Navlepilleri

Bare et lille pip fra Heidelberg. Vi har en mikroskopisk pause i kurset, ellers har vi kloet paa fra ni morgen til ti aften efterfulgt af et par pilsnere. Saa jeg er rimelig busted.

Jeg SAVNER mine unger det er saa jeg faar det naesten fysisk daarligt naar jeg har tid til at taenke paa dem.

Rom var fantastisk, men det beskriver jeg senere. Og dette er yderst laererigt. En helt fantastisk mulighed, selv om det er haardt. Der var 130 ansogere og kun 20 fik det. Jeg gaar ud fra det er nogenlunde det samme med det kursus jeg har faaet i juni. Saa jer er virkelig en af de faa udvalgte.

Jeg er som altid den hurtigste til de praktiske ovelser og beregninger, flufrer rundt og gor mig bemaerket. Om det saa er paa en god maade ved jeg ikke. Men jeg er flere gange blevet spurgt om jeg altid har s[ meget energi og er "fluttery", jeg er jo saadan at er jeg genert saa kavler jeg derud af, taler uafbrudt og har et meget bevaegeligt kropssprog. Jeg gaar ud fra at det er fordi jeg gerne vil gore saa godt et indtryk som muligt, det er ikke helt output'et (tror jeg)

Tilgengaeld er her et par blondiner i overfort betydning. De er ikke blonde (selv om den ene har en udgroet afblegning) men de er bare ikke de skarpeste knive i skuffen, og saa er de hojrostede og taenker kun paa at blive faerdige og drikke ol. Aahhhhh that ring a bell -just like me(?) men de taler om toj og makeup UNDER forelaesningerne og helt aerligt det er det her sq for god en mulighed til at spilde paa saadan noget crap.

Undskyld mine engelske ord, jeg har talt uafbrudt engelsk siden fredag.

Lorenza konstaterede at traktoren var faldet ned. Grunden til at jeg reagerede overmåde hurtigt var at den traktor hun talte om var herfra så jeg undrede mig over hvad det lige var hun havde gjort med computeren.

Det viste sig at hun havde slukket det!?! Hvordan hun så havde gjort det.

Idag har hun bare været fantastisk sød. Ingen stikke af fra mor og gemme sig i supermarkedet lege, ingen størrer skrigeture. Sådan må det vel være når man skal til at sige farvel for 11 dage....Og så sov hun da vi kørte fra bedstemor.

Vi var lige forbi og spise frokost og kørte efter nogle timer. Da vi kom hjem skyndte vi os ud i det gode vejr igen. Hvor er det forøvrigt typisk at det bliver SÅ godt vejr herhjemme når man står for at tage af sted. Nå men vi tog en cykeltur i Jægersborg hegn. Den mere oversete men i min eøjne den dejligste del af Dyrehaven. Vi kørte til Rådvad og fulgte Mølleåen næsten helt ud til øresund før vi vendte snuden hjem igen. Therese kan godt nok cykle hurtigt nu, men så havde vi jo heller ikke Eleonora med, så hun kunne sørge for en magelig fart. Det passer mig nu ellers meget godt at give den lidt gas på cyklen.

Nu er det meste af taskerne pakket og jeg skal lige have lakeret negle. Så venter nattesøvnen som ikke kan blive afbrudt af andre end mig selv og så....så tager vi afsted.

Råbte Lorenza glad, da præludiet var overstået, og så var standarden for den hurtige lørdagsdåb ellers lagt.

Lorenza kommenterede som sædvanligt alt omkring hende og ville SÅ gerne ud og gå på gangen. Dansede hoppede og grinede. Skreg når mor holdt hende fra at løbe væk.

Eleonora og Therese sad så fint stille, men det druknede lidt i den sæk lopper jeg var udstyret med. Vi glæder os til hun bliver lidt ældre for man er lidt brugt oven på sådan en dag. Til brunch'en sad hun skiftevis hos en af os og spiste og krummede wienerbrød ud over det hele, og spiste lidt af vores mad. Hun nægtede højlydt at sove. Så højlydt at hun vækkede to andre sovende børn. Skreg når hun ikke fik sin vilje, og charmerede alligevel på forunderlig vis en masse andre mennesker, som ikke forstod hvorfor vi kalder hende "den lille terrorist".

Jo hun er dejlig, men det er en lidt anstrengende alder, hvis jeg skal være ærlig.

Jeg vil godt have lov at tage mig den frihed at henlede opmærksomheden på vejret i Rom for tiden....måske jeg alligevel skulle pakke min bikini???????

At jeg så bagefter tager til Heidelberg er vist ikke helt det samme, men det kan nå og rette sig, der er trods alt en uge til jeg skal derned. Der er i det mindste varmere end her.

Og de der foranlediges til at tro at jeg nu kredser om de positive ting ved mine rejser for at drukne tanken om at forlade mine børn i ti (!) dage, de har fuldstændigt ret. De druknes i kys og kram for tiden, det er sgutte let.

Så nærmer tiden sig. Jeg har nu (igen) pløjet vores guide bøger igennem og har løst planlagt tre ture. Vi har jo tre hele dage dernede, de to halve vil vi så bruge på at vandre formålsløst rundt og suge indtryk til os.

Vi er ikke overambitiøse, men Rom er jo bare SÅ fuld af ting man gerne vil se. Rækefølgen bestemmer vi når vi er der men de tre ture er som følger;

1. Vi går mod Capitol, det bliver bare til en tur hen over Piazza del Campidoglio tegnet af Michelangelo:

Så går vi videre til og igennem Forum Romanum og ender ved Collosseum.

 Det Flavianske amfiteater, bygget af kejser Vespian, den første kejser i det Flavianske dynasti. På et tidspunkt på vejen dropper vi ind og spiser frokost.

2: Vi står tidligt op går op ad Corsoen og over Tiberen. Så ser vi kortvarrigt på Peterskirken og går rundt om Vatikanet for at komme om til Vatikan museerne i god tid. Her stædser vi igennem det hele til vi kommer til det sixtinske kapel, med malerier af Michelangelo og Bottichello. Vi besøger nok også Rafael salene. Derefter går vi tilbage og ser Peters kirken indefra og tager måske Castel San Angelo på vejen hjem igen, frokost in between.

