliver afgjort, men bare vente tilsvarende på at få styret jeres nysgerrighed.
Så lykkes det yngste at stikke næsen for langt frem.
Det resulterede så i at vi brugte næsten tre timer på skadestuen fredag aften.
Hun havde forskrækket svogerens hund så den bed hende lige i næsen. Så nu har hun en rød streg ned over næsen. Der er heldigvis ikke så meget rødme omkring såret, men hun får også antibiotika.
Carina
