Navlepilleri

Jeg skulle egentlig have været på arbejde lørdag formiddag, men jeg tilbragte tiden med en god bog. Det var tiltrængt.

Så løb mellemste og jeg godt 8 km før vi tog til svigermekanikkens fødselsdag.

Jeg orker ikke lige nu at spilde mere spalteplads på hvorfor jeg gidder bruge tid på den del. Egentlig er de jo søde nok, de skal bare tages i små doser og helst ikke alle på en gang.

Søndag morgen måtte vi tidlig op for at mellemste kunne nå til håndbold, og derefter jeg til futsal, så ældste til håndbold, yngste hos legekammerat og til sidst søde venner som gæster til "spis og skrid".

Og således gik den weekend. Alt alt for hurtigt

Jeg må indrømme at mine små ben er en smule trætte.

Vores weekend-løbetur som jeg troede var 8 ren, viste sig at være 8,2, hvilket jo bare gør vores tid endnu bedre.

Mandag var fitness-dag, desværre var der vikar på og hun var ikke så hård. Jeg nåede slet ikke op mellem kvalme og kast-op grænsen. Med den normale instruktør kan jeg nogen gange ikke holde på rattet bagefter, armene ryster så meget. Men ikke denne mandag, her var det bare almindelig fitness træning.

Tirsdag gik med kun 40 minutters cykling.

Onsdag morgen stod den på 5 km i intervaller.

I dag på 1,5 times squash med 40 minutters cykling bagefter.

Så nu sidder jeg her i sofaen med trætte ben. Imorgen restituerer jeg for lørdag at tage den lange tur igen.

Imens så overvejer jeg om jeg skal forkæle mig selv med et Garmin forerunner, så jeg lettere kan holde styr på min løbe-træningslog?

Vi har været til forældresamtale med lærerne fra første klasse. Sammen med yngstepigen selvfølgelig.

Hun er dygtig og meget kreativ. Læser godt og er en god kammerat, altid villig til at hjælpe.

Enkelte gange kan det godt knibe med koncentrationen, men hun er helt klart blevet meget bedre til at koncentrere sig i længere tid også om noget hun måske ikke helt gidder.

Tilgengæld så prøver hun også i skolen at smutte udenom oprydning og andre kedsommelige pligter. Når hun bliver fanget i at smutte udenom så surmuler hun gerne mens det skal overståes.

Så alt i alt må det siges at gå rigtig godt med hende.

Det er ikke nyt at jeg skal rejse ud og træne folk. Men det er nyt at det skal ske så ofte. Ind til og med januar skal det ikke rigtig ske uden for landets grænser tilgængæld så en del her i landet. Men til februar så skal jeg til at af sted; tre rejser på to måneder; Singapore, Berlin og et sted i staterne.

Det bliver sikkert rigtig godt og spændende, især i staterne vil det være dage til overs, men nok også i Singapore, det er lidt mere usikkert om der kommer til at være dage imellem møderne i Berlin, men dertil kommer man måske også lidt lettere (og billigere) på ejen hånd.

Hov jeg havde jo dette fristed. Det havde jeg næsten helt glemt.

Vi skriver nu november og sidst jeg skrev var til pigernes fødselsdag i juli, før vi tog på ferie i Frankrig. Det er længe siden, og jeg har ikke haft ferie siden og får det heller ikke før jul. Suk hvor jeg trænger.

Men måske mest af alt fordi en organisationsændrig på jobbet trækker tænder ud. Bevares jeg får lov til at lave de ting som jeg allerhelst vil; træning både internt og eksternt og IT projekter -nørderi lige som jeg bedst kan lide det. Men at skulle skifte chef, kolleger (og sige farvel til en masse) få nye arbejdsopgaver alt sammen i samme hurtige tempo som det hele tiden har kørt i. Det gør at man er træt når man kommer hjem.

Men så er det måske lidt held i uheld at manden nu er uden job. Vi har jo ikke nogen store huslån eller deslige så vi overlever fint selvom alt det sjove skal skæres væk. Men han sørger for hus og børn. Meget sund både for ham og mig. Men hvor er det svært for sådan en kontrol-freak som mig at overlade ansvaret for podernes aflevering, lektier, legeaftaler med videre til en anden.