3: Vi går til Piazza Navona og ser Bernini's fontæne

Videre forbi Piazza della Rotonda og ser Pantheon. Så er det nok frokosttid enten inden eller efter vi kommer forbi Trevifontænen hvor vi smider en mønt i, så vi er "sikre på" at komme tilbage til Rom. Til sidst går vi forbi den spanske trappe.

Er der noget som at varme dankortet en smule???

Her til aften havde jeg mine 1½ time afsat til indkøb. Imorgen skal vi til barnedåb, så der kan jeg ikke.

Det blev ikke til sandaler. Jeg prøvede et par, og de var da også fine, men da jeg så stod og kiggede på dem og tænkte om jeg ville bruge dem bagefter, ja så satte jeg dem på plads igen. Jeg tænkte jo også på at det kunne være jeg fandt nogle i Rom. Jeg har et par med en hæl på som måske er lige i overkanten, men så må jeg supplere med mine brune sko og måske min kondisjokkere, selv om jeg ikke er vild med at vise mig i den evige stad i et par kondier.

Tøj tilgengæld det kunne jeg da finde. Efter et par grineflip. Store bryster passer altså bare ikke ned i de nye toppe, dem med en syning tværs under brystet til begge sider. Jeg prøvede ellers nogle flotte nogle i noget silkeagtigt noget, men enten så var de -altså brysterne, ved at falde ud, eller også så var de mast helt helt flade. I det værste tilfælde var det en kombination af de to.

Jeg fandt dog en Vila kjole. Den var lidt, nej meget Yvonne agtig, sådan rigtig 70'er og jeg gruede egentlig for hvad manden ville sige til den, men han så vist mest på formerne bag den og grinede en smule i skægget over mønstret. I Zara var der en del ting som jeg egentlig godt kunne falde for, men det var måske lidt for meget sigøjner agtigt, og så sad det heller ikke godt på min krop. Det har jeg prøvet før derinde, tror lidt de laver tøj til modeller og ikke rigtige kvinder med former og en delle hist.

I min yndlingsbutik, som egentlig er for dyr prøvede jeg et par virkelig fede Stella Nova knickers. Jeg har ellers forsvorret jeg nogensinde skulle gå i knickers. De sad bare ikke godt. Jeg har altså ikke en ladeport OVERHOVEDET, alligevel så sad de stramt om numsen og lårene og løst om maven. ØHHHH normalt er det fuldstændigt omvendt?!?

Den venlige ekspedient fandt dog et par philosophy blues original, som jeg troede var for rå i det til mig, men de virkede forbløffende godt. Så fandt hun også lige en italiensk bluse, meget udringet, men på den fede måde og en rosemunde bluse.

Efter at have købt en håndfuld strømper til ungerne tog jeg hjem igen, hvor manden min havde lavet aftensmad og nikkede og kom med begejstrede udtryk på de rigtige tidspunkter mens jeg gik cat-walk for ham.

Måske, men også kun måske har jeg nu tøj nok at pakke ned.

Jeg mener, nu er den yngste snart to år og Eleonora er snart fem, er det så for meget forlangt at man kan få sin nattesøvn. Uafbrudt vel og mærke.

Sjovt nok, eller rettere ikke sjovt, så er det værst når far er ude og rejse. Måske fordi jeg nu har fået opdraget ham til at når jeg skubber til ham så er det ham der tumler ind til Lorenza og giver hende sutten. Han kommer heller ikke til at tage hende med ind i den store seng. Jeg orker ikke gå flere gange, så jeg tager hende med ind til mig selv. Men en nat som i nat hvor Eleonora allerede var kommet så blev der lidt trangt.

Praktisk taget, så burde der jo være plads nok når far ikke er der, men begge børn har det bedst med at ligge så de kan mærke mig, hvilket er fint med kun et barn, men to børn der ligger helt tæt op ad en på hver sin side kan godt føles lidt anstrengende i længden. Når man så også skal finde sutter og sørge for at dynen dække os alle tre flere gange så er det intet under at hjernen skal kick startes med flere kopper stærk kaffe og at man ikke har overskud til at tage stilling til andre ting end dem man lige snubler over.

Det er nu to år siden jeg kunne regne med at få min nattesøvn mere end tre gange om ugen, jeg savner den...

Men så kan I også godt se bort fra dette indlæg lige nu ville jeg ikke savne at have en seng for mig selv.

De er bare gode til at arrangere kursus her. Jeg skal jo videre til Heidelberg på kursus direkte fra Rom.

Kurset starter lørdag og jeg havde per mail fået af vide at det starter klokken ni om morgenen. Det er derfor jeg tager direkte istedet for at tage hjem og kramme mine børn. Jeg konfirmerede dette INDEN jeg bestilte mine flybiletter som ikke kan ændres.

Nu har jeg fået den endelige tidsplan....Kurset starter klokken tre med lidt kom sammen efterfulgt af middag klokken seks....alt sammen om eftermiddagen/aftenen lørdag.

Hvis de klaphatte havde været i stand til at give mig de rigtige oplysninger kunne jeg have tilbragt natten fra fredag til lørdag mellem disse to:

I stedet tilbringes den i denne charmerende bygning.

Mine tanker kredser om Rom turen.

I aften gennemgår jeg de steder vi gerne vil se og deler dem ind i ture, hvor de ting der ligger tæt kommer på samme tur, så vi på vores kun fire hele dage får set det vi gerne vil. Eller rettere får set de vigtigste ting vi gerne vil se. Rom skal man vist bo i, i længere tid før man får set det hele.

Jeg har også lige været inde og kigge på lejligheden vi skal bo i. Den er bare skøn. Se bare indgangen:

Jeg fik dog også set at der er vaskemaskine....hmmm derfor trænger jeg stadig til nyt tøj....Det vigtigste er dog ikke hvor hyggelig lejligheden er, der skal vi alligevel kun sove opholde os om natten.

Kun to arbejdsdage tilbage, så en barnedåb, til sidst kommer dagen hvor der skal pakkes og ungerne sendes ned til bedstemor (snøft). Mandag morgen tager vi afsted. Jeg glæææææææder mig. (hvilket den opmærksomme bloglæser måske har fattet nu??)

Det er jo en del ting jeg simpelhen bare må have inden vi skal til Rom.

Jeg skal jo direkte videre til Heidelberg og for at skulle vaske mindst muligt i hånden (det HADER jeg) så skal jeg jo bruge en del nyt tøj. Efter mit vægttab har jeg jo ikke så meget, men selv hvis jeg tager på så er der heller ikke rigtig noget -fem års studie og to års barsel er ikke fremmende for den lækre gardarobe. Jeg har tøj til de fem dage i arbejdsugen, skal vi noget i weekenden, så må jeg vaske midt på ugen. Sådan forstået at jeg har noget præsentabelt til fem dage så må jeg i cowboybukser. Jeg er ikke en cowboy bukse pige, faktisk er de jeg har, købt inden jeg startede i gymnasiet. At jeg kan komme ned i dem er dejligt, men de er ikke ligefrem sidste nye skrig. Der ud over har jeg TO par bukser som er vinterlige og et par Rütsou bukser et nummer for store, som er hvide (læs:bliver beskidte i løbet af en halv time). JEG ER NØDT TIL AT KØBE NYT TØJ!!!

Men det er ikke det eneste. Jeg mangler et par sandaler jeg kan gå på sightseing i. De eneste flade sko jeg har er fra min sidste barsel og det er et par joggere til at trille barnevogn med, ikke lige dem man lufter i Rom, slet slet ikke når man som jeg skal ned og kigge/shoppe sko. Det er jo også varmt dernede, så det må være sandaler. Alle de andre sandaler jeg har er med mindst seks cm hæl.

Tasker behøver jeg ikke købe, heldigvis, men det skal der også kigges efter i Rom.

Hmm så mangler jeg bare den bog fra bibl om Roms resteuranter og pløje lidt mere igennem de andre bøger jeg har lånt.

Fik jeg sagt at det er den første rejse med min mand uden børn??? Det er det og vi glæææææder os.

Hun havde også pakket en gave jeg skulle give idag ud TO gange, den var åbenbart meget spændende, og spiste en tush. Hun slæbte også en stol igennem stuen for at se Eleonora spille Peddersen og Findus på puteren, der lå åbenbart nogle papirer lidt i vejen og de skulle ned, da jeg råbte stop, så skyndte hun sig lige at få de sidste ned...

skarnsunge....

Søndag var en rigtig god dag.

Jeg fik lov til at sove længe, dvs klokken halv otte sagde mit indre ud mig at nu var det tid til at stå op. Irriterende at man ikke bare kan sove længe når man nu en sjælden gang må. Hmm vi spiste morgenmad og hentede efter fælles aftale IKKE avisen, efter denne hurtige morgenmad blev lejligheden blæst og manden gik i vaskekælderen og rullede og tørretumblede.

Klokken halv elleve var vi færdige med det, så vi tog en tur på cyklerne, det blev til en tur til Rådvad gennem Jægersborg Hegn, den nordlige del af dyrehaven som mange desværre overser, det er et skønt område. På vejen mødte vi H & D med deres yngste som er på alder med Eleonora, så vi gik ret langt sammen med dem og sludrede og på vejen hjemad besluttede Eleonora at hun gerne ville med dem hjem og lege.

Jeg susede ud til min bror med resterne fra hans reception samt gaverne og så videre, vi fik lige sludret lidt, men jeg holdt mig i skindet og lånte ingen bøger af ham, skal lige have læst noget om Rom, inden vi tager afsted.

Hjem igen hvor jeg fik mig en lur, det at mit PCO er blusset op igen gør mig usigelig træt hele tiden og med en tendens til hovedpine. Farmand og Lorenza gik på legepladsen så længe.

Efter aftensmad brugte jeg en del tid på at få puttet Eleonora som hostede og hostede og hostede.... Hun faldt dog i søvn og heldigvis gik jeg i seng næsten samtidigt, for klokken tolv begyndte hun at hoste igen. Hver gang vi blev enige om at nu måtte vi da ringe efter vagtlægen så holdt hun op. Det var også som om at tænkte hun på noget andet ja så hostede hun næsten ikke.

Til sidst droppede jeg at hun skulle sove i kurvestolen stillet op ad vores seng, som vi tidligere har gjort når hun har haft astma, men det lød slet ikke sådan som det plejer. Vi vandrede ind i stuen, hvor hun blev placeret sidende i sofaen og mor lå på en madras på gulvet og holdt hende i hånden. Så kunne jeg skifte med far, når han havde fået sovet lidt. Ved en halv tre tiden sov jeg tungt igen. Jeg kan bare ikke falde i søvn igen, når hun hoster sådan lidt med mellemrum.

Klokken halv syv vågnede pigerne og jeg vaklede ind og vækkede manden og så gik jeg i seng. Så mandagen har været præget af træthed.

Et besøg hos lægevagten viste da også at moderens tanke havde været den rigtige, hun fejlede ingenting, hosterefleksen var "bare" en smule på overarbejde, lidt antihistaminer har dog allerede hjulpet. Nu vil jeg drage til lidt fødselsdagskaffe hos en god veninde, som jeg dog ikke har set i rigtig lang tid.

Først en køretur på 1½ time, havde helt glemt hvor kedeligt det er at sidde på bagsædet og hvor lidt plads der er.

Så tre stive timer i et auditorie, hvor air-con'en var sat lidt for koldt. Først hørte vi et foredrag på engelsk med tyk fransk/spansk dialekt om et emne jeg ved sådan cirka ingenting om, han skulle starte populærvidenskabeligt, men da han startede med at vise en figur og fortælle at denne skulle man genkende fra de første skoleår. Jeg havde aldrig set sådan en før, anede ikke hvad akserne betød endsige prikkerne, men han kom aldrig rigtig til andet og forklarede aldrig hvad de gik ud på.

Heldigvis var der et vindue og vi kunne sidde og kigge ud på de smukkeste frugttræer i blomst og solen der skinnede fra en skyfri himmel.