Men jeg tror nu at vi har haft vores tre i træk i år, det håber jeg altså; mandens diskos, fyring og så har min mor været syg.

Træningsmæssigt er det ret ok. Mellemste og jeg løber sammen. Fordi jeg skulle løbe DHL trænede vi ret så jævnligt hen over sommeren og da det var klaret i fin stil planlagde vi et ti-kilometer til foråret, vi er nu oppe på 8 km, det er lige en dejlig tur ned til Eremitageslottet og hjem igen i weekenden. Så tager vi en eller to lidt kortere ture i løbet af ugen. Kombineret med en fodboldkamp i ny og næ og lidt puls/bodytoning i fitness og cykel på arbejde to-tre dage om ugen.

Mon jeg kan genoplive dette fristed? Jeg håber og vil så bare håbe at et par af de gamle læsere ikke helt har opgivet mig?

Så stod jeg der med en god portion hjemmelavet kagecreme til overs efter børnefødselsdag og lav-selv-lagkager og gæster som kom lige om lidt og manden som havde glemt alt andet end grillmaden.

Jeg gik i skabet og fandt ladyfingers og en flaske lys sherry, købte en bakke jordbær og lavede trifli. Jeg har aldrig før lavet trifli. Det er omgærdet med et tyk røg af mormor. Men nu skulle det laves og jeg var virkelig overrasket over resultatet. Det smagte så godt at det skal gentages i næste weekend når familien kommer og fejrer pigebørnene.

Jordbær-trifli

Creme: 

2 spsk maizenamel 

½ l fløde

3 æg

150 g sukekr

1 spsk vaniliesukker

Maizena blandes med lidt af fløden i en gryde, rør godt til der ikke er nogen klumper. Bland resten i og varm op under omrøring til det tykner.

Derudover skal du bruge; Jordbær, Ladyfingers, lys sherry og piskefløde 

Del ladyfingers'ne i fjerdedele og dryp med sherry. Rens og del jordbærrene i fjerdedele eller skiver.

Læg lagvis ladyfingers, jordbær og creme. Afslut med flødeskum og nyyyd det.

Ahhhhh, sikke en dejlig fornemmelse. Jeg er godt nok træt i hele kadaveret. Men altså hvor var det dejligt at komme på græs igen.

Det var så godt nok kunstgræs, men alligevel. Jeg kan da stadig sparke til en bold, selv om finesserne er lidt langt væk efter en lang pause.

Der var da også gået maks 20 sekunder før jeg bankede den ind bag netmaskerne efter perfekst opspil, en, to og så mig tre, så sad den i målet. Nr 2 mål fik jeg lagt op til. De kom op på 2-1, efter halvlegen kom vi på 3-1 og så reducerede de efter et par fejl fra vores side. Vi var noget tættere på 4-1 end de var på 3-3, så vi kørte den sikkert hjem.

Nu er min krop træt, men mit hoved, det er helt friskt, så mon ikke jeg kommer lidt for sent i seng igen i aften. Det er da utroligt som jeg ikke kan få snøvlet mig i seng i ordentlig tid. Ungerne skal man jo nok få smidt i seng, men hvor smart er det så at sidde her og hænge over computeren. Nå i dag er det ikke min skyld, det er min krop som lige skal falde ned oven på stradbadserne... 

Jeg har jo desværre en tendens til at være meget sporadisk i min træning. Til tider træner jeg rigtig meget, til andre næsten ikke.

Det er nu ikke fordi jeg ikke har lavet noget på det seneste. Der har bare været lidt for meget bil og lidt for lidt cykel. Selv om jeg kun har løbet sporadisk så har de få gange jeg har nået til træning onsdag så tilgengæld været godt, for det er hårdt og intensivt og har givet lidt fart i fødderne.

Jeg fik så en Wii fit for snart 14 dage siden og ja den holder da basis igang, men der mangler ligesom noget. Alt det sjove feks. Ikke at Wii fit ikke er sjovt, men squash, dans og fodbold har ligget lidt for meget på hylden og tilskyndet af en jeg kender så skal jeg af sted til fodbold nu igen. Jeg trænger simpelthen -til det jeg syntes er sjovest.