Så kom brormands foredrag, som dog startede med at forklare bare en smule om de der figurer så vi (jeg) havde bare den mindste smule ide om hvad det handlede om, men gik dog hurtigt videre til andre sværere ting.

Så spurgte den franske/spanske oponent en masse spørgsmål af meget teknisk og specifik art, mens man sad og tænkte om det var godt at der var koldt så man ikke faldt i søvn eller skidt fordi man hundfrøs og var en smule forkølet i forvejen.

Så spurgte bedømmelsesudvalget deres spørgsmål, heldigvis knap så mange og så var det slut.

Så en slutspurt med maden og høre at titlen var hjemme et par taler, lidt hvidvin, roser for den gode mad, snak med spøjse forskere og så køreturen hjem igen.

Så var den hovedpine også på plads

Lorenza lave narrestreger, og hun laver mange af dem. Hun har kravlet op af gelænderet på altanen, puttet mors briller i toilettet, tømt Thereses lim ud over sig selv, fundet Thereses automatiske barbie-hest og gået tur med den i en uendelighed = til batterierne var tomme.

Heldigvis kommer hun kun ud på altanen når vi er med, og far fik hende ned igen inden hun kom særlig højt. Hun har lært at kravle op på et gelænder foran vores hus, hvor nogle store drenge nogen gange sidder, så vil hun jo også og kravler op og sætter sig overskrævs, der en der bare ikke så langt ned som fra 2. sal. Far så også det med brillerne så de kom hurtigt op igen, limen, tjaeh noget af tøjet er ikke så pænt mere, hesten kan dog få nye batterier. Vi venter på det næste, mens jeg prøver at tømme hjernen fra alle de andre skarnstreger hun har bebrevet.

Jeg har haft lagt disse billeder ind, men egentlig fra før bloggen startede, så her kommer de igen, først et af Lorenza, så et af dem alle tre

...og sipper til et glas vin (det har jeg læst mig til at det må kvinder gerne) Jeg er træt efter en lang uge, hvor jeg har været alene på skansen det meste af ugen.

Fredagen er gået med mit vellykkede forsøg og efterfølgende indkøb og tilberedning af diverse fødevarer der gerne skulle være præsentable imorgen når min storebror (forhåbentligt) kan kalde sig PhD.

Manden min er nu sendt af sted med broderen min, de skal hjem med den sidste og alle drikkevarerne til imorgen, dem tager brormand selv med. Søsterskabet og Svogeren kommer og henter mig og alle madvarerne imorgen tidligt og så drager vi afsted til det Svenske, for det er jo derovre alt forskningen der ligger til grund for afhandlingen er foregået.

Jeg kan nu mærke at vinen er ved at gøre sin pligt, jeg bliver halvsnaldret og i mit forsøg på at virke klar bliver mit sprog mere og mere snørklet, jeg må hellere hoppe ind i seng i stedet for at vente på at ligge i ske med min meget savnede husbond.

Så virker mit forsøg!!!

Efter at jeg har kontaktet nogle andre inde for samme felt og talt om at få celler fra dem som bakterierne gidder inficere, lykkedes det selvfølgelig med min nye cellekultur. Det er bare så fedt, så kan mit projekt endelig komme lidt videre. Jeg skal do i næste uge optimere på mængden af bakterier en del af mine celler var simpelhen døde af alle de bakterier.

Så er der sekventering af det genomiske DNA, som måske ikke kommer til at være så ligetil som jeg troede, men der er bestilt primere, og så laver jeg noget long range PCR med Elongase polymerasen. Det kommer nok først efter ferie og kursus i Heidelberg.

Jeg har fået produkter fra min 5' RACE som er klonet, nu skal de bare sekventeres, forhåbentligt er de specifikke, det gør jeg i næste uge.

Jeg skal prøve at oprense det f*cking BAC DNA, jeg har næsten opgivet at få noget som helst ud af det, men jeg er næsten nød til at prøve, måske imellem 1. og 2. kursus i Heidelberg, hvor jeg kun har et par uger hjemme.

Jeg skal have kørt noget qRT-PCR på et cDNA panel en kollega er ved at lave. Primersætene virker og hun laver hele panelet, så når det er færdigt er det bare at køre det igennem, maks en uges arbejde.

Efter den genomiske sekventering, 5' RACE og qRT-PCRen skulle jeg gerne have den første artikkel, og kan koncentrere mig om mine celle forsøg, som også er det mest spændende.

To morgener i denne uge har Lorenzas ble været tør. Det lover jo godt for tidspunktet for hvornår natbleen skal smides. Eleonora er snart fem og hun bruger den stadig. Jeg tror hun havde den første tørre morgenble da hun var 3½.

Men jeg satte Lorenza på toilettet den første dag, hvor potten altså bare ikke var interresant. Hun sad der længe og vi læste bog, og jeg forudså at det blev som de andre gange hun har været på potte eller toilet at hun rent faktisk holder sig til hun rejser sig og tre skridt fra potten kommer det.

Så var det at Eleonora kaldte og jeg måtte gå ind til hende, på vej tilbage råber Lorenza; Jag er fææærdiiii. Yearh right tænkte jeg, men hun havde tisset og hun var så stolt.

Torsdag morgen da bleen igen var tør ville hun ikke på toilettet, men så var potten OK og her kom tissetåren med det samme, en ordentlig en og hun småsmilede imens og sagde; Lorenza tisser på potte.

Så nu har hun forstået at det altså er der man skal give slip på det, at der så nok kommer til at gå ½-3/4 år før det virkelige slag om bleerne kommer til at stå er en ting, men det er det rart som mor at kunne se at der kommer en ende på det med bleerne.

Vægten stiger, humøret er i bund, jeg er træt som et alderdomshjem mine bumser står i flor. Ved nærmere eftertanke går jeg sukkerkold om eftermiddagen og min mæthedsfornemmelse er igen væk. Ligesom jeg nu igen hyppigt har hovedpine. Det er ikke sjove ting, jeg ved dog også hvad der er galt.

Jeg har ikke passet min kost og motion jeg som PCOer skal. Når jeg ikke gør det så forværres det. Det kan selvfølgelig også være at jeg skulle have fortsat med pillerne noget længere. Jeg holdt op uden at konsultere min læge, det gik jo så godt. Nu skal jeg ind til ham igen.

Det er en bitter erkendelse at jeg ikke bare lige kan styre det. Jeg er først og fremmest møg hamrende sur og føler mig uretfærdigt behandlet af livet; hvorfor er det lige mig der skal trækkes med en sygdom som gør at jeg hele tiden skal passe min kost og min motion. Selvfølgelig er jeg da taknemmelig for at det ikke er værrer, men man går ikke og er glad for ikke at have brækket benet, før det er sket.

Erkendelsen bliver enten at jeg ikke kan styre det med kost og motion, men skal have medicin fremover, jeg tror bare ikke helt på det, nok snarere at jeg har kigget lidt for meget på formiddagsbrødet på jobbet, samt at motionen har været lidt for lidt, bla fordi jeg har været syg. På den anden side så ville det være dejligt hvis jeg kunne få medicinen og leve et (mere) normalt liv.

Ikke at det er meget unormalt, jeg tænker bare mere over hvad jeg propper i munden, ligesom der ikke går en dag uden 30 minutters cykling/step/hurtig gang + to til tre gange en times hårdere træning om ugen. Det største problem er alle afsavnene, som når der er nogen der giver morgenbrød. Jeg har ualmindeligt svært ved at blive væk, det er en god pause og man får sludret lidt afslappet med kollegerne. Men når jeg er der og har husket et æble, så lægges det da hurtigt væk til fordel for en skive franskbrød med smør og ost, og er der mamelade så ryger det også på. Når den første skive er slugt så står den frisk i min hukommelse. Eftersom jeg siden oktober sidste år kun meget sjældent spiser hvidt brød, så kaster jeg mig over en skive eller to mere. Det ville måske gå hvis det der med det sjældne bare holdt, for de sidste to måneder (især) har der været rigtig mange anledninger til morgenbrød :-(

Alligevel så har min kost været rimelig og motionen er på plads, Jeg har svært ved at se hvordan jeg skulle få tid til mere af det. Min morgenmad består af et par skiver rugbrød fra bageren, det smager bedst og så er der ikke tilsat sukker/malt. På det spiser jeg masser af magert kødpålæg, jeg spiser emmenthaler-ost, gulerod og agurk til, enkelte gange kommer der et spejlæg også. Frokost er det samme, nogen gange er tilbehøret dog en skål salat fra salatbaren i kantinen. Formiddag og eftermiddag består mellemmåltiderne af et stykke frugt (æble, appelsin, pære eller grape) og en god håndfuld nødder. Aftensmaden følger familiens med den undtagelse at jeg spiser flere grøntsager end kartofler, ris eller pasta, pastaen er grov og risene er basmati. Skal jeg have noget godt, så spiser jeg mørk chokolade, paradisnødder eller M&Ms peanuts.

Så nu er spørgsmålet om lægen bare siger jeg er for slap og har en rygrad som en regnorm, eller om jeg skal på piller igen, og evt først trappes ud senere eller slet ikke. Noget skal der gøres, jeg holder ikke til det og endnu mindre gør min mand, som får alle humørsvingningerne for fuld kraft, de er nemlig også en del af symptomerne.....SUK

Jeg fik en opringning her til aften. Så fik jeg lige detaljer som adresse og tidspunkt for min brors PhD forsvar. Uforvarrende gik jeg (igen) i fælden. Brorskabet skal bare virke en smule famlende, så tager jeg over.

Han gør det helt med vilje og har gjort det siden han fandt ud af af når han skulle have strøget skjorte som ungersvend, så skulle man bare spørge lille søster om hvordan man gjorde, fumlede man tilstrækkeligt så gjorde hun det. Så behøvede man ikke at spørge direkte og chancen for at det blev gjort var væsentlig størrer.

Han mumlede noget om noget mad der skulle transporteres dertil....Hvilket mad spørger jeg og så hænger jeg på den, en lille søgning på nettet gav ellers muligheden for at bestille det udefra, men så tager det jo heller ikke længere tid og lave....Så fredag skal vi handle og skære grøntsager, ost  samt melon til snack ud. Så laver han selv (!) nogle frikadeller og vi laver nogle miniflutes med henholdsvis laks og kylling/bacon. Han skal selvfølgelig hjælpe, men menu og overvejelser om mængder og hvordan det hele gribes an, det klarer lillesøster.

Jeg er nu alligevel godt tilfreds med at hjælpe, jeg hygger mig med det og er klar over at jeg ikke behøver hvis det ikke passer mig.

Hvorfor er de så tiltrækkende i Lorenzas øjne.
Jeg bliver sq helt nervøs. Jyde-lands turen endte i det helt store jeg kan charmere mænd triumf tur for Lorenza. Var det nabo-bonden der kom på besøg, så kravlede hun op på skødet af ham og afkrævede sange, historier og generelt bare befandt sig godt der. Onkel Gerhardt blev også flittigt "besøgt" og han befandt sig svært godt ved situationen. Mændendes navne lærte hun endda også hurtigere end hundenes, mens tante thea, kom frem over læberne laangt langt senere og kun i den forkortede udgave, ikke noget Dorthea her. Men Sima (Simon), EON (Egon) GE-HAR og EBBAR (Esben) lærte hun med det samme. Hvalpen kunne hun næsten lige så hurtigt, men kom dog til at kalde den POLLO (Apollo, farbrors hund) ret ofte. Ikke nok med at hun er tissemands-fikseret, hun elsker også mænd...

Lorenza danner nu en hel del sætninger selv. Der er opstået en lille pudsighed i hendes sætningsdannelse, som nok stammer fra at vi (for) ofte siger nej det må du ikke.

For hun putter negationen om bagerst. Så hun siger eksempelvis dække bord...idde eller kilde mig.....idde. Så nogle gange så når man lige at gøre det hun siger før det går op for en at hun mener det modsatte.