Vi cykler til arbejde er jo så også startet. Med taxakørsel for manden til læge mv i starten af ugen blev det en sløv start, men idag var jeg på cyklen og lod bilen stå herhjemme til ingen verdens nytte. Det tror jeg ikke er sket før. Har jeg ladet bilen stå har det været fordi nogen (læs manden) skulle bruge bilen.

Til helbredstesten for nylig var jeg da i fin form, men den skal altså lige have en skalle mere (og to-tre kilo, men shhh sig det ikke til nogen)

Der er ingen tvivl om at det er lettere at have en mand som rejser meget end det er at have en mand hjemme med en diskosprolaps.

Næste gang jeg syntes det er lidt synd for mig, når jeg skal klare det hele fordi han (igen) er ude og rejse, så bank mig lige i hovedet med dette indlæg.

En ting er at skulle klare det hele selv, når der så kommer lidt Florence ind over (hvilket overhovedet ikke er mig, jeg har det ikke så godt med sygdom og syge mennesker -overhovedet) for ikke at tale om taxa-kørsel til og fra (mere eller mindre overflødige) undersøgelser og oveni bekymringerne så er der ikke meget overskud tilbage.

Så jeg føler mig lidt flad som en fregne. Hjemmet flyder, jeg har ikke lavet madplan i månedsvis så vi spiser det samme hele tiden -ofte bare pasta med pølser og gnavegrønt til, eller købe-tomatsuppe, hvis vi da ikke køber mad udefra.

Når jeg så har en fridag som i dag, ja så når jeg ingenting. Hverken sjove ting med ungerne eller de kedelige huslige pligter. Jeg falder nærmest bare sammen og tuller rundt. Men det er vel også meget sundt at lave så lidt som muligt en gang imellem. Hvis der da bare ikke var et par overfyldte vasketøjskurve.

Oveni så gik min fødselsdag næsten upåagtet hen. Ud over at jeg stadig var lidt småsyg oven på en omgang feber i sidste weekend, så fik jeg tre strand-sten og en konkylie yngste havde fundet. Om eftermiddagen var der dog en buket blomster til mig. Men mig der sådan elsker min fødselsdag og glæder mig til gaverne, det var bare ikke sjovt.

Nå nok brok, han skal snart opereres og så bliver det bedre! Basta!

Vi har længe haft de løse rammer om sommerferien på plads. Grundet fødselsdage så er vores ferie snævret ind til kun to uger hvor vi kan tage ud af landet.

Rammen hed 5 dage et sted i Nordfrankrig -Loire, Normandiet eller lignende, to dage hos gode venner i Bretagne og så fem dage i Paris + et par rejsedage, så er vi ved at være der.

Men at finde et sted til de første fem dage var ikke så let. Vi har et par krav til ferieboligen. Der skal helst være nogle aktiviteter, såsom f.eks. mulighed for at bade og gerne også et par andre ting som kan fange børn og voksne fra 7 til nogen og fyrre. Men sådanne steder er enten i sydfrankrig eller tæt på Disneyland og vi skal ikke til Disneyland i denne omgang.

Så det endte med Centre Parcs i Normandiet, en slags Lalandia. Selv om jeg aldrig ville overveje at tage til Lalandia, så virker det ret ok, men lad os nu se. Mulighederne for aktiviter virker ret gode, ridning, træklatring med videre og bliver det hele for meget for mig, så kan jeg bare smutte i SPAen til en omgang massage :-) Tæt nok på Giverny til at vi kan besøge Claude Monets have.

I Paris har vi bestilt to værelser på Hotel Esmeralda efter at Kristina anbefalede det. Billigt, centralt og specielt, lige noget for os...

Nu mangler vi bare et par overnatningssteder til på vej derned og hjem. Hvis du kender et dejligt sted et sted på vejen i Belgien feks, så skriv en kommentar.

Søndagen har været brugt i bilen. Hele dagen stort set. Men eftersom jeg var voldsomt tømmermandsramt kunne jeg jo lige så godt side i bilen. Kaffe, chililakrids og chokoladelakrids gjorde turen sød.

Selskabet var min svigerinde og vi svinger rigtig godt sammen. Vi fandt da også at vi sagtens kunne køre til Berlin sammen for en weekendstid. Vi fik ihvert fald vendt verdenssituationen og lidt til.

Men vi fik afhentet liggestole til mig og skrivebord til hende på to forskellige jydske lokationer, spist frokost og kørte hjem igen.