I Jydelandet begyndte de at kalde hende djævleungen og det er jo meget passende.

Lige nu er hun som sædvanlig i gang med en række konstateringer; mommor der, Lorenza spiser mad med gaffel, bussetrolde væk nu, bussetrolde idde (mor må ikke tage flere bussetrolde med det store grumme stykke papir) Mager godt, dejlig mormor, kød falder ned, osd på min mad mommor, brug gaffel. Tak for mad...rejse mig??? Hvor bilen HENNE??? Far væk, mere vand. Hele tiden siger hun noget, man kan blive helt forpustet bare af at høre på det.

Det overrasker mig lige meget hver gang. Selv om det er dejligt at tage væk i en weekend, så passer det bare ikke så godt med alle de praktiske ting man normalt får klaret i weekenden.

Vi pakkede og kørte til Jyde-land (Himmerige som Therese kalder det, men det er nu Himmerland) Onsdag aften. Ungerne faldt først i søvn da vi nåede Fredericia, der var klokken ni. Men de er faktisk efterhånden gode til at tage de længere ture i bil.

Weekenden gik som altid derovre med at fodre høns, ride (jeg holder mig nu på jorden ellers så kommer jeg bare for hurtigt ned igen *S*) lege og pimpe rødvin om aftenen når ungerne er puttet.

Svigermekanikken og jeg er ikke på så fantastisk god fod som vi plejer, men de små knaster lader jeg mig nu ikke gå på af.

Nu mangler der så bare tre tons vasketøj, køleskabet er tomt og lejligheden trænger i aller højeste grad til rengøring....og så er det som om at alt det man har fået slappet af, det er ris til egen r** for denne uge bliver mere stresset end en normal uge.

Det er sin sag at undervise. Når man så først får de opgaver man skal hjælpe med dagen før undervisningen skal foregå og det der går op for en at over halvdelen var noget man havde på første år = glemt for længe siden, og det resterende har man aldrig haft før. Så glædes man over den pædagogiske bog, der lige kunne forklare det manglende.

Det gik da OK. Der var ikke rigtig nogen der gik derfra dummere end da de kom, der var mange AHA oplevelser, når noget blev forklaret og de var da ganske søde allesammen. En enkelt gang måtte jeg dog have fat i ham der er ensvarlig for de regneopgaver, jeg kunne ikke forklare det godt nok, det viste sig så at det kunne han heller ikke.

Om jeg faldt igennem, ikke var til at forstå og generelt var helt håbløs må I spørge hende her om. Hun burde i hvert fald have været der ifølge mine overvejelser, jeg fik nemlig af vide at mange ikke kom på denne tid af året da de læser til denne eksamen...så er spørgsmålet om hun læste til eksamen eller om hun oplevede min ilddåb som underviser til regneøvelser (som alligevel er noget anderledes end en forelæsning, hvor man bare serverer det og så skal/må de studerende bare sluge det).

Efter min massive opskrifts-spam af min egen blog, vender jeg nu tilbage til rødderne...at hælde vand ud af ørerne, lige ud i hovedet på jer.

Siden Lorenza i sin tid startede i dagpleje har hun on/off været snottet. Mest on. Nu har hun været i børnehave i en måned og det er ikke blevet bedre. Hun er frisk nok, hun snotter bare og der er umiddelbart ikke udsigt til at det bliver bedre.

Dagplejen var ret large, hun tog hende altid med snot. Havde hun feber til frokost lagde hun hende ud og sove, for det gik jo nok over med luren og gjorde det ikke det så kom jeg jo senest 1 time efter hun vågnede(det er sket to gange på knap et år). Børnehaven er derimod meget sippede. De har ringet efter os en gang. Indrømmet da havde hun feber, men de ringede ½ time før jeg normalt kommer, jeg var endda på vej. Nu klager de over at vi bør holde hende hjemme så længe hun snotter. Hvad fanden havde de lige regnet med. Hun snotter hele tiden, to dage af sted så er hun snottet igen, så kan vi ligeså godt ansætte bedstemor og spare pengene til børnehaven. Hun var hos bedstemor hele sidste uge, og bedstemor har været her idag. Det stresser mig at vi ikke kan regne med at kunne aflevere hende eller at jeg får af vide når jeg kommer at hun har været SÅ snottet, når der ikke var noget om morgenen og ej heller om eftermiddagen/aftenen. Jeg har dog lagt mærke til i weekenden at hun snotter mest om formiddagen.

Min svigermor blev faktisk så gal idag at hun vil skrive til fagbladet (er pensioneret pædagog) Hun mente at pædagoger idag er ALT for sippede.

Eller hvad man nu har lyst til at kalde den...smager rigtig godt til det meste...

Tomatsauce

• 2 løg
• 3-4 gulerødder
• ½ pk bacon
• 3 fed hvidløg
• 2 ds hk tomater
• 1 ds konc tomatpure
• 3 dl vand
• 1 spk honning (gerne en blomster en)
• frisk timian og/eller basilikum
• mel
• evt fløde

Løg, gulerødder, bacon og hvidløg hakkes groft og svitses i fem-syv minutter i en stor gryde. Tilsæt tomater, vand, honning, tomatpure og timian. Kog i en halv times tid eller mere. Tilsæt mel og lad det stå ti minutter uden blus på. Rør melet i, blend med stavblender og kog op. Kom evt fløde og basilikum i.

En af de mere banale...og dog. Fuldstændig inspireret af Jamie-drengen så bliver det jo alligevel spændende:

Kylling der smager

• 1 kylling eller unghane
• 1 hvidløg (ja et helt)
• 1 citron
• frisk timian

Løsn skindet på brystet ved at stikke fingrene ind under det. Fjern hinden mellem de to bryst stykker. Kyllingen "smøres ind" i olivenolie og salt, også under brystskindet. Hvidløg i halve fed og stilke af frisk timian proppes ind under skindet (parmaskinke gør sig også godt her) citronen skæres næsten helt i både, men hænger stadig sammen i den ene ende og proppe op bagi kyllingen med mere timian. Steges 1½-2 timer alt efter størelse ved 200 grader.

Kartoffelsalat

• kartofler, sådan 5-6oo g
• 1 avokado
• brøndkarse 2 potterfulde
• olivenolie
• citron

Kog kartoflerne, halver de største. Bland kartofler med brøndkarse og avokado i tern og hæld olivenolie og saften fra citronen over.

Disse opskrifter hev jeg heldigvis ud af et ugeblad for en del år siden. De er bare suveræne...

Chokoladeis

• 250 g chokolade (gerne 70% cacao) hakket
• ½ l sødmælk
• ½ l piskefløde
• ½ stang vanilie
• 8 æggeblommer
• 225 g sukker

Mælk, fløde og vaniliestang bringes i kog. Pisk æggeblommer og sukker hvidt. Tag vaniliestangen op og hæld den varme mælk/fløde over æggene under omrøring. Hæld tilbage i gryden og varm forsigtigt op indtil det tykner. Hæld op i en skål hvor chokoladen er og pisk til chokoladen opløses i den varme ismasse. Fryses

Brombærsorbet

• 500 g frosne brombær
• 150 g sukker
• 3 spk druesukker
• 2½ dl vand
• 1 dl æggehvide
• 1 spk druesukker
• ½ tsk citronsaft

Blend brombær med sukker, druesukker og vand tilsæt citronsaften. Pisk æggehvider og druesukker stift og vend det i brombærmassen. Fryses

Stracciatella

• 1½ dl æggeblomme
• 80 g sukker
• 6 dl piskefløde
• 20 ml strega likør (mandellikør)
• 15 ml bailey likør
• 4 spk finthakket chokolade

Pisk fløde stiv. Pisk æggeblommer og sukker hvidt tilsæt likørerne. Vend flødeskummet i æggeblandingen og derefter chokoladen i. Frys

Hvis man vil lave en lagkage skal det planlægges lidt:

1. dag laves chokoladeisen og fryses i en springform ovenpå en lagkagebund stænket med lidt likør.

2. dag laves sorbeten og fryses ovenpå chokolade isen

3. dag laves straciatellaen og fryses oven på igen, efter ½-1 dag mere så er lagkagen færdig. MUMS.

Gedeostmousseline

• 150 g kyllingefillet
• 2 fed hvidløg
• 450 g frisk blød gedeost (ikke feta!)
• 2½ dl piskefløde
• salt, peber og frisk basilikum

Smør en stor eller seks små forme med smør. kog hvidløg og kylling i lidt mælk 10 min, hæld mælken fra og blend kylling oh hvidløg. Rør gedeost og fløde sammen og blend lidt af det sammen med kyllingen. Bland det hele sammen og smag til. Kom det i den/de ovnfaste forme og bag i vandbad under staniol 170 grader i 20 minutter

Denne blanding er god til:

• 1 fed hvidløg
• 8 korrianderfrø
• 6 spk olivenolie
• 4 spk vand
• 4 spk sherryeddike/vineddike
• 12 sorte iliven uden sten
• 6-8 cherrytomater i både uden kerner
• frisk basilikum

Halver hvidløget og varm det op i olie, vand og eddike sammen med korrianderen. Afkøl, tag hvidløget op og kom resten i. Smag til med salt og peber og gem i køleskabet et par timer.

Man tager noget bulgur, eller couscous - egentlig er det sidste bedst fordi det er det med de mindste kerner. Man hælder lidt op i en skål - sådan en god håndfuld, - man kan altid hurtigt lave mere, hvis der er for lidt. Så hælder man kogende vand over og lader det stå i 10 min.
Sideløbende tager man agurk - gerne en hel eller to, hvis det er en stor portion man laver (til de 8 vi var den søndag brugte jeg en hel agurk og det gik lige) - den snitter man i små tern.
Tomater - cherry er bedst synes jeg, men bare de smager af noget - skæres i små stykker, eller i små både, hvis det er cherry.
Et helt rødløg - størrelsen igen afhængig af portionen - også i små tern.
og så en god håndfuld persille, helst bredbladet, hakket til ukendelighed.
Alt blandes sammen i en stor skål.

Det er ligesom grund-substansen.
Der ud over kan man putte det i man kan lide.
Har jeg rød peber i køleskabet ryger den i, også i små tern. Faktisk skal alt være i små tern, undtagen: sorte oliven, feta og de der syltede hvidløg på glas.
Avokado-tern er også gode i, især hvis salaten er ment som tilbehør og skal mætte mere.

Det fede ved den her salat er, at man kan udelade alt det man ikke kan lide. Eller ikke lige har. Man kan også skifte persillen ud med mynte, eller alm. persille. Eller forårsløg, hvis man er den type.
Et godt skvæt olivenolie som finish er dejligt, og man kan også putte lidt citronsaft på, hvis den skal være skarpere.

Som tilbehør til grill er den perfekt, eller som madpakke er den god med rester af kyllingekød i. Rejer er også en mulighed. Den kan varieres i det uendelige efter hvad man kan lide og lige har lyst til. Bare man har couscous, agurk og tomater.

Når stenbidderrognene er der så plejer jeg gerne at købe nogen. De skal serveres med ristet brød eller blinis og creme fraiche (den rigtige gerne 38% det ER det bedste) og hakket rødløg. Sørg for masser og lad være med at protionsanrette, det smager bedst når man selv læsser op og sviner med de små sa**** kugler.

Tomater i skiver, flaske eller blommetomater er lettest at skære i skiver, anrettes taglagt på et fad. Hæld et skvæt olivenolie og et skvæt balsamico over drys med salt, peber og sukker. Lad trække i min ½ time.

Kan tilføjes efter ønske:

• mozarella ost eller feta
• rødløg eller salatløg

Lakse ruller forret til 6 voksne

• Røget laks 12 tynde skiver
• Smøreost naturel 200 g
• persille
• frisk basilikum
• et skvæt frisk citronsaft
• salat
• rødløg

Smøreosten røres med hakket persille og basilikum tilsæt sitronsaft og evt et skvæt fløde. En skefuld lægges på et stykke røget laks som rulle om fyldet. Anrettes på et fad med salat, kværn peber over og drys med hakket rødløg.