Nu skal jeg bare have bestemt hvilket nyt stof der skal på de fine gamle liggestole... jeg kan ikke helt beslutte mig, jeg syntes at de alle tre er meget smukke. Hvad syntes du? Det med gulefarver, det med lyserøde eller det multifarvede?

Normalt bliver man jo ikke så berørt af terror i udlandet. Det gør en ondt og man føler med de ramte, gyser måske ved tanken om at det måske kommer hertil en dag. Men når ens egen mand tøffer rundt i Moskva, så er det slet ikke sjovt at høre om i radioen. Selv om jeg havde talt med ham inden og han selv fortalte at han havde fået et par "er du OK?" SMSer, så var det stadig helt forkert at høre.

Far skal da ikke med metroen vel? Han tager da en taxa gør han ikke? Spurgte børnene. Æhm jo (lige bortset fra at han netop gerne ville tage en tur med metroen når han skal på sightseing).

Så er der måske alligevel meget godt at vi ikke alle sammen tog med derover som en lille påskeferie.

Ellers så kommer påsken til at stå i malingens tegn. Ude/spisestuen skal have væv på loftet og den ene halve væg som så skal males. Mon ikke jeg kan klre det meste her i påsken. Dernæst så har jeg fået købt en plade som nu skal males grøn -græsgrøn og så skal den have hjul på. Den skal nemlig være til at køre ind under yngstes seng, så kan den bruges til Belville, så legen ikke skal ryddes op, lige når den er allerbedst.

Når man bygger Belville mor, så bygger man en blomsterby, så derfor skal pladen være grøn! Det bliver den så. På et tidspunkt... Vi skal også lige have købt den nye seng.

Min blog ender med at være en rejsedagbog. Jeg skriver snart så sporadisk at det kun er når jeg lige skal skrive om en rejse at jeg får forvildet mig herind.

Men nu er den næste rejse på plads. En weekend alene med manden i Luxenbourg. Han skal derned med arbejdet så jeg får en ekstra dag alene til at drysse rundt (=shoppe)

I påsken har jeg også fri, men skal heldigvis ikke rigtig noget. Andet end i haven. Som en anden tosse går jeg og kigger på små krokus-toppe og toppene af de tidlige tulipaner. De lyserøde snepryd er ikke dukket op endnu.

Men i april står den altså på tur til Luxenbourg. Som om det ikke var det eneste, så er vi ved at planlægge juleskiferien. Uhm det glæder vi os til.

Men bare rolig, når jeg ikke skriver om ferier så er jeg ved at blive opslugt af hverdagen. Faktisk lidt for meget. Jeg er lige på kanten til at have for travlt for tiden. Jeg har været der før og jeg kan tydeligt mærke det. En lille del af det er at jeg får en størrer appetit på motionen. Simpelthen for at kunne klare hverdagen.

Jeg kiggede lidt på tulipanerne hos grønthandleren. Mest fordi de havde nogle flotte farver, men de var nok lidt for billige. De havde stået for varmt så et par enkelte var længere end de andre og resten var slatne.

Men grønthandleren mente at jeg lignede dem....tak for den sammeligning.

Jeg kan vist kun give ham ret, hvor nogen ting bare kører på skinner i mit liv lige nu, så er der andre som ikke gør.

Heldigvis så var hjælpen ikke så langt væk. Gode venner som læser en og sætter ind der hvor det hjælper allermest, er guld værd. At man så er et utaknemmeligt skarn som tuder bare fordi der er nogen som kan se det og hælper uden at blive spurgt? Hvorfor gør man det?

Så er hverdagen i gang for fuld skrue. Skruen uden ende ville nogen nok mene. Og ja der er da hverdage nok at tage af, vasketøj, oprydning, hente-bringe børn, arbejde, sove og så videre -det stopper forhåbentlig ikke lige med det samme.

Det er heldigvis snart påskeferie. Mon man kan hive et par dage på ski ud af den?

Det går simpelthen strygende og forrygende på jobbet. Årsevalueringen modtaget, den var meget meget positiv og der ligger mange spændende ting på mit bord lige nu. Et møde med chefs chef og chefs-chefs chef og et par andre pinger lurer i denne uge -jeg skal vist lige forberede mig en smule.