Torskeruller ca 2 voksne

• Torskefillet ca 400 gr
• frossen spinat
• friskrevet parmesan
• olivenolie

En fillet placeres på et stykke staniol, smøres med olivenolie og drysses med salt og peber, løg spinat og parmesan over hele filleten og rul den sammen og pak staniolen om den. Læg alle rullerne i et fad og kom det i ovnen i 25 minutter. Serveres med pasta, tomatsauce og blanceret broccoli.

Efter en dramatisk formiddag i hønsegården blev det besluttet at jeg skulle bytte plads med urocentret. Så slap jeg da også for at dele kontor med hende. Det hele var åbenbart så dramatisk (i hvert fald ifølge hende) at det helst skulle foregå NU. Og ærlig talt så syntes jeg måske også at det var rarest at få flytningen overstået.

Man får da også rydet op og ud i alt det skrammel man hurtigt får samlet sammen. Hele min dag er næsten gået med flytteriet. Dels fordi det tager tid at få tingene samlet sammen og flyttet dels fordi, jeg har ligget under mit nye skrivebord det meste af dagen for at få ledninger og stik til at passe sammen, og det til trods for at jeg faktisk ikke frakoblede min computer, men bare flyttede det hele samlet. Men så var der en stikkontakt mindre, lampen passede ikke og så fik jeg på en eller anden måde vores telefoner til ikke at du mere. Men jeg havde bare byttet rundt på nogle stik i forvirringen.

Men det lykkedes da. Så kan jeg se frem til at bruge min aften på at forberede undervisningen til imorgen. Jeg er faktisk ikke så rutineret at jeg kan nøjes med en aftens forberedelse, men det får gå.

Så kom vi endelig ind og besøge H og P og se deres lille baby, som jo ikke er så lille længere men en hel måned.

Hun er da bare den skønneste lille pige, at sidde og holde hende mens hun sov, uhhh man bliver jo helt skruk. Men nej, jeg kunne jo også se at H slet ikke er oven på endnu. Hun blev da også helt glad da jeg foreslog at vi kom og så tog en gang aftensmad med. Da maden var spist og vi havde hjulpet P med at tage af bordet stak vi af igen. Dejligt at se dem igen og specielt dejligt at se den lille pige. Min forstand kan jo også fortælle mig at det ikke går, og det så hurtigt at skrukheden fortagede sig så snart hun var ude af syne. Pyha -saved by the bell!!!

H talte meget og længe om den gode mad, og om hvor lidt overskud hun havde til at lave noget, så hvis vores fryser ikke viser sig at have nogle af de gode rester for to liggende, så må jeg lave dobbelt portion et par gange. Når en smule mad kan skabe så meget glæde så laver jeg det gerne.

Jeg havde til aften lavet de samme lakseruller som i lørdags, der var nok tilbage af både laks og smøreost. Så havde jeg lavet torskeruller med spinat og parmesan med hjemmelavet tomatsauce og pasta til, så det var ikke nogen revolutionerende menu. En rest hvidvin fra i lørdags gjorde det til et helt festmåltid for mændene.

Mit hår sad perfekt til morgen i første hug.....det undrede mig. Men jeg kunne have sparet mig min glæde...det silede ned da jeg nåede København med bussen, nu er det helt fladt.

Sårn er livet....

Uha motion...hvad var det nu det var....endnu en af irriterende ting ved at være syg er at man kommer helt ud af sync med ens motion. Jeg kom ike til squash, jeg har ikke cyklet eller steppet så meget som en millimeter i denne uge, og mine DVDer, uha de samler støv. Heldigvis svingede jeg mig op til den sidste gang dans i mandags.

Forhåbentlig når kæmpeopvasken efter igår er overstået så tager jeg lige den lange DVDer, så jeg kan få lidt skik på kroppen. Jeg har heldigvis ikke taget på, selv om min diæt ikke har været fulgt, men jeg kan mæske at mit PCO ulmer under overfladen.

Opvasken....ja det er jo fordi vi har glas som går i stykker for et godt ord, der er flotte ja, men ikke særlig holdbare, har lige smadret et, og hvis de kommer i opvaskeren ja så ryger der en to tre stykker. Så har vi arvet nogle Bing og Grøndahl tallerkner efter oldemor, spuper flotte men med en guldkant, så de tåler ikke maskinen. ØV.

Den blive mindre og mindre jo ældre jeg bliver. Måske jeg skulle overveje at holde en kæmpe fest bare for at få flere gaver....

Men men men det blev til en ismaskine, mmmm så skal der rigtig meget hjemmelavet is på banen, en bog om mesopotamien, tre tallerkner og en flot skovturskurv med indhold. Så det var da ikke helt tosset, hvos man så medtager tingene fra selve dagen, armbånd med troldekugler, det nye WOMAN, blomsterne og de 500 kr fra svigermor.

Min niece havde klippet alle de ting ud af at blad som hun gerne ville have givet mit, det var enormt sødt, men jeg kan nu irriteres over at hun har klippet dem ud, for der er blandt andet en masse fede toppe, men jeg kan ikke se hvad mærke de er.

Men det gjorde aftenen som helhed ikke. Der var slet ikke nogen problemer med min søster. Det var en hyggelig aften på den front, de skulle tidligt hjem som sædvanligt, men ingen undertoner af at jeg ikke gør det godt nok.

Til gengæld måtte jeg så lide under en uoplagt mand, der vrissede af mig, var så træt at han næsten faldt i søvn, højlydt klagede over desserten (ja jeg havde valgt at lave noget jeg ved han ikke kan lide, so what?) og hver gang han åbnede munden var det for at brokke sig over et eller andet. Ikke særlig fedt.

Jeg har så brugt det meste af i dag på at forklare ham at det er uacceptabelt at opføre sig sådan. Det vil jeg simpelyhen ikke finde mig i. Er faktisk helt nede i kulkælderen over det. Jeg gidder ikke engang hidse mig op over det nu. Når manden så for 37. gang spørger hvad der er galt og jeg kan remse det samme op så undrer jeg mig over om der overhovedet er noget inde bag den der kranieskal eller om den blot er til pynt.